Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4451

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4451

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Super god oplevelse
Super god oplevelse. Han var meget grundig

Forsørgertabserstatning

Har du mistet en ægtefælle, samlever eller forsørger som følge af en ulykke eller anden ansvarspådragende hændelse? Når den, der hidtil har forsørget familien, pludseligt går bort eller bliver alvorligt skadet, kan det have store økonomiske konsekvenser for de efterladte. I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring forsørgertabserstatning, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne.

Typiske spørgsmål

      • Hvad er forsørgertabserstatning?
      • Hvornår kan der rejses krav om forsørgertabserstatning?
      • Hvordan beregnes forsørgertabserstatning?

Kontakt vores specialiserede advokater


Jens Røjmer Søndergaard - advokat (H) Per Sundgaard Lund - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4451 Eller send en mail til psl@sagfoererne.com

Forsørgertabserstatning


Hvad er forsørgertabserstatning?

Forsørgertabserstatning er en økonomisk kompensation, der tilfalder de efterladte, når en person, der var ansvarlig for deres forsørgelse, dør eller rammes af et alvorligt forhold, der resulterer i, at vedkommende ikke længere kan bidrage økonomisk. Formålet er at sikre, at de efterladte ikke lider varige økonomiske tab på grund af tabet af en forsørger.

Forsørgertabserstatning er speciel, da den ikke kompenserer den tilskadekomne selv, men netop dem, som stod ham eller hende nærmest. Erstatningsansvarsloven sondres der mellem forsørgertabserstatning til efterladte ægtefæller/samlevere og forsørgertabserstatning til børn. Du kan læse mere om denne sondring nedenfor.

Forsørgertabserstatning til ægtefælle/samlever

Er din ægtefælle afgået ved døden grundet personskaden, da vil du som udgangspunkt være berettiget til forsørgertabserstatning. Det er dog en betingelse for erstatningsudbetalingen, at der mellem dig og den afdøde var en gensidig retlig forsørgelsespligt. Hvis du og afdøde ikke havde indgået ægteskab på tidspunktet for dødsfaldet, afgøres din mulighed for erstatning af ved en vurdering af, om jeres samliv frem til dødsfaldet kan sidestilles med et ægteskabsligt forhold.


Erstatningsansvarslovens § 13 foreskriver, at erstatningen udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde antages at ville have opnået ved et fuldstændigt erhvervsevnetab.


Ifølge erstatningsansvarsloven § 9 vil erstatningsbeløbet dog blive nedsat med 1 pct. for hvert år, den afdøde er ældre end 29 år. Var afdøde fyldt 55 år, nedsættes forsørgertabserstatningen med yderligere 2 pct. for hvert år. Erstatningen bliver dog ikke nedsat yderligere, hvis den afdøde var fyldt 69 år på skadestidspunktet. 

Forsørgertabserstatning til efterladte børn

Har den afdøde efterladt sig børn, som vedkommende havde legal forsørgelsespligt for, vil disse være berettiget til forsørgertabserstatning. Anderledes formuleret betragtes de berettigede efterladte børn som afdødes biologiske børn og adoptivbørn. Havde afdøde reelt forsørgelsespligt for andre børn, bevirker dette ikke at disse er berettiget til forsørgertabserstatning. 

Er barnet på tidspunktet for dødsfaldet fyldt 18 år, er der som udgangspunkt ikke længere en forsørgelsespligt for afdøde, hvormed barnet ej heller er berettiget til erstatning. Føromtalte udgangspunkt har dog én undtagelse, hvilket betyder, at afdøde ifølge Lov om børns forsørgelse kan være pålagt at bidrag til undervisning og uddannelse, frem til barnet fylder 24 år.

Erstatningen fastsættes på baggrund af det normalbidrag, der var gældende på tidspunktet, hvor afdøde pådrog sig personskaden.

Hvornår kan der rejses krav om forsørgertabserstatning?

Der kan rejses krav om forsørgertabserstatning i situationer, hvor en person, der var med til at forsørge sine efterladte, dør eller bliver alvorligt skadet som følge af en hændelse, hvor en anden person, organisation eller virksomhed er ansvarlig. 

Krav om forsørgertabserstatning kan rejses i følgende tilfælde, såfremt der er et ansvarsgrundlag:

    • Trafikulykker
    • Arbejdsulykker
    • Voldshændelser eller overfald
    • Patientskade på sygehus
    • Andre ansvarspådragende situationer

    Har du mistet en forsørger og er i tvivl om dine rettigheder, eller er du midt i en sag, hvor du er usikker på den bedste strategi? Hos Sagførerne tilbyder vi en grundig og professionel vurdering af din situation – altid med mennesket i fokus.

Hvordan beregnes forsørgertabserstatning?

Forsørgertabserstatning udbetales typisk som et engangsbeløb, der skal kompensere for den økonomiske støtte, den afdøde ville have ydet, hvis vedkommende fortsat levede og forsørgede sin familie. Beløbets størrelse kan variere alt efter den afdødes indtjening, alder og antal personer, der skulle forsørges. Der er dog altid tale om en konkret vurdering.

Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med forsørgertabserstatning, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.

Advokat til forsørgertabserstatning

Har du mistet en ægtefælle, samlever eller forsørger som følge af en ulykke eller anden ansvarspådragende hændelse? Når den, der hidtil har forsørget familien, pludseligt går bort eller bliver alvorligt skadet, kan det have store økonomiske konsekvenser for de efterladte. Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om erhvervsevnetab.

Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med forsørgertabserstatning. Vores advokater med speciale i personskadeerstatning kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale med en ekspert i personskadeerstatning er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i personskadeerstatnings­sager

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2025 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon