Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
Du kan på denne side blive klogere på Skifterettens rolle ved dødsbobehandling, herunder sager om arv.
Det er helt uforpligtende
Er en af jeres nærtstående gået bort og har I derfor brug for juridisk vejledning? Vi er hos Sagførerne særdeles erfarne i behandlingen af dødsboer, hvorfor vi kan tilbyde jer hjælp med alt det praktiske, så det kommer til at fylde så lidt som muligt i jeres sorg.
Typiske spørgsmål:
Hvem hæfter for begravelsesudgifter?
Det er helt uforpligtende
Skifteretten er en afdeling under byretten, som overordnet behandler sager, hvor penge eller andre aktiver skifter ejer. Der sker ejerskifte af disse værdier i forbindelse med et dødsfald eller i forbindelse med en skilmisse. Derudover behandler Skifteretten ligeledes sager omkring konkurs, gældssanering samt tvangsopløsning af selskaber.
Ved et dødsfald kan der være en masse praktiske og juridiske spørgsmål, som skal afklares, og det kan være svært at bevare overblikket i en svær tid. Skifteretten har pligt til at hjælpe og yde vejledning i forbindelse med dødsfald. Sagførerne har ligeledes speciale i arveret, hvorfor vi også kan yde dig bistand i forbindelse med et dødsboskifte eller ved afklaring af de spørgsmål, som du eventuelt måtte sidde inde med.
Efter dødsbobehandlingen udsteder Skifteretten en skifteretsattest. Skifteretsattesten fungerer som dokumentation for, hvem som efterfølgende kan råde over afdødes formue, herunder en eventuel fast ejendom. Attesten skal eksempelvis bruges som dokumentation i forbindelse med, at arvingerne skal hæve afdødes bankindeståender. Modsætningsvist gælder det også, at arvingerne ikke kan råde over afdødes formue før, at der foreligger en tinglyst skifteretsattest.
Tinglysning af en skifteretsattest er særligt relevant, hvis afdøde ejede en fast ejendom på tidspunktet for dødsfaldet. Skifteretsattesten skal tinglyses på ejendommen, hvorefter arvingen vil fremstå som med- eller eneejer. Tinglysning er afgørende, hvis du ønsker at sælge ejendommen efter den afdøde.
Tinglysning af skifteretsattest er i øvrigt aktuelt, hvis afdøde havde andre aktiver underlagt tinglysningssystemet, eksempelvis i person- eller bilbogen.
Har du brug for hjælp i forbindelse med tinglysning af skifteretsattesten eller har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte Sagførerne, som har advokater med speciale i netop dødsboskifteret og fast ejendom.
Skifteretten er den domstol, som er tillagt kompetencen til at behandle dødsboer. Derfor kan du som arving rette henvendelse til Skifteretten, hvis du har behov for hjælp i forbindelse med et dødsfald. Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik over afdødes formue, særlige arveregler og et eventuelt testamente ved fordelingen af arven. Har du brug for hjælp ved udarbejdelsen af boopgørelsen eller spørgsmål til fordeling af arven, er det endvidere muligt at kontakte en advokat, som kan yde professionel rådgivning.
Der skal i forbindelse med et dødsfald indledningsvis tages stilling til, hvordan boet skal skiftes. Der er flere forskellige skifteformer med forskellige betingelser. Ved et privat skifte er det eksempelvis en betingelse, at boet ser ud til at blive solvent, hvilket bliver uddybet umiddelbart nedenfor. Skifteretten kan desuden bestemme, at boet skal behandles som boudlæg, hvis der er tale om et dødsbo af beskeden værdi.
Er der uenighed omkring boopgørelsen eller andre arveretlige konflikter, kan Skifteretten udpege en bobestyrer, som skal behandle boet. Dette vil typisk være en advokat med speciale i dødsboskifteret.
Medmindre der er tale om et bo, der behandles som boudlæg, udsteder Skifteretten i forbindelse med dødsfaldet et såkaldt proklama i Statstidende. Proklamaet henvender sig til personer eller virksomheder, som den afdøde havde gæld til. Ved offentliggørelsen heraf, har almindelige kreditorer en frist på 8 uger til at gøre deres krav gældende mod dødsboet. En almindelig kreditor mister ved fristens udløb muligheden for at gøre sit krav gældende mod dødsboet.
Det bemærkes dog, at fristen ikke omfatter Skattestyrelsens krav eller krav på gæld, som er sikret ved pant. Som kontaktperson til dødsboet kan du se hvilke kreditorer, der har anmeldt krav i dødsboet.
Eksempel
Hvis den afdøde skyldte et beløb på 500.000 kr. til sin bank, vil banken være en kreditor, som skal anmelde kravet i dødsboet. Anmelder banken kravet inden fristens udløb, vil gælden på 500.000 kr. indgå som passiv i boet. Såfremt banken ikke inden for tidsfristen meddeler sit krav, vil det derimod bortfalde og skal ikke indgå i boopgørelsen.
Ved et privat skifte af et dødsbo behandler arvingerne selv boet. Der vil således ikke være tilknyttet en bobestyrer ved bobehandlingen. Der er flere betingelser, som skal opfyldes, før at et bo kan udleveres til privat skifte. For det første skal alle arvingerne være enige om, at de ønsker et privat skifte. For det andet er det et krav, at én af arvingerne er myndig, dvs. over 18 år og ikke underlagt værgemål. For det tredje skal boet se ud til at være solvent, dvs. aktiverne overstiger dødsboets potentielle gæld. Det er Skifteretten, der foretager en vurdering af, om boet ser ud til at blive solvent - og dermed vil kunne udleveres til privat skifte. Hvis Skifteretten imidlertid vurderer, at passiverne vil overstige aktiverne og boet ser ud til at blive insolvent, bliver boet konverteret til et bobestyrerbo.
Denne type af skifte kaldes almindeligvis for et offentligt skifte eller et bobestyrerskifte. Ved et offentligt skifte udpeger Skifteretten en bobestyrer til at behandle dødsboet. Bobestyreren står herefter i spidsen for behandling af dødsboet, og bestyreren er typisk en advokat.
Under visse betingelser kan et dødsbo behandles som et offentligt skifte. Hvis én af de følgende punkter er opfyldt, skal boet skiftes som offentligt skifte:
Du kan læse mere om betingelserne på Danmarks Domstoles hjemmeside, tryk her. I sidste ende er det Skifteretten, som bestemmer, hvorvidt der kan ske offentligt skifte.
Et dødsbo kan ikke udleveres til et offentligt skifte, såfremt den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo. Et offentligt skifte bliver ej heller aktuelt, hvis Skifteretten vurderer, at boet skal afsluttes som boudlæg.
Ved et uskiftet bo beholder den længstlevende ægtefælle rådigheden over hele formuen. Det bemærkes, at der her kun er tale om delingsformuen, hvorfor eventuelt særeje ikke indgår i det uskiftede bo. Ved et uskiftet bo bliver boet ikke skiftet ved den første ægtefælles død, da det er en måde at udskyde delingen af dødsboet. Uskiftet bo bliver aktuelt, hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle og én eller flere livsarvinger. For den længstlevende ægtefælle kan der være store økonomiske fordele ved at sidde i uskiftet bo, idet denne kan fortsætte tilværelsen som før dødsfaldet. Ægtefællen kan kun sidde i uskiftet bo under visse betingelser.
Hvis den afdøde ægtefælle havde særbørn, skal der indhentes samtykke til at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Ægtefællen overtager råderetten over den afdødes formue, herunder også eventuel gæld. Den længstlevende ægtefælle skal senest 6 måneder efter dødsfaldet indlevere en formueoversigt. Såfremt Skifteretten vurderer, at ægtefællen ikke vil kunne betale fælles regninger, kan Skifteretten afvise en anmodning om at sidde i uskiftet bo.
Uskiftet bo forløber som udgangspunkt indtil den længstlevende ægtefælle selv ønsker at skifte boet, eller indtil den længstlevende ægtefælle dør. Dog må ægtefællen lade boet skifte, hvis denne ønsker at blive gift på ny. Dette gælder, medmindre livsarvingerne giver afkald på arven.
Der er retningslinjer for ægtefællens forvaltning af det uskiftede bo. Det er afgørende, at den længstlevende ægtefælle ikke misbruger råderetten over det uskiftede bo ved eksempelvis at give uforholdsmæssigt store gaver eller foretage uforsvarlige investeringer. Er du livsarving og i tvivl om der sker misbrug af råderetten i et uskiftet bo, kan du anmelde dette til Skifteretten. Det er Skifteretten, som foretager vurderingen af, om dispositionen i det konkrete tilfælde udgør misbrug.
Efter der er taget stilling til, hvordan boet skal skiftes, skal man have udarbejdet en åbningsstatus. Dette indebærer en foreløbig opgørelse af den afdødes aktiver og passiver. Der kan findes en blanket fra Skifterettens hjemmeside på følgende link, tryk her. Som blanketten illustrerer, udgør en åbningsstatus en opgørelse af boets aktiver. Som aktiver skal indgå alt, som giver boet økonomisk værdi og samlet set kommer til at udgøre arven. Aktiverne kan være alt fra afdødes indestående på sine bankkonti og fast ejendom til smykker og indbo. Passiverne er derimod afdødes gæld. Afslutningsvist bliver boets passiver modregnet med dets aktiver, så det fremgår, om boet har økonomisk overskud, eller om gælden overstiger aktiverne. I det tilfælde hvor gælden overstiger aktiverne, bliver der potentielt ingen arv at fordele til arvingerne.
Når åbningstatussen er færdig, kan arvingerne skabe et overblik over boets formue, samt et overblik over, hvor meget arvingerne eventuelt kan forvente ved udbetalingen af arven. Åbningsstatussen danner endvidere fundamentet for udarbejdelsen af en boopgørelse, som udgør den endelige fordeling af arven. Derudover skal den foreløbige åbningsstatus videresendes til både Skifteretten og SKAT.
Hvem skal udarbejde åbningsstatussen?
Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvilket skifte der er tale om. Ved et privat skifte kan arvingerne selv vælge at udarbejde åbningsstatussen. Det er således ikke altid et krav, at der er en advokat med ved udarbejdelsen af en åbningsstatus. Der kan dog være klare fordele ved at alliere sig med en advokat, der på den ene side kan varetage boets interesse samtidigt med, at det sikres, at boet bliver opgjort juridisk korrekt. Dette bliver særligt aktuelt, hvis der er tale om et større bo.
Åbningsstatus ved privat skifte - frister
Ved et privat skifte står arvingerne selv for skiftet. Der er derfor visse frister, som man skal være opmærksom på. Åbningsstatus skal sendes inden 6 måneder efter dødsfaldet og senest 2 måneder efter, at der er indledt et privat skifte.
I forbindelse med et dødsbo skal der udarbejdes en boopgørelse. Ligesom en åbningsstatus vil boopgørelsen indeholde en samlet og endelig opgørelse af dødsboets aktiver og passiver. Der henvises til beskrivelsen af en åbningsstatus ovenfor. Idet boopgørelsen er endelig, vil udgifter til advokat, begravelse og bedemand mv. blive fratrukket den samlede nettoformue.
Som følge af, at Skifteretten skal udsende en meddelelse/et proklama om dødsfaldet, kan en åbningsstatus og boopgørelse tidligst laves 8 uger efter dødsfaldet. Hermed vil eventuelle kreditorer have haft mulighed for at anmelde deres krav mod dødsboet.
Boopgørelsen skal efter indgivelse behandles af både Skifteretten og SKAT, som skal godkende den endelige opgørelse af dødsboet. Skifterettens godkendelse vil typisk foreligge inden for 3 måneder.
Boopgørelse ved privat skifte - frister
Ved et privat skifte, hvor arvingerne selv behandler dødsboet, skal boopgørelsen være indgivet til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet, og senest 12 måneder efter, at boet er udleveret til privat skifte.
Fordelingen af arven bliver bestemt af arveloven, såfremt den afdøde ikke har efterladt sig et testamente. I den modsatte situation kan afdøde efterlade et testamente, som bestemmer, hvorledes arven efter vedkommende skal fordeles. Hvis afdøde har udarbejdet et testamente, kan det have stor økonomisk betydning for arvingerne. Retten til at fordele egen arv er dog begrænset af visse regler i arveloven, herunder reglerne om tvangsarv.
Da man ved hjælp af et testamente kan fordele sin arv meget anderledes, end det er bestemt i arveloven, gælder der visse regler for oprettelsen af et gyldigt testamente. For at et testamente kan opnå retsvirkning ved en persons død, skal det være gyldigt. Der er flere måder, hvorpå man kan oprette et gyldigt testamente, hvilket udgør de forskellige former for testamenter. Reglerne herom fremgår af arvelovens kapitel 11. Du kan læse mere om de forskellige typer af testamenter nedenfor.
Sagførerne er eksperter i arveret og har mange års erfaring i oprettelsen af testamenter. Vil du sikre, at dit testamente er gyldigt oprettet og har et indhold i overensstemmelse med dine ønsker? I dette tilfælde bør du kontakte en advokat med speciale i arveret.
Ved et vidnetestamente sker oprettelsen heraf ved at to vidne vedkender testamentet. Det er testator, som vælger, hvem der skal være vidner i denne forbindelse - men der stilles visse krav til, hvem som kan være vidne, jf. arvelovens § 64. Herunder er det blandt andet afgørende, at begge vidner er fyldt 18 år og at de forstår vidnebekræftelsens betydning.
Hvis du har valgt et vidnetestamente, skal du selv sørge for at opbevare testamentet, så dine efterladte hurtigt finder det efter din død.
Ved oprettelsen af et notartestamente har du selv udarbejdet dit testamente, omhandlende dine ønsker til fordelingen af arven og andre ønsker i forbindelse med din død. Testamentet skal udarbejdes skriftligt og herefter vedkendes af en notar, hvilket er en måde at sikre, at testamentet er gyldigt og kan gøres gældende af arvingerne efter personens død. Testamentet bliver herefter gemt i Centralregisteret for Testamenter, hvilket medfører, at det automatisk bliver fundet frem ved din død.
Som navnet på dette testamente indikerer, er der tale om et testamente, som oprettes i det tilfælde, hvor der ikke er tid eller mulighed for at oprette et gyldigt testamente ved hjælp af vidner eller en notar. Dette kan være aktuelt, hvis personen er forhindret heri på grund af alvorlig sygdom eller andre nødstilfælde.
Gyldigheden for et nødtestamente er som udgangspunkt 3 måneder. Det vil sige, at så snart du får mulighed for at oprette et vidne- eller notartestamente, skal du gøre dette. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis du er eller har været alvorlig syg, men hindringerne for oprettelsen af et gyldigt vidne- eller notartestamente er bortfaldet. Dog bortfalder et nødtestamente ikke, hvis personen ligger i koma i længere tid end de 3 måneder. Det afgørende er således, om der er mulighed for at erstatte dit nødtestamente.
I forbindelse med et dødsfald opstår spørgsmålet om, hvem som hæfter for begravelsesudgifterne. Som udgangspunkt er det den, som bestiller begravelsen, som hæfter for udgifterne. Bedemanden vil derfor sende regningen til bestilleren.
Det bemærkes, at ingen har pligt til at stå for begravelsen, heller ikke ægtefællen. Hvis ingen pårørende vil stå for begravelsen, er kommunen forpligtet hertil, jf. begravelseslovens § 5.
Rimelige begravelsesudgifter kan dog fratrækkes boets samlede nettoformue, så det er dødsboet, der ender med at bære omkostningerne. Hvis boet kun har lille økonomisk værdi, kan den, som har stået for begravelsen, ofte få hele boet udleveret som boudlæg.
Der henvises til SKAT’s hjemmeside, hvorefter rimelige begravelsesomkostninger er:
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
