Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Hvad er et advokatforbehold?

Når man som køber skal til at købe en ny bolig, er det meget vigtigt, at du som køber sikrer dig, at der er indsat et advokatforbehold i købsaftalen, inden du underskriver denne.

Et advokatforbehold er nemlig ikke automatisk med i købsaftalen, og det er derfor vigtigt, at du gør ejendomsmægleren opmærksom på, at dette skal sættes ind i købsaftalen, inden du vil underskrive denne.

Hvis du ikke kan få en ejendomsmægler/sælgers advokat til at indskrive dette advokatforbehold i aftalen, må du ikke skrive købsaftalen under, førend din boligadvokat har haft mulighed for at gennemgå både købsaftalen og handelens øvrige dokumenter, for at vurdere, om der er forhold eller vilkår i dokumenterne, der bør undersøges nærmere, og som der evt. skal stilles krav om.

Et advokatforbehold giver normalt din boligadvokat 3-6 hverdage til at gennemgå alle handelens dokumenter, som primært består af fx købsaftalen, evt. tilstandsrapport og el-installationsrapport ved villaer og sommerhuse, ejendomsdatarapport, energimærke, tingbogsattest, jordforureningsattest, BBR-ejermeddelelse mv.

Det mest normale er, at kun køber har et advokatforbehold i købsaftalen, men det ses engang imellem, at en sælger også ønsker at få sit eget advokatforbehold ind i købsaftalen.

Advokatforbeholdet er din sikkerhed for, at såfremt der måtte være noget alvorligt galt med handelen eller du af andre grunde ønsker at fortryde dit køb, at din boligadvokat da har mulighed for at hjælpe dig ud af handelen, således at du ikke kommer til at betale en sælger en godtgørelse på 1 % af købesummen, som hvis du i stedet var nødsaget til at bruge din lovpligtige fortrydelsesret, du som køber (forbruger) af en bolig også har.

I det tilfælde, at du ikke har advokatforbehold i aftalen, og du er nødsaget til i stedet at bruge din lovpligtige fortrydelsesret til at komme ud af handelen, har du 6 hverdage til både at gennemføre betalingen af godtgørelsen og sende meddelelsen til sælger om at du ønsker at fortryde handelen.

Så husk derfor altid, at du ikke må underskrive nogen købsaftale, uden at der er advokatforbehold i denne, således at din boligadvokat har mulighed for at passe på dig gennem hele processen. 

Advokat Henrik Baastrand på kontor med vindue i baggrunden

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...


Hovedkontor

Herlev kontor

kort
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2022 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon