Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5523
Se vores film her:
Tid: 62 SEKUNDER

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Specialister i sager om hegnsyn

Hvis du ikke kan blive enig med din nabo om et hegn mellem jeres grunde, kan et hegnsyn være løsningen.

Dine omkostninger til et hegnsyn vil ofte være omfattet af din retshjælpsforsikring.

Du skal bemærke, at hegnsynets afgørelser kan indbringes for domstolene, ligesom du og din nabo kan aftale, at I vil gå direkte til domstolene for en endelig afgørelse.

Du er velkommen til at ringe til os, så du hurtig kan få afklaret, om et hegnsyn er den rette løsning for dig. Du kan også læse meget mere om reglerne for hegn og hegnsyn i artiklerne nedenfor.

Kontakt vores specialiserede advokater


Jeanette Brauer, advokat Rasmus Møller Nielsen, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Mød hele teamet med speciale i nabosager

Vil du vide mere om hegn?


Hegnsynet

Hegnsynet er et tvistløsningsnævn, som kan træde ind når naboer ikke kan blive enige. Hver kommune i Danmark (udover Københavns Kommune) har sit eget hegnsyn, som løser tvister indenfor hegnsynets område i kommunen. 

Hegnsynet kan behandle tvister om:

    • Fælleshegn (hegn i skellet mellem naboer)
    • Egne hegn (hegn på egen grund langs skellet til nabogrunden)
    • Grene der er til gene for færdsel på naboejendommen
    • Grene der beskadiger egne hegn eller fælleshegn
    • Grene der er til fare for sikkerheden på naboejendommen
    • Grene fra skove der er til gene for naboejendommen
Læs mere om hegnsynet

Til gengæld kan hegnsynet ikke behandle tvister, som ikke angår hegn, eller som på anden vis er uden for hegnssynets kompetenceområde. Hegnsynet kan eksempelvis ikke behandle uenigheder om nabostøj, placering af skel eller byggesager.

Hegnsynet fungerer på den måde, at det kun tager de sager op, som det anmodes om. Hegnsynet blander sig altså kun, hvis en af parterne anmoder om det. Hvis du har en tvist, der ligger inden for hegnsynets kompetenceområde, skal du derfor henvende dig til din advokat eller til din kommune, så der kan blive indkaldt til en hegnsynsforretning. 

En hegnsynsforretning foregår som et forhandlings/besigtigelsesmøde, hvor du typisk vil være repræsenteret af din advokat. Omkostningerne vil som udgangspunkt være dækket af din retshjælpsforsikring.

Hegnsynet består af tre medlemmer. Et af disse medlemmer er formanden, som har ansvaret for at lede møderne. Mindst et af medlemmerne er plantningskyndigt – dvs, han har særlig viden om planter og lignende. Derudover vil der ofte være et bygningskyndigt medlem. 

Hegnsyn Københavns Kommune

Ved tvister om hegn adskiller Københavns Kommune sig fra resten af Danmark. Københavns kommune har ikke et hegnssyn. Derfor kører hegnssynssager i København en kende anderledes.

Læs mere om hegnsyn

Samtlige af landets kommuner udover Københavns Kommune har et hegnssyn, som kan træde til og afgøre uenigheder, hvis der opstår tvister om hegn. Københavns Kommune har ikke et hegnssyn. I stedet afgøres tvister om hegn af Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen kan derfor på samme vis som hegnssynet i andre kommuner afgøre tvister om hegn. 

Begæring om hegnsyn

Hegnsynet tager ikke sager op af egen drift. Det betyder, at hegnsynet kun blander sig i tvisten og indkalder til hegnsyn, hvis en af tvistens parter anmoder om det. Det gøres ved at fremsætte begæring om afholdelse af hegnsynsforretning.

Læs mere om hvordan der begæres hegnsyn

Begæring om afholdelse af hegnsynsforretning skal fremsættes overfor formanden for det kommunale hegnsyn i den kommune, hvor ejendommene ligger. Formanden skal så sørge for, at der bliver planlagt og indkaldt til en hegnsynsforretning. 

Begæringen skal indgives skriftligt og skal i øvrigt overholde en række krav. Den skal blandt andet indeholde en fremstilling af de faktiske forhold, påstandene som hegnssynet skal tage stilling til, samt navn og bopæl på parterne. 

Det er en fordel, hvis du får bistand af en advokat, når begæringen skal udformes, så du er sikker på, at kravene opfyldes samt, at påstandene og sagsfremstillingen udformes hensigtsmæssigt.

Hvordan foregår hegnsyn?

Hegnsyn iværksættes, hvis en af parterne i en nabotvist om hegn tager initiativ til det og fremsætter begæring om afholdelse af en hegnsynsforretning. Sker det, træder hegnsynets formand til og indkalder til en hegnsynsforretning. Hegnsynsforretningen afholdes som et forhandlingsmøde, hvor formålet er at opnå et forlig. 

Læs mere om hvordan hegnsyn foregår

Hver kommune i Danmark (bortset fra Københavns kommune) har et hegnssyn. Hegnsynet er tvistnævn, som kan træde til og bibringe en løsning, hvis naboer ikke kan blive enige.

Det er ikke alle typer af tvister, som hegnsynet kan behandle. Hegnsynet kan kun behandle tvister om:

    • Fælleshegn (hegn i skellet mellem grundejere)
    • Egne hegn (hegn på egen grund langs skellet til nabogrunden)
    • Grene der er til gene for færdsel på naboejendommen
    • Grene der beskadiger egne hegn eller fælleshegn
    • Grene der er til fare for sikkerheden på naboejendommen
    • Grene fra skove der er til gene for naboejendommen

Hegnsynet træder først ind, hvis en af parterne anmoder om det. Hvis du ønsker at løse nabostridigheder ved brug af hegnsynet, skal du derfor henvende dig til kommunen.

Hvis en af parterne anmoder om det, indkalder formanden for hegnsynet til en hegnsynsforretning. Hegnsynsforretningen finder sted på adressen, hvor uenighederne er, så hegnsynets medlemmer har mulighed for at besigtige forholdene.

 

Her indkaldes ejerne af de pågældende ejendomme og eventuelle lejere. Parterne er normalt repræsenteret af deres advokater, da hegnsynets afgørelse er juridisk bindende, og de dermed forbundne udgifter er som regel dækket af en retshjælpsforsikring.

Hegnsynet afholdes som et forhandlingsmøde, hvor formålet er at opnå et forlig. Mødet ledes af formanden for hegnsynet, som har til opgave at vejlede og søge at opnå forlig.

Hvis parterne når til enighed om et forlig, bliver det indskrevet i hegnsynets protokol, som begge parter underskriver. Begge parter er så bundet af forliget og dermed juridisk forpligtede til at efterleve forliget.

Hvis der ikke kan opnås et forlig, afsiger hegnssynet i stedet en kendelse, hvori hegnsynet afgør udfaldet af uenighederne. Kendelsen er bindende for begge parter, men den kan indbringes for domstole, hvis en part er uenig i kendelsen indhold.

Hegnsynsforretning

Hvis en af parterne i en tvist om hegn anmoder om hegnsyn, sørger hegnsynets formand for at indkalde til en hegnsynsforretning. Hegnsynsforretningen foregår fysisk på den lokation, som tvisten vedrører.  

Læs mere om hegnsynsforretninger

Hvis en af parterne i tvisten har anmodet om hegnsyn, indkaldes der til en hegnsynsforretning. Til hegnsynsforretningen indkaldes så ejerne og brugerne af de ejendomme, som tvisten angår. Det vil altså sige både ejere og eventuelle lejere. Derudover deltager medlemmerne af hegnsynet og parternes rådgivere. 

Hvis du indkaldes, er det vigtigt, at du dukker op, da du ellers risikere at hegnsynet træffer afgørelse i tvisten, uden du får mulighed for at blive hørt. 

Hegnsynsforretningen afholdes rent fysisk på den lokation, som tvisten vedrører. Hegnsynet har så mulighed for at se på forholdene. Samtidig har parterne også mulighed for at præsentere de oplysninger, som de mener er relevante. 

Formålet med hegnsynet er, at der findes en løsning på uenighederne. Ideelt set sker det ved, at parterne enes og indgår et forlig. Hegnsynets formand skal derfor også vejlede parterne og forsøge at finde en forligsløsning. 

Lykkes det ikke at nå et forlig, afsiger hegnsynet i stedet en kendelse, som afgør uenighederne. Den træffes ud fra opfattelsen hos flertallet i hegnssynet. 

Afslutningen på hegnsynsforretningen er forliget eller kendelsen. Begge parter har pligt til at efterleve indholdet af forliget/kendelsen. Sker det ikke, kan der iværksættes forskellige sanktioner for at sikre efterlevelsen.  

Hegnsyn pris

Prisen for at få afholdt en hegnssynsforretning reguleres årligt. I 2021 koster det kr. 1897,-. Hegnssynet bestemmer, hvem af parterne, der skal betale omkostningerne. Som oftest vil det blive pålagt den part, der ikke fik medhold i sine synspunkter.  Hvis der indgås et forlig, deles udgiften normalvis parterne imellem. 

Udover udgifterne til selve hegnssynet kan selvfølgelig også komme udgifter til rådgivning fra advokater og lignende. Omkostningerne vil som udgangspunkt være dækket af din retshjælpsforsikring.

Udeblivelse fra hegnsyn


Hvis du indkaldes til et hegnsyn, er det vigtigt, at du deltager. Det gælder uanset, om du selv har taget initiativ til afholdelsen eller ej. Udeblivelse kan nemlig få uheldige konsekvenser.

Læs mere om konsekvenserne ved udeblivelse fra et hegnsyn

Hvis du er indkaldt til en hegnsynsforretning, skal du møde personligt op eller sende en repræsentant som stedfortræder - eksempelvis i form af en advokat. Hvis du benytter dig af en stedfortræder, skal du sørge for at give din stedfortræder en skriftlig fuldmagt, som klart angiver, at stedfortræderen må indgå forlig i tvisten på dine vegne. 

Udeblivelse hvis du selv har begæret hegnsyn 

Hvis du selv har begæret hegnsyn og ikke møder op eller sender en stedfortræder med fuldmagt, hæves sagen. Du har så ikke mulighed for at få genoptaget sagen, medmindre du har meldt en gyldig forfaldsgrund. En gyldig forfaldsgrund kan eksempelvis være sygdom. 

Hvis du udebliver uden gyldig forfaldsgrund kan hegnsynet derudover også pålægge dig at betale modpartens udgifter i forbindelse med sagen. 

Udeblivelse hvis du ikke selv har begæret hegnsyn 

Hvis du er blevet indkaldt til et hegnsyn, som du ikke selv har begæret, skal du også sørge for at møde op eller sende en stedfortræder med fuldmagt. Hegnsynet gennemføres nemlig uden din medvirken, hvis du ikke dukker op. I så fald får du ikke mulighed for at fremføre dine synspunkter. Du risikerer så, at der træffes en afgørelse som går imod dig, fordi de oplysninger du ellers kunne bidrage med ikke inddrages.

Hvis hegnsynet er blevet gennemført uden din medvirken, kan du kun få sagen genoptaget, hvis du inden 8 dage godtgør, at du havde gyldige grunde til at blive væk. 

Klage over hegnsyn

Hvis parterne ved et hegnssyn ikke kan blive enige, afsluttes hegnssynet ved, at hegnsynet afsiger en kendelse. Heri afgøres så uenighederne ud fra, hvad flertallet af hegnsynets medlemmer mener, er den rigtige løsning. Du har normalt ikke mulighed for at klage over kendelsen. Er du uenig, må du anlægge en sag ved domstolene for at få ophævet eller ændret hegnsynets kendelse.

Læs mere om dine muligheder for at klage over hegnsyn

Hegnsyn afsluttes med, at der indgås et forlig mellem parterne, eller der afsiges en kendelse. Førsteprioriteten er, at der indgås et forlig. Derfor skal hegnsynets formand også vejlede og forsøge at tilvejebringe et forlig. 

Hvis det ikke er muligt at opnå et forlig, afsiger hegnsynet i stedet en kendelse. Begge parter bindes af kendelsen og skal derfor efterleve indholdet. 

Det er ikke muligt at klage over hegnsynets kendelse. Derfor er det også vigtigt, at du får en god rådgivning, så du får fremlagt de rigtige informationer før hegnsynet afsiger kendelsen. Det er nemlig normalt heller ikke muligt at få hegnsynet til at se på sagen igen. 

Hvis du er uenig i hegnsynets kendelse, er din eneste mulighed derfor at anlægge retssag. Dette skal ske senest 4 uger efter afgørelsen fra hegnsynet er truffet. Retten vil så behandle sagen som en almindelig civil sag. Retten kan ændre eller ophæve den kendelse, som hegnsynet har afsagt. 

Hvis du vil føre sagen ved retten, kan det kun anbefales, at du tager kontakt til en advokat med kompetencer på området. En advokat kan på forhånd vurdere, om der er grundlag for at føre en sag og maksimere dine muligheder for at få medhold i dine synspunkter. 

Hvornår gælder reglerne om hegn?

Der er en række lovregler i Hegnsloven, som bestemmer hvad der gælder, hvis du og din nabo ikke kan blive enige omkring jeres hegn. Desuden findes hegnsynet, som kan træde til som tvistløser, hvis en af parterne anmoder om det. Det er dog i de fleste tilfælde en forudsætning for at bringe reglerne i spil, at der overhovedet er tale om et 'hegn', i lovens forstand.

Hvornår er der tale om et hegn?

Reglerne om hegnsyn efter Hegnsloven gælder kun, når der er tale om hegn. Spørgsmålet er derfor, hvornår et hegn er et hegn?

Materialer

Hegn kan bestå af de fleste tænkelige materialer så som sten, træ, metal eller levende planter. Det afgørende er, at hegnet er varigt placeret ved ejendomsskellet og har hegnsfunktioner.

Hegnsfunktioner kan være, at hegnet adskiller ejendommene, skaber læ, skærmer for udsyn eller lignede. 

Rækker af træer

De fleste af reglerne for hegn gælder normalt ikke for træer på naboens grund, da træer normalt ikke betragtes som hegn.

Rækker af træer anses dog som hegn, hvis følgende betingelser er opfyldt:

    • Der er et vist antal træer. Enkelte træer omfattes ikke af reglerne om hegn
    • Træerne er plantet max ca. 1,75 meter fra skellet
    • Trærækken står i det meste af skellets længde
    • Træerne er plantet så tæt, at det ikke er muligt eller meget svært at se igennem trærækken
    • Træerne skal være ensartede
    • Træerne skal have omtrent samme størrelse
    • Træerne skal have sidegrene, der når næsten helt ned til jorden

Fælleshegn, egne hegn og indre hegn

Der er i hegnsloven fastsat regler for de hegn, som adskiller naboejendomme. Man skelner her mellem fælleshegn, egne hegn og indre hegn. De regler der skal efterleves, afhænger derfor af, hvilken af kategorierne det pågældende hegn falder indenfor.

Læs mere om fælleshegn, egne hegn og indre hegn

Fælleshegn
Fælleshegn er hegn, som er opstillet mellem to ejendomme af naboerne i fællesskab. Typisk er det hegn, som er placeret på skellinjen og derfor breder sig nogenlunde ligeligt over begge grunde.

Egne hegn

Egne hegn er hegn, som er opstillet af ejeren af den ene grund og placeret på denne grund langs ejendommens skel. Det kan eksempelvis være en hæk eller et plankeværk placeret nær skellinjen.

Reglerne om "egne hegn" gælder kun for hegn, som er placeret indenfor en afstand til skellet på ca. 1,75 meter. Hvis hegnet er placeret længere væk fra skellet, er der i stedet tale om et indre hegn.

Indre hegn
Indre hegn er hegn som står længere fra skellinjen end 1,75 meter og derfor ikke er omfattet af de regler for hegn, som er beskrevet her. 

Regler for egne hegn

Egne hegn er hegn, som kun ligger på en af nabogrundene. Derfor er det også som udgangspunkt ejeren, som bestemmer over hegnet og dets indretning. Der er dog visse regler, som egne hegn skal overholde.

Læs mere om reglerne for egne hegn

Egne hegn skal overholde disse krav:

    • Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end et fælleshegn. Det må derfor ikke i større grad end fælleshegn hindre naboens muligheder for luft, lys eller udsigt.
    • Egne hegn må ikke være højere end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinjen.
    • Hegnet må ikke genere, ødelægge eller forhindre vedligeholdelsen af fælleshegn.
    • Egne hegn kan forlanges nedkappet og klippet, hvis det påfører naboen større ulemper, end et fælleshegn ville gøre.
    • Hegnet må ikke indeholde træer eller buske, som er giftige eller kan bidrage til udbredelse af plantesygdomme.

Etablering af egne hegn

Den, der ønsker at etablere et eget hegn, er som udgangspunkt også den, der skal betale for og udføre arbejdet. Som udgangspunkt kan det ikke kræves, at naboen bidrager til, at opføre egne hegn.

Vedligeholdelse af egne hegn

Hovedreglen er, at det er ejeren, der skal betale for vedligehold af egne hegn. Hegnssynet kan dog træffe afgørelse om, at begge naboer skal bidrage til vedligeholdelsen. Det kan ske, hvis hegnet giver væsentlig nytte for begge parter. Det kræver dog, at hegnet er i god stand og har stået i mindst 3 år.

Ændringer, ombytninger og nedrivning af egne hegn

Det står som udgangspunkt ejeren frit at ændre, ombytte eller nedrive egne hegn. Det eneste krav er, at der senest 1 måned forinden arbejdet påbegyndes gives besked herom til naboen. Ejeren skal give naboen besked, så naboen kan forberede sig på de kommende ændringer.

Pligten til at give besked, gælder dog ikke, hvis der allerede er andre hegn, som adskiller ejendommene.

Krav til hegn

Der er visse regler, som hegn skal overholde. De præcise regler afhænger blandt af, om der er tale om fælleshegn, egne hegn eller indre hegn. De afhænger også af, om hegnssynet har truffet afgørelse i sagen, eller om der er indgået aftaler om hegnet mellem naboerne.

Regler for højde og dimensioner på hegn

Fælleshegn

Som udgangspunkt afgør du og din nabo selv, hvordan jeres fælleshegn skal indrettes. Herunder også højde og dimensioner.

Hvis i ikke kan blive enige om en løsning, kan i få hegnssynet til at afgøre det for jer. Ved boligbebyggelse vil højden normalt blive fastsat til 1,8 meter og den kan ikke uden samtykke fra begge naboer blive sat til at overstige 2 meter. 

Egne hegn

Egne hegn må ikke være højere end fælleshegnet plus afstanden fra dit eget hegn til skellet, medmindre du har aftalt andet med din nabo.

Indre hegn

Ejeren af indre hegn står som udgangspunkt helt frit med hensyn til indretning af hegnet. Det gælder også med hensyn til højde og dimensioner. Hegnslovens regler herom gælder nemlig ikke for indre hegn.

Indre hegn skal dog stadig overholde de almindelige regler om, at de ikke må være til fare for sikkerheden på naboejendommen og ikke må vokse sådan, at fælleshegnet beskadiges.

Regler for levende hegn

Hegn opføres ofte som levende hegn, hvor hele eller dele af hegnet består af planter.

Valg af plantesorter

Når det kommer til valg af sorter, er der relativt frie rammer. Uanset om der er tale om fælleshegn eller egne hegn, må der dog ikke anvendes planter, som er giftige eller kan sprede plantesygdomme. Er der brugt sådanne planter, kan naboen forlange, at de fjernes.

Ved fælleshegn er udgangspunktet, at naboerne selv bliver enige om, hvilke sorter der skal anvendes. Hvis enighed ikke kan opnås, kan hegnssynet involveres. Hegnssynet kan i sidste ende afgøre, hvordan hegnet skal indrettes og herunder hvilke plantesorter, der skal anvendes.

Midlertidigt hegn

Levende hegn kan tage tid om at vokse til, før det kan udfylde sin funktion. Hvis det er tilfældet, kan hegnssynet bestemme, at der opføres et midlertidigt hegn, indtil det levende hegn er vokset til.

Beskæring

Levende fælleshegn i boligområder kan som udgangspunkt forlanges nedkappet til en højde på 1,80 meter. Fælleshegn (læhegn) mellem landbrugs- og skovarealer kan forlanges nedkappet til 5 meter. Andre levende fælleshegn kan forlanges nedkappet til en højde på 3,5 meter.

Egne levende hegn kan forlanges nedkappet og klippet, således at de ikke påfører naboen større ulemper end fælleshegn.

Træer og reglerne for hegn

Træer er normalvis ikke omfattet af de regler, der gælder for hegn. Derfor gælder reglerne om højde, dimensioner, beskæring og lignede i udgangspunktet ikke for træer. Reglerne om hegn kan dog undtagelsesvist finde anvendelse, hvis din nabos træer er placeret på række som et hegn.

Læs mere om reglerne for træer

Rækker af træer er omfattet af reglerne om hegn, hvis følgende betingelser er opfyldt:

        • Der er et vist antal træer. Enkelte træer omfattes ikke af reglerne om hegn.
        • Træerne er plantet i skellet eller max ca. 1,75 meter fra skellet.
        • Trærækken står i det meste af skellets længde.
        • Træerne er plantet så tæt, at det er umuligt eller meget svært at se igennem trærækken.
        • Træerne skal være ensartede.
        • Træerne skal have omtrent samme størrelse.
        • Træerne skal have sidegrene, der når næsten helt ned til jorden.

