Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4452

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452

Det er helt uforpligtende

Delt bopæl 

Indgåelse af en ordning omkring delt bopæl bliver aktuel, når barnets forældre ikke længere bor sammen. At jeres barn har delt bopæl betyder, at begge forældre fortsat er bopælsforældre. Betydningen af en aftale om delt bopæl indebærer, at alle beslutninger omkring barnets daglige liv skal træffes i fællesskab. Det indebærer eksempelvis, at den ene forælder ikke ensidigt kan træffe beslutning om, hvor barnet skal gå i daginstitution. En aftale om delt bopæl kan komme i stand uden kontakt til myndighederne.

Typiske spørgsmål

    • Hvad er delt bopæl?
    • Hvordan får man delt bopæl?
    • Indebærer delt bopæl, at barnet har to folkeregisteradresser?
    • Hvem får børnepenge ved delt bopæl?
    • Hvem får boligstøtte ved delt bopæl?

Få svar på disse spørgsmål længere nede på siden. Fandt du ikke det svar, som du ledte efter? Så er du velkommen til at ringe til Sagførerne, så vil vi forsøge at vejlede dig bedst muligt. 

Delt bopæl


Hvad er delt bopæl?

Ved deling af bopælen betragtes begge forældre som bopælsforældre, lige så længe aftalen om delt bopæl varer. Delt bopæl betyder, at forældrene er fælles om at træffe, såvel væsentlige som overordnede, beslutninger vedrørende barnets dagligdag. Det betyder, at den ene forælder ikke kan træffe beslutninger som eksempelvis valg af daginstitution eller hvor i landet barnet skal bo, uden samtykke fra den anden forælder.

Når man indgår en aftale om delt bopæl, bortfalder alle tidligere aftaler og afgørelser vedrørende bopæl og samvær. Det er herefter op til forældrene selv at indgå de nødvendige aftaler, hvorfor en forudsætning for delt bopæl er, at forældrene kan blive enige. Et godt samarbejde er derfor altafgørende. 


Hos Sagførerne har vi stor erfaring med delt bopæl, hvorfor vi kan vejlede dig om fordelene og ulemper ved delt bopæl.

Hvordan får man delt bopæl?

En aftale om delt bopæl bopæl kan indgås af forældre med fælles forældremyndighed ved behov. Det er dermed ikke et krav, at aftalen indgås straks efter samlivets ophør. Det er dog et krav, at forældrene er enige og begge ønsker at indgå en aftale om delt bopæl. Er forældrene ikke enige, vil barnet kun kunne have fast bopæl ét sted. Hverken Familieretshuset eller familieretten har beføjelse til at pålægge forældrene delt bopæl.

Det er ikke nødvendigt at have en officiel deleordning eller at bo tæt på hinanden for at indgå en aftale om delt bopæl. Mængden af tid, forældrene hver især tilbringer sammen med barnet, spiller heller ingen rolle. Aftalen er fuldstændig fleksibel og kan tilpasses efter forældrenes samt børnenes behov.

Aftalen om delt bopæl kan indgås mundtligt eller skriftligt. Der er mulighed for at få aftalen registreret i CPR-registret via Familieretshuset, men det er ikke et krav. En aftale om delt bopæl behøves derfor ikke registreres nogen steder for at være gældende. Af denne grund skal man ikke kontakte Familieretshuset eller andre myndigheder ved indgåelsen af en aftale om delt bopæl.

Delt bopæl regler

Den vigtigste regel, når det kommer til delt bopæl, er, at man skal være enige. Dette gælder både i forhold til små og store beslutninger, herunder hvilken samværsaftale man skal have. Det er derfor altafgørende, at forældrene har et godt samarbejde, samt har forventningsafstemt samarbejdet, inden aftalen om delt bopæl gennemføres.

Bopælsforælderene skal være enige om følgende:

      • Barnets daginstitution
      • Skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning
      • Almindelige lægeundersøgelser og behandlinger
      • Almindelige fritidsaktiviteter
      • Hvor i landet barnet skal bo.

      Da en aftale om delt bopæl er en privat aftale mellem forældrene, er det muligt selv at klarlægge aftalens indhold, herunder betingelser og konsekvenser. Man må dog ikke glemme, at barnets tarv skal være i fokus. 

Tryk her for at læse om, hvornår en aftale om delt bopæl ophører

En aftale om delt bopæl ophører, hvis:

      • Barnet fylder 18 år
      • En forælder bryder aftalen
      • Hvis en forælder eller begge forældre ønsker at ophæve aftalen

      Ønsker en eller flere forældre at opsige aftalen om delt bopæl, kan dette ske til enhver tid. Det kræver ikke en særlig begrundelse eller inddragelse af Familieretshuset eller anden særlig myndighed. Såfremt man ikke kan blive enige om en ny ordning, kan man starte en bopælssag i Familieretshuset.

Kan barnet have to folkeregisteradresser?

Delt bopæl giver ikke barnet mulighed for at have to folkeregisteradresser. På trods af, at det fra den 1. april 2019 blev muligt at give barnet ”delt bopæl” og dermed forældrene adgang til begge at være bopælsforældre, vil barnet dog fortsat kun have én folkeregisteradresse. Det er op til forældrene at beslutte, hvor barnet skal have adresse.

Tøv ikke med at kontakte Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at indgå en aftale om delt bopæl.

Hvem får børnepenge ved delt bopæl?

En aftale om delt bopæl påvirker ikke andre lovbestemmelser eller offentlige ydelser til barnet. Derfor bliver udbetalingen af offentlige ydelser til barnet administreret uafhængigt af den delte bopæl. I januar 2022 trådte en ny lov om børne- og ungeydelse i kraft. Efter denne lovgivning skal børnepengene som udgangspunkt deles lige mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed, hvilket som beskrevet er en forudsætning for delt bopæl.

De gældende regler for børnepenge efter den nye lov om børne- og ungeydelse er i hovedtræk:

      • Forældre, der bor sammen, får halvdelen hver. Dette kan man ikke ændre på.
      • Forældre, der ikke bor sammen, kan ændre på, hvordan ydelsen skal fordeles. Man kan enten få halvdel hver, eller den ene kan få det hele.
      • Er man flyttet fra hinanden efter den 19. oktober 2021, deles ydelsen automatisk
      • Har man fuld forældremyndighed, får man hele ydelsen.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med delt bopæl eller børnepenge.

Delt bopæl børn

Ved delt bopæl er begge forældre bopælsforældre. Dette betyder, at forældrene har samme rettigheder over barnet. Det er dog ikke ensbetydende med, at forældrene skal have lige meget tid med barnet. Forældrene skal som sagt blive enige om, hvilken samværsaftale de ønsker. En 7/7-ordning er en mulighed, men ikke et krav for at kunne aftale delt bopæl. Forældrene kan derfor aftale lige præcis den samværsaftale, der passer til dem - og vigtigst af alt følger barnets behov og ønsker.

Såfremt du ønsker hjælp eller vejledning til en aftale om delt bopæl, er du velkommen til at kontakte Sagførerne. Første samtale er altid gratis og uforpligtende.

Hvem får boligstøtte ved delt bopæl?

Da en aftale om delt bopæl ikke påvirker andre lovbestemmelser eller offentlige ydelser til barnet, influerer den heller ikke på adgangen til boligstøtte. Afgørende for om man er berettiget til boligstøtte er:

      • Huslejens størrelse
      • Boligens størrelse
      • Antal børn og voksne, der bor i boligen
      • Boligens samlede indkomst
      • Om man er folkepensionist eller førtidspensionist

      Barnet tæller kun med ved beregning af boligstøtten, såfremt denne har folkeregisteradresse hos forælderen. Det bemærkes, at et barn ikke kan have to folkeregisteradresser. Har man flere børn, står det frit for at aftale, at de skal have adresse hos hver sin forælder.

Tryk her for at læse mere om boligstøtte

Såfremt man har mellem et og tre børn tilmeldt på sin adresse, er det muligt at modtage op til 3.654 kr. i boligstøtte om måneden.

Har man derimod ingen børn tilmeldt på sin adresse, kan man maksimalt modtage 1.039 kr. i boligstøtte hver måned. Dette gælder uanset om man har delt bopæl.


Det har derfor stor betydning for boligstøttens størrelse, hvor børnene har deres folkeregisteradresse.

Delt bopæl økonomi

Der stilles ingen krav til parternes økonomi ved en aftale om delt bopæl. Ønsker man, at aftalen skal have økonomiske betingelser, kan man frit aftale dette. En aftale om delt bopæl påvirker desuden ikke andre offentlige ydelser til barnet. Dette fremgår af vejledningen til forældreansvarsloven, hvor der står følgende: “lovgivningen ud over den familieretlige lovgivning, herunder reglerne i CPR-loven om bopælsregistrering af barnet og lovgivning om udbetaling af offentlige ydelser vedrørende barnet, administreres uafhængigt af den delte bopæl".


En aftale om delt bopæl har altså ingen relevans for de økonomiske forhold mellem forældrene. Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker at høre nærmere om delt bopæl og økonomi.

Advokat ifm. delt bopæl

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet angående delt bopæl. Vores familieadvokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Mød hele teamet med speciale i familieret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon