Ring og få hurtigt svar: 8743 5522
Den første samtale er gratis
Den første samtale er gratis
Når du som forbruger skal starte et større byggeprojekt, indgår man som ofte en entreprisekontrakt med en erhvervsdrivende entreprenør, der skal udføre projektet.
Når kontrakten skal indgås, kan man beslutte at De Almindelige Betingelser skal gælde for aftalen. AB-Forbruger er ikke en lov vedtaget af folketinget, men derimod et standard aftalesæt, der er udarbejdet af en række offentlige myndigheder og organisationer.
Her finder du en kort beskrivelse af de enkelte afsnit i AB-forbruger. Beskrivelsen skal blot ses som en vejledning og en overordnet opsummering af de enkelte afsnit.
Det kan være uoverskueligt at navigerer i juridisk formulerede tekst. Vi har derfor lavet en kort beskrivelse af kapitlers indhold.
Kapitel A har titlen "Aftalegrundlaget". Kapitlet indeholder de overordnede rammer for aftalegrundlaget, for eksempel anvendelsesområdet for standardvilkårene, bestemmelse om hvilket sprog parterne skal kommunikere på, og yderligere at det som udgangspunkt er dans rets regler der finder anvendelse på aftaler, hvor man har vedtaget AB-Forbruger.
Kapitlet indeholder endvidere definitioner på hvad der skal forstås ved "arbejdsdage", "beløb", "totalentreprise" samt "acceptfrist".
Kapitlet indeholder tilmed pligter og beføjelser for entreprenøren. Heriblandt entreprenørens mulighed for overdragelse af opgaver til en underentreprenør og entreprenørens pligt til at tegne forsikring.
A. AFTALEGRUNDLAGET
Almindelige bestemmelser
§ 1. »Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for for- brugere« finder anvendelse på aftaler om byggearbejder for forbrugere, der overstiger 3.000 kr., medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale. Alle anlægsarbejder inden for grunden betragtes som byggearbejder.
Stk. 2. Fravigelse af betingelserne gælder kun, hvis det sker tydeligt og udtrykkeligt.
§ 2. Mundtlig og skriftlig kommunikation med forbrugeren og alle dokumenter skal være på dansk.
§ 3. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.
§ 4. Ved arbejdsdage forstås alle mandage til og med fredage, der ikke falder på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller på en helligdag (påske, pinse, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag og 1. nytårsdag).
§ 5. Alle beløbsangivelser er inklusive moms. Dette gælder dog ikke for dagbøder.
§ 6. Ved totalentreprise forstås, at entreprenøren har påtaget sig den væsentligste del af både projekteringen og
udførelsen af de forskellige arbejder ved det samlede byggeri.
§ 7. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre, i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underen- treprise. Ved totalentreprise kan entreprenøren endvidere overlade projekteringen til rådgivende teknikere, herunder arkitekter og ingeni- ører.
§ 8. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sæd- vanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler.Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.
Stk. 2. Forbrugeren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskade- forsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikrings- police. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.
Entreprenørens tilbud
§ 9. Et skriftligt tilbud bortfalder, hvis det ikke accepteres senest 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering, dog senest 40 arbejdsdage ved totalentreprise, medmindre entreprenøren har fastsat en anden frist.
Kapitel B - "Sikkerhedsstillelse" indeholder beskrivelse af henholdvis entreprenørens og forbrugerens mulighed for sikkerhedsstillelse.
Det følger af bestemmelserne i dette kapitel at både entreprenøren og forbrugeren kan blive krævet, at stille sikkerhed for sine forpligtigelser.Såfremt entreprenøren stiller sikkerhed sikres forbrugeren udbetaling af garantien, såfremt entreprenøren ikke færdiggøre arbejdet.
Ved forbrugerens sikkerhedsstillelse er entreprenøren sikret sine penge, hvis forbrugeren ikke er betalingsdygtig når pengene skal betales.
Uagtet at det er aftalt, at AB-Forbruger skal gælde, da skal det tilmed udtrykkeligt aftales, at der skal stilles sikkerhed.
B. SIKKERHEDSSTILLELSE
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 10. Det skal aftales, hvis entreprenøren skal stille sikkerhed for sine forpligtelser over for forbrugeren.
Stk. 2. Medmindre andet aftales, er kravene til sikkerhedsstillelsen følgende:
Forbrugerens sikkerhedsstillelse
§ 11. Det skal aftales, hvis forbrugeren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren.
Stk. 2. Medmindre andet aftales, er kravene til sikkerhedsstillelsen følgende:
Kapitel C - "Arbejdets udførelse" - indeholder en lang række pligter som påhviler både forbrugeren og entreprenøren.
Af dette kapitel fremgår det, at entreprenøren skal udføre arbejdet håndværksmæssigt korrekt og i overensstemmelse med gældende regler og krav. Yderligere skal entreprenøren leverer materialer samt vejlede forbrugeren før og under projektet. Skulle der undervejs i projektet vise sig praktiske eller retlige hindringer, der bevirker ændring, skal entreprenøren underrette forbrugen herom.
I følge kapitlet har forbrugeren tilmed en række pligter at iagttage. Det fremgår, at forbrugeren skal sørge for at afsætningen foretages af en landinspektør og yderligere, at de nødvendige tilladelser indhentes - eksempelvis byggetilladelse. Det fremgår tilmed, at forbrugeren har mulighed for at henstille til, at der foretages ændringer. Det er dog en betingelse, at de ændringer der ønskes foretaget har en naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser.
C. ARBEJDETS UDFØRELSE Tidsplan
§ 12. Der aftales en tidsplan for arbejdets udførelse. Er der ikke aftalt en tidsplan, skal arbejdet påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid.
Stk. 2. Det kan aftales, at entreprenøren i samarbejde med forbrugeren, snarest skal udarbejde en arbejdsplan, der beskriver byggesagens faser inden for den aftalte tidsplan. Hvor arbejdet udføres af flere entreprenører, udarbejder hver af entreprenørerne snarest i samarbejde med forbrugeren en arbejdsplan. Er der tale om et arbejde, der udføres af flere entreprenører, er forbrugeren ansvarlig for koordineringen heraf.
Afsætning af bygningen
§ 13. Forbrugeren sørger for, at afsætning af en selvstændig bygnings placering på en byggegrund foretages af en landinspektør og afholder udgiften hertil. Ved totalentreprise sørger totalentreprenøren herfor og afholder udgiften hertil.
Entreprenørens ydelse
§ 14. Entreprenøren skal inden og under arbejdets udførelse vejlede forbrugeren.
§ 15. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller for så vidt det er muligt i overensstemmelse med forbrugerens eventuelle anvisninger, jf. §§ 20 og 21. Materialer skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Bygningsreglementets krav til den enkelte entreprenørs udførelse af arbejdet skal overholdes. Ved totalentreprise har totalentreprenøren dog også ansvaret for overholdelse af bygningsreglementets krav til projektet.
Stk. 3. Medfører krav i bygningsreglementet, at arbejdet skal udføres i henhold til en anvisning, der normalt laves af en rådgiver, og foreligger denne anvisning ikke, eller skal arbejdet udføres på baggrund af en rådgivers anvisning, er den enkelte entreprenør ikke ansvarlig herfor. Entreprenøren skal dog give underretning til forbrugeren, hvis entre- prenøren vidste eller burde vide, at arbejdet ikke kan udføres korrekt uden en anvisning, eller hvis anvisningen er åbenlyst forkert, jf.
§ 21.
§ 16. Entreprenøren skal levere alle materialer til brug for arbejdet, medmindre det aftales, at forbrugeren leverer disse.
Stk. 2. Materialer og andre leverancer skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de forbrugeren.
§ 17. Entreprenøren skal præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse, herunder løbende oprydning.
Forhold til myndigheder
§ 18. Forbrugeren sørger for en eventuel nødvendig godkendelse af projektet, herunder indhentning af byggetilladelse og færdigmelding af byggeriet hos kommunen, og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Ved totalentreprise sørger totalentreprenøren for nødvendig godkendelse af projektet og underretter i fornødent omfang forbrugeren herom. Hvis totalentreprenøren afholder udgifterne til gebyrer m.v. fastsat af myndighederne i forbindelse med godkendelse af projektet, reguleres entreprisesummen som følge af indførelse eller ophævelse af eller ændringer i disse gebyrer m.v., som er gennemført efter tilbuddets afgivelse.
§ 19. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse og afholder udgiften herved.
Oplysninger om særlige forhold på ejendommen
§ 20. Inden arbejdets påbegyndelse kan entreprenøren henvende sig til forbrugeren og anmode om konkrete oplysninger om særlige forhold på ejendommen, f.eks. servitutter, forsyningsledninger, byggelinjer og om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. Ved totalentreprise skal entre- prenøren afklare de pågældende forhold og forbrugeren skal medvirke hertil.
Stk. 2. I det omfang der viser sig hindringer, som forbrugeren burde kende til, men ikke har oplyst entreprenøren om på dennes forespørgsel, jf. stk. 1, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.
Stk. 3. I det omfang der viser sig hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.
Uklar aftale
§ 21. Finder entreprenøren, at aftalen ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet, eller arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette forbrugeren og følge forbrugerens anvisning.
Stk. 2. Hvis der ikke er tid til at underrette forbrugeren, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor træffe de bedst mulige foranstaltninger for at undgå, at forbrugeren lider tab.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette forbrugeren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet, eller gør det nærliggende, at forbrugeren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand.
Risikoens overgang m.v.
§ 22. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele heraf inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktmæssige ydelser, medmindre entreprenøren kan godtgøre, at forholdet kan henføres til forbrugeren. Dette gælder også for de materialer, der leveres af forbrugeren selv.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er uvedkommende for forbrugeren.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i § 22, stk. 13 indtil ibrugtagningen.
Ændringer i arbejdet
§ 23. Forbrugeren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entre- prenøren har ret og pligt til at udføre disse ændringer, medmindre for- brugeren kan påvise særlige forhold, der begrunder, at forbrugeren kan lade en anden entreprenør udføre arbejdet.
Stk. 2. Der udarbejdes snarest en skriftlig tillægsaftale om eventuelle ændringer, herunder om omfang, kvalitet, pris, konsekvenser for sikkerhedsstillelse, jf. §§ 10 og 11, og konsekvenser for tidsplanen, jf. § 12. Entreprenøren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt. Stk. 3. Bliver arbejdets omfang mindre end oprindeligt aftalt, skal entreprenøren godskrive forbrugeren de udgifter, som spares eller burde have været sparet.
Kapitel D - "Forbrugerens betalinsgsforpligtigelse indeholder fire bestemmelser, der blandt regulerer prisen for arbejdet og betalingstiden når intet er aftalt.
Yderligere giver § 26 i dette kapitel mulighed for løbende betalinger, som projektet skrider frem. Bestemmelsen regulerer tilmed betalingstiden og regulering af eventuelle uenigheder angående prisen.
Kapitlets sidste bestemmelse - § 27 - giver entreprenøren mulighed for at standse arbejdet, mod forudgående varsel, såfremt forbrugeren ikke betaler som aftalt.
D. FORBRUGERENS BETALINGSFORPLIGTELSE
Prisen for arbejdet
§ 24. Forbrugeren skal betale den pris for arbejdet, som er aftalt. Er der ikke indgået aftale om prisen for arbejdet, skal forbrugeren betale entreprenøren, hvad der under hensyn til arbejdets art, omfang, udførelse, sædvanlig pris samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Stk. 2. Har entreprenøren givet et prisoverslag, skal entreprenøren hurtigst muligt indhente forbrugerens stillingtagen til arbejdets fortsættelse, hvis prisen for arbejdet overstiger 15 procent, med mindre andet er aftalt. Hvis entreprenøren ikke indhenter forbrugerens stillingtagen, har forbrugeren ikke pligt til at betale det beløb, der kunne være sparet, hvis forbrugeren havde haft mulighed for at tage stilling til arbejdets fortsættelse.
Betaling og ret til tilbageholdelse af betalingen
§ 25. Betaling skal ske, når arbejdet er afleveret, jf. § 37.
Stk. 2. En faktura forfalder til betaling, når forbrugeren modtager fak- turaen. Betaling anses for rettidig, når den sker senest 15 arbejdsdage efter forfaldsdagen.
Stk. 3. I tilfælde af uenighed om en faktura kan forbrugeren holde hele eller dele af betalingen tilbage. Forbrugeren skal dog betale for den del af fakturaen, der er enighed om.
Stk. 4. Hvis skyldige beløb ikke betales rettidigt, forrentes beløbet med rentelovens rentesats fra forfaldsdagen.
§ 26. Det kan aftales, at betaling for udført arbejde og anvendte materialer sker løbende. Betaling skal ske, når entreprenøren fremsender en faktura til forbrugeren i overensstemmelse med aftalen. § 25, stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hvis forbrugeren anmoder om det, skal entreprenøren sende en endelig og fuldstændig opgørelse over de løbende betalinger, når det samlede arbejde er afleveret.
Entreprenørens ret til at standse arbejdet
§ 27. Betaler forbrugeren ikke forfaldne beløb rettidigt, jf. § 26, stk. 1, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren skal genoptage arbejdet snarest muligt efter, at forbrugerens betaling af forfaldne beløb er registreret.
Kapitel E - "Tidsfristforlængelse og forsinkelse" vedrører både forbrugeren og entreprenøren.
Kapitlet regulerer både forbrugen og entreprenørens forsinkelse, muligheden for fristforlængelse af de respektives pligter, muligheden for henholdsvis erstatning og dagbod, når der foreligger ansvarspådragende forsinkelse.
Det fremgår tilmed af dette kapitel, at der påhviler entreprenøren og forbrugeren en pligt til at undgå eller begrænse forsinkelsen så vidt muligt.
E. TIDSFRISTFORLÆNGELSE OG FORSINKELSE
Entreprenørens forsinkelse
§ 28. Der foreligger forsinkelse fra entreprenørens side, hvis arbejdet ikke er udført i henhold til aftalt tid, jf. § 12, medmindre entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse.
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§ 29. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af:
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 30. Forsinkelse, som ikke giver ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende for entreprenøren.
§ 31. Ved ansvarspådragende forsinkelse kan forbrugeren kræve dagbod af entreprenøren, hvis dette er aftalt, og erstatningskrav for forsinkelse kan ikke rejses herudover. Krav om dagbod skal fremsættes inden rimelig tid efter, at forbrugeren kan konstatere, at entreprenøren bliver forsinket.
Stk. 2. Er der ikke aftalt dagbod, er forbrugeren berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Forbrugerens forsinkelse
§ 32. Der foreligger forsinkelse fra forbrugeren side, hvis ikke der betales rettidigt, jf. § 25, eller der opstår forsinkelse på grund af forbrugerens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, medmindre forbrugeren har ret til tidsfristforlængelse.
Forbrugernes ret til tidsfristforlængelse
§ 33. Forbrugeren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forhold nævnt i § 29, nr. 1) eller ved forsinkelse, der er en følge af, at forbrugeren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 29, nr. 3), 4) eller 5).
Forbrugerens hæftelse for forsinkelse
§ 34. Forsinkelse, som ikke giver ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende for forbrugeren.
§ 35. Ved ansvarspådragende forsinkelse er entreprenøren berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Fællesbestemmelse for forsinkelse
§ 36. Parterne skal søge at undgå eller begrænse forsinkelser ved tiltag, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 2. Anser en part sig berettiget til forlængelse af en frist, skal ved- kommende snarest muligt underrette den anden part herom og på for- langende godtgøre overfor denne, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Kapitel F - "Arbejdets aflevering" - regulering af afleveringen af entreprisen. Kapitlet indeholder tre bestemmelser, der regulerer, hvornår der stilles krav om afholdelse af en afleveringsforretning, hvornår projektet anses for afleveret og hvornår det ikke er afleveret.
Den sidste bestemmelse i kapitel regulerer det tilfælde, hvor afleveringsforretningen afholdes, uden medvirken fra en af parterne. Heraf fremgår det, at der er mulighed for afholdelse, hvis blot der efter afleveringsforretningens afslutning fremsendes afleveringsprotokollen.
F. ARBEJDETS AFLEVERING Aflevering
§ 37. Arbejdet betragtes som afleveret, når entreprenøren har meddelt forbrugeren, at det er udført, eller der er afholdt afleveringsforretning, jf. § 38. Entreprenøren har bevisbyrden for, at arbejdet er afleveret.
Stk. 2. Arbejdet betragtes ikke som afleveret, hvis der er væsentlige mangler, og forbrugeren påberåber sig disse senest 10 arbejdsdage efter, at forbrugeren har fået meddelelse om, at arbejdet er udført. I så fald betragtes arbejdet først som afleveret, når disse er afhjulpet.
Stk. 3. Hvis der afholdes afleveringsforretning, jf. § 38, og der ved denne påvises væsentlige mangler, anses aflevering for sket, når disse er afhjulpet. Når manglerne er afhjulpet, indkalder entreprenøren med 5 arbejdsdages varsel til en ny afleveringsforretning til afholdelse se- nest 10 arbejdsdage herefter.
Stk. 4. Forbrugerens krav på afhjælpning af mangler mistes ikke, selv om fristen på de 10 arbejdsdage ikke overholdes. Forbrugeren kan ligeledes tilbageholde betaling for mangelfuldt arbejde efter afleveringen, jf. § 25, stk. 3.
Afleveringsforretning
§ 38. Afleveringsforretning afholdes, hvis entreprisesummen er større end 50.000 kr. og, en af parterne ønsker det og meddeler dette til den anden part, inden arbejdet er udført, eller hvis parterne har aftalt det.
Stk. 2. Entreprenøren indkalder med 5 arbejdsdages varsel til afleveringsforretning til afholdelse senest 10 arbejdsdage efter, at arbejdet er udført.
Stk. 3. Ved afleveringsforretningen udarbejder entreprenøren en afleveringsprotokol. I afleveringsprotokollen anføres de mangler, forbrugeren påpeger, hvad enten entreprenøren er enig heri eller ej. Er entreprenøren ikke enig i en mangel påpeget af forbrugeren, skal dette anfø- res. Afleveringsprotokollen underskrives af både forbrugeren og entreprenøren.
§ 39. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan afleveringsforretningen gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlige underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.
Kapitel G - "mangler ved arbejdet" - indeholder en regulering af det tilfælde, hvor der viser sig mangler ved det udførte arbejde. Kapitlet definerer, hvad der skal forstås ved en mangel samt, hvilke krav der stilles til materiale.
Kapitlet indeholder også bestemmelse om, hvornår forbrugeren skal reklamere for at dette sker rettidigt. Yderligere gives entreprenøren en afhjælpningspligt og -ret og tilsvarende bortfald heraf som følge af passivitet eller grundet forældelse.
G. MANGLER VED ARBEJDET
Mangler
§ 40. Er arbejdet ikke udført som aftalt, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med forbrugerens eventuelle anvisninger, jf. §§ 20 og 21, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse, fx materialer, i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Bygningsreglementets krav til den enkelte entreprenørs udførelse af arbejdet skal overholdes. Ved totalentreprise har totalentreprenøren dog også ansvaret for overholdelse af bygningsreglementets krav til projektet.
Stk. 3. Medfører krav i bygningsreglementet, at arbejdet skal udføres i henhold til en anvisning, der normalt laves af en rådgiver, og foreligger denne anvisning ikke, eller skal arbejdet udføres på baggrund af en rådgivers anvisning, er den enkelte entreprenør ikke ansvarlig herfor. Entreprenøren skal dog give underretning til forbrugeren, hvis entre- prenøren vidste eller burde vide, at arbejdet ikke kan udføres korrekt uden en anvisning, eller hvis anvisningen er åbenlyst forkert, jf. § 21.
§ 41. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke:
Stk. 2. Hvis der er givet en garanti, skal arbejdet have de egenskaber, der følger af garantien.
Stk. 3. Afleveringstidspunktet, jf. § 37, er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten manglerne på dette tidspunkt kan konsta- teres eller er skjulte.
Reklamationsfrist
§ 42. Forbrugeren kan kun påberåbe sig mangler, som entreprenøren har fået meddelelse om inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde have været opdaget af forbrugeren.
Stk. 2. Reklamationsfristen gælder ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarlige forhold.
Afhjælpning af mangler eller afslag i prisen for arbejdet
§ 43. Entreprenøren har pligt og ret til inden rimelig tid at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen eller senere, hvis betingelserne for reklamationsfrist er overholdt, jf. § 43, og der ikke er indtrådt for- ældelse, jf. § 49.
Stk. 2. Afhjælpes mangler ikke inden rimelig tid efter de er påvist, kan forbrugeren lade manglerne afhjælpe af en anden for entreprenørens regning eller kræve et afslag i prisen for arbejdet, jf. § 46.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan forbrugeren lade mangler udbedre for entre- prenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når forbrugeren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde og uden ufornødent ophold.
§ 44. Entreprenørens afhjælpningspligt og forbrugerens adgang til at foretage afhjælpning for entreprenørens regning bortfalder, hvis afhjælpning er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til forbrugerens interesse i, at aftalen opfyldes. Forbrugeren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag i entreprisesummen.
Beregning af afslag i prisen for arbejdet
§ 45. Afslag i prisen for arbejdet beregnes, som det beløb det ville have kostet at afhjælpe manglerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fast sættes afslaget, efter forbrugerens valg, skønsmæssigt på en af følgende måder:
Entreprenørens ansvar for følgetab
§ 46. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen omfattes af en garanti.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
Krav mod tidligere aftaleparter
§ 47. Hvis et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, fx i tilfælde af entreprenørens konkurs, kan forbrugeren gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, hvis disse har udført det mangelfulde arbejde eller leveret mangelfulde materialer.
Stk. 2. Forbrugeren opnår ikke bedre ret mod underentreprenører og leverandører, end hvad der fremgår af aftalen mellem henholdsvis en- treprenøren og underentreprenøren og entreprenøren og leverandøren.
Mangelansvarets forældelse
§ 48. Forbrugerens krav mod entreprenøren som følge af mangler
forældes i henhold til forældelsesloven.
§ 49. Uanset forældelsesreglen i § 48 bevares forbrugerens krav dog for dele af arbejdet, for hvilke der gælder, at entreprenøren har afgivet en garanti, jf. § 41, stk. 2, der gælder i mere end 10 år.
Kapitel H - "Ophævelse" - indeholder som overskriften antyder, regulering af muligheden for at ophæve, virkningen af ophævelse og hvad der skal til for at ophæve.
Endvidere indeholder kapitlet en række bestemmelser angående registreringsforretning. Registreringsforretningen kendes også som stadeforretning. En sådan forretning afholdes i det tilfælde, hvor kontrakten ophæves og det skal konkluderes, hvilket stadiet arbejdet er på.
H. OPHÆVELSE
Forbrugerens ret til at ophæve aftalen
§ 50. Forbrugeren kan ophæve aftalen, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra entreprenørens side, og det medfører betydelig ulempe for forbrugeren, herunder:
Entreprenørens ret til at ophæve aftalen
§ 51. Entreprenøren kan ophæve aftalen, hvis der foreligger væsentlig forsinkelse fra forbrugerens side, og det medfører betydelig ulempe for entreprenøren, herunder:
Stk. 2. Aftalen kan dog ikke ophæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset ved stillet sikkerhed eller gennem adgangen til at standse arbejdet.
