Kan jeg tilbageholde beløb i entreprisesummen?
Spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til at tilbageholde beløb i entreprisesummen er reguleret i din entreprisekontrakt og i din garanti. Hvis du har fået foretaget en juridisk gennemgang af entreprisekontrakten og garantiteksten har du formentlig opnået ret til at kunne foretage et tilbagehold i entreprisesummen ved mangler. Tilbageholdet ansættes typisk til udbedringsudgiften. Tilbageholdet udgør en sikkerhed for bygherren, der i tilfælde af manglende udbedring, vil kunne anvende det tilbageholdte beløb til udbedring af manglerne.