Hvad er en Søgnehelligdag?

En søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en hverdag. Der er disse søgnehelligdage: 1. januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Juledag og 2. Juledag (25. og 26. december). I Danmark holder de fleste fri på søgnehelligdage. Mange har også fri Grundlovsdag efter kl. 12, men det er ikke en søgnehelligdag. Den 1. maj er heller ikke en søgnehelligdag, selv om nogle kollektive overenskomster giver fri fra arbejde denne dag. Det samme gælder for juleaftensdag og nytårsaftensdag. Er der ingen bestemmelser herom, kan man i nogle tilfælde have fri, hvis der er kutyme herfor inden for det pågældende arbejdsområde eller på arbejdspladsen. I de kollektive overenskomster er fastsat regler, der regulerer betaling af løn ved en søgnehelligdag. Det kan fremgår, at arbejdstageren får fuld løn, selv om man har fri på helligdage eller man kan være omfattet af et opsparingssystem. Efter dette system henlægger arbejdsgiveren et beløb, der svarer til en procentdel af ens feriepengeberettigede løn. Man får så det henlagte beløb udbetalt i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag. Hvis man i mellemtiden skifter arbejdsplads, får man et bevis på, hvor stort et beløb man har til gode på søgnehelligdagskontoen. Arbejder man indenfor et område, der ikke er dækket af en overenskomst, vil det fremgå af ansættelsesaftalen om der gives løn på søgnehelligdage. Der er ofte aftalt fuld løn for uge- og månedslønnede, så man ikke kan trækkes i lønnen til betaling af fri på en søgnehelligdag. Man får således sin sædvanlige løn udbetalt. Dette gælder f.eks. for funktionærer. Har du spørgsmål til ovenstående eller til ansættelsesret generelt, er du altid velkommen til at kontakte os på 8622 5500.