Er en forpagtningsaftale det samme som en lejeaftale?
En forpagtningsaftale og en lejeaftale er ikke det samme. De kan dog minde om hinanden på flere punkter. Ved en forpagtningsaftale lejer man retten til at drive virksomhed, eventuelt fra nogle bestemte lokaler. En lejeaftale er derimod udelukkende en aftale om leje af noget fysisk - typisk en bygning eller et lokale af anden art.
Det er ikke muligt at aftale, at noget er en forpagtningsaftale, såfremt det har karakter af en erhvervslejekontrakt. En sådan aftale vil i så fald blive anset som en aftale om erhvervsleje. Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem forpagtnings- og lejeaftaler.