Fælles regler om ophævelse
§ 52. Hvis en af parterne ønsker at ophæve aftalen, sender denne et varselsbrev til enten entreprenøren, jf. § 51, eller forbrugeren, jf. § 52, med angivelse af begrundelsen for ophævelsen, og der fastsættes en rimelig frist til at reagere. Er der ikke fastsat en frist, skal modtageren reagere inden rimelig tid.
Stk. 2. Hvis ikke der reageres på varselsbrevet, sender den part, der ønsker at ophæve aftalen, endnu et brev, hvori det angives, at aftalen ophæves, og at der indkaldes til registreringsforretning.
§ 53. Registreringsforretning afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter ophævelsesbrevet, jf. § 53, stk. 2, er kommet frem til modtageren.
§ 54. Ved registreringsforretningen skal omfang og kvalitet af det udførte arbejde beskrives i en registreringsprotokol, der underskrives af parterne.
§ 55. Hvis en part, efter at være indkaldt, ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og registreringsprotokollens indhold.
§ 56. Registreringsforretningen kan foretages af en syns- og skøns- mand.
Den økonomiske opgørelse
§ 57. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig
for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler. Ophæver forbrugeren aftalen, efter en del af arbejdet er udført, betales entreprenøren for arbejdet efter omfanget og kvaliteten heraf, dog med fradrag for forbrugerens eventuelle modregningskrav mod entreprenøren.
Kapitel I - "1-års eftersyn" indeholder bestemmelser om hvornår der skal afholdes eftersyn, hvem der skal indkalde, seneste frist for indkaldelse, samt formkravene til indkaldelsen.
Yderligere indeholder kapitlet bestemmelse om, at der under eftersynet skal udarbejdes en eftersynsrapport der blandt andet indeholder beskrivelse af projektets mangler.
I. 1-ÅRS EFTERSYN
§ 58. 1års eftersyn afholdes, hvis prisen for arbejdet overstiger kr. 500.000, medmindre der afholdes eftersyn i henhold til den obligatoriske byggeskadeforsikring, jf. byggeloven.
Stk. 2. For arbejder under 500.000 kr. afholdes 1års eftersyn, hvis en af parterne ønsker det og meddeler dette til den anden part inden 1 år efter arbejdets aflevering.
§ 59. Entreprenøren indkalder forbrugeren til eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 år efter arbejdets aflevering. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med højst 30 og mindst 10 arbejdsdages varsel.
§ 60. Ved eftersynet udfærdiger entreprenøren en eftersynsrapport. I eftersynsrapporten anføres de mangler, som forbrugeren påpeger, hvad enten entreprenøren er enig heri eller ej. Er entreprenøren ikke enig i en mangel påpeget af forbrugeren, skal dette anføres.
Stk. 2. Eftersynsrapporten underskrives af både forbrugeren og entreprenøren.
Stk. 3. Hvis forbrugeren ikke giver møde ved eftersynet, bortfalder dette. Hvis entreprenøren ikke giver møde ved eftersynet, gennemfører forbrugeren selv eftersynet og fremsender snarest muligt en kopi af eftersynsrapporten til entreprenøren.
§ 61. § 44 finder tilsvarende anvendelse på de mangler, der anføres i eftersynsrapporten.
Kapitel J - "Tvister" - indeholder to bestemmelser. Bestemmelserne foreskriver muligheden for indbringelse for henholdsvis en Voldgiftsnævnet og for de almindelige domstole.
J. TVISTER Sagkyndig beslutning
§ 62. Hvis en af parterne ønsker det, kan Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. §§ 10 og 11, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed om en faktura, jf. § 25, stk. 3.
Ankenævn og domstole
§ 63. Opstår der uenighed mellem parterne, kan forbrugeren efter dansk rets almindelige regler vælge at indbringe sagen for et ankenævn eller for de almindelige domstole.