      Hvis betingelserne er opfyldt, er rækken af træer underlagt de regler, som gælder for hegn. Det betyder blandt andet, at hegnssynet har kompetence til at træde til og afgøre de fleste af de uenigheder, som kan opstå omkring hegnet. Det betyder blandt andet også, at træerne skal overholde de regler for højde, dimensioner og lignende, som ellers gælder for hegn.

      I praksis vil en af de store forskelle ses ved, at træer, som opfylder betingelserne for at være underlagt reglerne om hegn, skal overholde Hegnslovens regler om maksimal højde. Træerne må så (medmindre du og din nabo selv har aftalt andet) ikke være højere end fælleshegnet plus afstanden fra rækken af træer til skellet.

      Et eksempel - hvis fælleshegnet er 2 meter højt og rækken af træer står 1,5 meter herfra må træerne i så fald ikke være højere end 3,5 meter.

      Hvis betingelserne ikke er opfyldt – eksempelvis fordi der er tale om enkeltstående træer - gælder reglerne for hegn ikke. Der er så meget få faste regler, som træerne skal overholde.

      De eneste faste regler, som træerne i så fald skal overholde, er:

              • Hvis der er hegn, der adskiller din og din nabos grunde, må træerne på grundene ikke beskadige hegnet.
              • Træer må ikke være farlige for sikkerheden på naboejendommen. Hegnssynet kan derfor pålægge ejeren at fjerne grene, der er til fare for sikkerheden på naboejendommen.

Hvis du vil vide endnu mere om reglerne for træer, kan du læse mere på vores side - guide til reglerne om træer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis skellet er placeret forkert?

Hvis du mener, at skellet ved din ejendom er placeret forkert, eller du har vundet hævd på et område af naboens grund, kan det blive nødvendigt at afholde en skelforretning. Skelforretninger afholdes af en autoriseret landinspektør på den fysiske adresse, hvor skellet er. Som en del af skelforretningen kan landinspektøren så fastsætte et nyt skel, hvis der er grundlag for det.

Læs mere

Kan jeg få opsat et hegn i skellet?

Når to ejendomme grænser op til hinanden, er det naturligt at adskille ejendommene med en form for hegn i skellet. Det kan eksempelvis være i form af en hæk, en mur eller et stakit. I de fleste tilfælde vil du som grundejer kunne kræve, at der opsættes en form for hegn i skellet til naboens ejendom. De udgifter og det arbejde der er forbundet med etableringen, vil du og din nabo som udgangspunkt skulle dele ligeligt.

Læs mere

Hvad er hegnsynet?

Hver kommune i Danmark har et hegnsyn, der kan træde ind, hvis naboer ikke kan blive enige om forhold omkring hegn. Det kan eksempelvis være ved uenigheder om etablering af nye hegn i naboskel eller ved uenigheder om vedligehold af fælleshegn. Hegnsynet træder kun ind, hvis en af parterne anmoder om det. Hvis du ønsker at hegnsynet afgør sagen, skal du henvende dig til din advokat eller til din kommune, så der kan blive indkaldt til en hegnsynsforretning.

Læs mere

Hvad koster et hegnsyn?

Hvis du ønsker at få hegnsynet til at afgøre uenighederne i din sag, skal der betales et vist beløb for hegnsynets ydelse. Et hegnsyn koster i 2021 1.897 kr. Hegnssynet bestemmer, hvem der skal betale. Typisk vil det blive pålagt den part, som ikke får medhold i sine synspunkter, og hvis der indgås forlig, vil parterne dele regningen. Dine omkostninger ved hegnsynet vil dog ofte være omfattet af din retshjælpsforsikring.

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg er uenig i hegnsynets kendelse?

Hvis du er uenig i en kendelse fra hegnsynet, er din bedste mulighed at få sagen prøvet ved domstolene. Det kan komme til at koste dig ekstra, hvis du blot undlader at efterleve afgørelsen. Hvis du ønsker den prøvet ved domstolene, skal sagen indbringes for retten senest 4 uger efter afgørelsen.

Læs mere

Min nabo efterlever ikke hegnsynets afgørelse

Selvom der er indgået forlig eller hegnsynet har afsagt en kendelse, kan det ske, at din nabo ikke efterlever sine forpligtelser. I så fald har du gode muligheder for at få afgørelsen tvangsfuldbyrdet. Efter anmodning kan hegnsynet nemlig træde ind og få udført arbejdet for din nabos regning. På den måde sikres det, at afgørelserne fra hegnsynet efterleves.

Læs mere

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon