Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource

Derfor skal der være styr på de ansættelsesretlige forhold, så både arbejdsgiver og arbejdstager kan fokusere på det, de er bedst til. Arbejds- og ansættelsesret er et meget omfattende retsområde, hvor man nemt kan overse væsentlige detaljer. Forhold vedrørende ansættelse, løn, ferie, frynsegoder, opsigelse osv. er ikke altid lige gennemskuelige, og der kan derfor let opstå uheldige situationer, som kunne have været undgået, med den rette rådgivning fra starten.


Hos Sagførerne har vi stor erfaring med arbejds- og ansættelsesretten. Vi assisterer både med rådgivning indenfor retsområdet, med udarbejdelse af kontrakter og juridiske dokumenter og med konfliktløsning.

Gode råd

Har alle mine ansatte krav på en ansættelseskontrakt?

Alle ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned og som har arbejdet i gennemsnit mere end 8 timer om ugen, skal have et ansættelsesbevis. Ansættelsesbeviset/-kontrakten skal udleveres til den ansatte senest 1 måned efter pågældendes tiltræden i firmaet. Et ansættelsesbevis skal være skriftligt og indeholde en række minimumsoplysninger. Opfylder ansættelseskontrakten ikke de indholdsmæssige krav eller får du som arbejdsgiver ikke udarbejdet og udleveret ansættelseskontrakten rettidigt, kan du risikere at blive mødt med et erstatningskrav fra den eller de pågældende arbejdstagere, som ikke har fået kontrakterne i tide.

Hvad er en Søgnehelligdag?

En søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en hverdag. Der er disse søgnehelligdage: 1. januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Juledag og 2. Juledag (25. og 26. december). I Danmark holder de fleste fri på søgnehelligdage. Mange har også fri Grundlovsdag efter kl. 12, men det er ikke en søgnehelligdag. Den 1. maj er heller ikke en søgnehelligdag, selv om nogle kollektive overenskomster giver fri fra arbejde denne dag. Det samme gælder for juleaftensdag og nytårsaftensdag. Er der ingen bestemmelser herom, kan man i nogle tilfælde have fri, hvis der er kutyme herfor inden for det pågældende arbejdsområde eller på arbejdspladsen. I de kollektive overenskomster er fastsat regler, der regulerer betaling af løn ved en søgnehelligdag. Det kan fremgår, at arbejdstageren får fuld løn, selv om man har fri på helligdage eller man kan være omfattet af et opsparingssystem. Efter dette system henlægger arbejdsgiveren et beløb, der svarer til en procentdel af ens feriepengeberettigede løn. Man får så det henlagte beløb udbetalt i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag. Hvis man i mellemtiden skifter arbejdsplads, får man et bevis på, hvor stort et beløb man har til gode på søgnehelligdagskontoen. Arbejder man indenfor et område, der ikke er dækket af en overenskomst, vil det fremgå af ansættelsesaftalen om der gives løn på søgnehelligdage. Der er ofte aftalt fuld løn for uge- og månedslønnede, så man ikke kan trækkes i lønnen til betaling af fri på en søgnehelligdag. Man får således sin sædvanlige løn udbetalt. Dette gælder f.eks. for funktionærer. Har du spørgsmål til ovenstående eller til ansættelsesret generelt, er du altid velkommen til at kontakte os på 8622 5500.

Hvordan begrænser min konkurrenceklausul mig på de sociale medier?

Har du en konkurrenceklausul i ansættelseskontrakten, og er du på vej til at skifte job, skal du være meget forsigtig på de sociale medier. Helt ny retspraksis viser, at uforsigtighed på nettet kan komme til at koste dig dyrt. I sagen havde to mænd opsagt deres stillinger i en virksomhed, virksomhed 1, for at tage ansættelse hos en konkurrerende virksomhed, virksomhed 2. I forbindelse hermed opdaterede de deres CV på deres LinkedIn-profiler og skrev virksomhed 2 og linkede til dens virksomhedsprofil. Opdateringen afstedkom en mail til samtlige ”connections”, der derved fik besked om deres ansættelse i virksomhed 2. Blandt disse modtagere var en række kunder, der var tilknyttet virksomhed 1 og en række ansatte hos virksomhed 1. Virksomhed 1 anlagde herefter sag med påstand om, at konkurrenceklausulen var overtrådt og krævede erstatning. Retten gav virksomhed 1 medhold og pålagde de to mænd at betale erstatning, stor kr. 100.000,00 til virksomhed 1. Retten lagde vægt på, at mailen sendt til virksomhed 1’s kunder var målrettet kommunikation, der var overtrædelse af konkurrenceklausulen. Dommen viser, at det er vigtigt at være påpasselig, hvis man er underlagt en konkurrenceklausul – også på de sociale medier.

Hvornår skal medarbejderen have et tillæg til sit ansættelsesbevis?

Medarbejderen skal i de tilfælde, hvor der sker væsentlige ændringer i løn- og ansættelsesvilkår, have et tillæg til beviset. Der kan være tale om ændret arbejdssted, ændrede arbejdstider, ændrede arbejdsområder.

Kan du få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse?

Som lønmodtager kan du få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse efter statens satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Satserne er for 2012 og 2013 således: 1) kørsel til og med 20.000 km årligt 3,80/3,82 kr. pr. km, 2) kørsel ud over 20.000 km årligt 2,10/2,13 kr. pr. km, 3) for benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil og 4) for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er satsen 0,50/0,51 kr. pr. km. Følgende 3 betingelser skal overholdes, som en


forudsætning for, at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse:

  • Godtgørelsen må ikke overstige statens satser
  • Godtgørelsen må ikke modregnes i din løn
  • Der skal være kontrol ved udbetalingen af den skattefri kørselsgodtgørelse


Kontrollen med udbetalingen medfører, at du skal kunne dokumentere din erhvervsmæssige kørsel ved fremlæggelse af et kørselsregnskab, der bør indeholde følgende informationer:

  • Dit navn, cpr-nummer og din adresse
  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Rejsens mål med angivelse af eventuelle delmål (husk at angive samtlige destinationer)
  • Angivelse af antal kørte kilometer
  • De anvendte satser
  • Beregning af befordringsgodtgørelsen


Hvis du ikke lever op til betingelserne 1-3 ovenfor, bliver den udbetalte kørselsgodtgørelse at regne som løn og dermed fuld skattepligtig. Dette er fastslået ved Vestre Landsrets dom SKM2010.778.VLR samt Højesterets domme SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR. Dog kan du få et befordringsfradrag, i det omfang du lever op til reglerne herom i ligningslovens § 9B. Du kan læse mere om reglerne for befordringsfradrag i andre artikler på vores hjemmeside. Det følger også af SKM 2010.778.VLR, at der stilles særligt strenge krav, når kørselsgodtgørelsen udbetales til et selskabs hovedanpartshaver og eneste ansatte.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores advokater inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522


© 2019 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Persondatapolitik | Cookiepolitik