Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4453
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
En god kontrakt definerer i enkle og klare vendinger, hvad parterne har aftalt. Det kan lyde banalt, men i praksis er det en vanskelig juridisk disciplin. Det skyldes særligt, at der ud over den almindelige forretningsmæssige del af aftalen også er en række andre juridiske forhold, som bør være afklaret med kontrakten. Disse forhold varierer meget fra kontrakt til kontrakt, men kan fx omfatte en stillingtagen til, om aftalen kan opsiges, og hvordan parterne i givet fald er stillet ved opsigelse, om en eventuel uenighed skal afgøres ved voldgift eller ved domstolene, om der skal være bod tilknyttet misligholdelse af aftalen, skal hele eller dele af aftalen være underlagt en tavshedspligt m.v.
En gennemarbejdet kontrakt kan spare rigtig mange ærgelser - og ikke mindst penge.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Kontrakter er et aftaledokument, der er indgået mellem to parter. Det kan eksempelvis være en ansættelsesaftale mellem en virksomhed og en medarbejder eller en leverandøraftale mellem en virksomhed eller leverandør. Kontrakten fastsætter som regel alle vilkårene i en aftale, det kan eksempelvis være pris, leveringstidspunkt, ydelsen, varen, osv.
I dansk ret er der som hovedregel ikke formkrav, når man indgår en aftale. Det betyder at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Det betyder ligeledes at der som udgangspunkt heller ikke er krav om underskrift. Hovedreglen kan dog fraviges ved lov, hvilket er tilfældet ved ansættelseskontrakter, hvor det i lov om ansættelsesbeviser er bestemt at ansættelseskontrakter skal være skriftlige. Selvom der ikke foreligger et skriftlighedskrav for alle aftaler, er det dog alligevel en god idé at sørge for at få udformet et skriftligt dokument i samarbejde med sin aftalepartner, og herefter sørge for at få den underskrevet, da en underskrevet kontrakt kan tjene som bevis for en indgået aftale. Med andre ord er det vigtigt at have en skriftlig, underskrevet aftale, såfremt der skulle opstå uenighed mellem aftaleparterne.
Vi anbefaler derfor altid at du i samarbejde med din aftalepart får indgået en skriftlig aftale, hvor I bliver enige om samtlige vigtige vilkår i aftalen. Det kan være svært at vide hvilke vilkår der er vigtige at have med i en aftale, derfor anbefaler vi at der tages kontakt til en advokat der kan hjælpe med aftalen. Hos Sagførerne har vi erfaring med alle slags aftaler og sørger for at din aftale både er klar og tydelig, samt gyldig. Tøv ikke med at ringe til vores erfarne erhvervsadvokater.
Som udgangspunkt udformes kontrakten af begge parter, så det sikres at der er enighed om vilkårene. Der kan dog indenfor bestemte brancher være kutyme for at en bestemt part udformer kontrakten. I ansættelsesforhold er det eksempelvis normalt, at det er arbejdsgiveren, der fastsætter vilkårene.
Der er som hovedregel ingen regler for, hvad en kontrakt skal indeholde. Der er dog nogle vilkår der er vigtige altid at have med i kontrakten;
Inden for nogle områder kan der være krav til, hvad kontrakten skal indeholde for at den er gyldig, og derfor kan det være en fordel at bruge aftaleskabeloner, der er udarbejdet af brancheorganisationer eller offentlige myndigheder.
Det kan være svært at skrive en kontrakt fra bunden, især hvis aftalen er kompliceret, derfor anbefaler vi at der tages kontakt til en advokat, der har forstand på udarbejdelse af kontrakter. Tag fat i vores erfarne erhvervsadvokater hos Sagførerne.
Der er som tidligere skrevet som udgangspunkt ingen formkrav til kontrakter i dansk ret. Det kan derfor være fristende ikke at få udformet en kontrakt, for at spare tid og penge. Resultatet af ikke at få udformet en kontrakt kan dog være det modsatte - det kan nemlig både blive dyrt og langtrukkent. En kontrakt kan fungere som et bevis for aftalen, hvis du er uenig med din kontraktspart om, hvad I har aftalt. Ofte kan man være uenige om prisen eller omfanget af det arbejde der skal udføres. Hvis det i forbindelse med aftaleindgåelsen bliver nedskrevet i en kontrakt, hvad der er aftalt, slipper du for at bruge tid, energi og penge på en eventuel konflikt eller retssag.
Hver gang der indgås en aftale, er det en god idé at få udformet en kontrakt. Nogle aftaler er mere komplicerede end andre, og her er det især vigtigt at få indgået en skriftlig aftale i form af en kontrakt. Her er eksempler på nogle af de mest gængse kontraktformer;
Længere nede på siden kan du læse mere om disse og andre former for kontrakter.
I dansk ret er hovedreglen, at en aftale kan opsiges hvis den anden part væsentligt misligholder aftalen. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i aftalen. Det ses ofte i ansættelseskontrakter, at der er aftalt en opsigelsesadgang for både arbejdsgiver og arbejdstager. Hvis der er aftalt en sådan opsigelsesadgang, er det ikke et krav for opsigelse, at aftalen skal være misligholdt.
Hvis aftalen omhandler en ydelse, der skal leveres over længere tid, eksempelvis en rådgivningsaftale, kan det være en god idé at tilføje et vilkår om opsigelsesvarsel i aftalen. Hos Sagførerne hjælper vi dig med at få alle vigtige vilkår tilføjet til kontrakten, så du har mulighed for at opsige en aftale med et rimeligt varsel.
En kontrakt er som udgangspunkt gyldig, og det er lovligt at aftale stort set alt. Der er ikke krav om at kontrakten skal underskrives for at være gyldig. Der findes dog undtagelser til hovedreglen, idet nogle aftaler skal opfylde visse krav.
Eksempelvis ansættelseskontrakter samt kunde- og konkurrenceklausuler, skal opfylde nogle bestemte krav for at være gyldige. Hvis en ansættelseskontrakt ikke opfylder kravene i lov om ansættelsesbeviser, vil den ikke være gyldig. Du kan læse mere om forskellige aftaleformer og kravene til deres kontrakter ved at klikke på knapperne herunder.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev