Specialister i sager om hævd

Når man opnår ret efter reglerne om hævd, taler man om, at 'man vinder hævd'. Man kalder det at 'vinde hævd', fordi den rettighed man får ikke begrundes i en aftale. I stedet opnås den ved, at man igennem mange år har benyttet en ejendom uretmæssigt.

Eksempelvis kan du vinde ejendomshævd til en grundareal, hvis du igennem en lang årrække (normalvis mindst 20 år) har benyttet og disponeret over arealet, som var det dig eget.

Via reglerne om hævd kan man både opnå retten til at bruge ejendommen på en bestemt måde (brugshævd), opnå ejendomsretten til hele eller dele af en ejendom (ejendomshævd) eller frigøre sig fra en ret over en fast ejendom (frihedshævd).

Reglerne om hævd bliver undertiden aktuelle i sager mellem naboer. Eksempelvis kan reglerne om hævd føre til, at de oprindelige grænser mellem ejendommene flyttes, eller at den ene nabo opnår en ret til at færdes over den andens ejendom.

Ejendomshævd

Ved ejendomshævd opnår man i kraft af hævdsreglerne ejendomsretten til en fast ejendom eller dele heraf. Det kan eksempelvis ske ved at grænserne mellem to naboejendomme forrykkes, fordi den ene ejendoms ejer i en længere årrække råder over et areal, der reelt hører til naboejendommen.

Brugshævd/servituthævd

Brugshævd og servituthævd er synonymer. Uanset hvilken betegnelse der benyttes, betyder det, at man i kraft af reglerne om hævd opnår retten til at benytte hele eller dele af en ejendom på en bestemt måde. Det kan eksempelvis være retten til at have en vej på naboens ejendom.

Frihedshævd

Ved frihedshævd forstås, at en ret over en fast ejendom bortfalder, hvis retten ikke har kunnet udøves igennem en længere årrække. Reglerne om frihedshævd kan eksempelvis medføre, at en vejret bortfalder, fordi det ikke har været muligt at benytte sig af vejretten igennem en længere årrække.

Betingelserne for at vinde frihedshævd er grundlæggende de samme som for at vinde ejendomshævd eller brugshævd. Der er dog den forskel, at hvor du normalt skal have foretaget uberettiget brug af en andens ejendom, skal du ved frihedshævd i stedet uberettiget have forhindret en anden persons berettigede brug.

Frihedshævd er ofte relevant i situationer, hvor den ene nabo har en servitutrettighed på den anden nabos ejendom. Det kan eksempelvis være en færdselsret, der giver ret til at køre over naboens grund. Hvis denne færdselsret så uberettiget forhindres, kan reglerne om frihedshævd medføre, at færdselsretten til sidst ophører.

Hævdstiden ved frihedshævd er normalvis 20 år (ordinær hævdstid). Du kan derfor normalvis opnå frihedshævd, hvis du i en 20-årig periode kontinuerligt og uberettiget hindrer, at din nabo kan gøre brug af sin ret. Det afgørende er, at du 'hindrer' din nabo i at gøre brug af sin ret. Det er ikke nok, at din nabo blot undlader at gøre brug af sin ret. Du skal effektivt hindre muligheden for at gøre brug af retten – eksempelvis ved opføre bygninger der, hvor vejen ellers skulle have gået.

I visse tilfælde er hævdstiden dog i stedet 40-50 år (alderstidshævd). Reglerne om alderstidshævd gælder, hvis hindringen af rettens udøvelse ikke skyldes, at grundens ejer har iværksat hindringer. Reglerne om alderstidshævd bruges eksempelvis, hvis en færdselsret ikke er blevet udnyttet, fordi vejarealet efterhånden er groet så meget til, at færdsel hindres.

Faktisk råden

For at opnå ret ved hævd skal du også rent praktisk have rådet over ejendommen. Omfanget af den brug, du har gjort af ejendommen, er afgørende for hvilken type hævd, du kan opnå.

Hvis du i praksis har behandlet arealet som en ejer, kan du opnå ejendomshævd. Har du derimod blot brugt arealet til et bestemt formål – eksempelvis færdsel via en vej over arealet – kan du i stedet ”kun” opnå brugshævd til at færdes via vejen over arealet.

Uberettiget brug

At brugen skal være uberettiget betyder, at du ikke kan vinde hævd, hvis den brug du har gjort af arealet, er sket efter aftale med ejeren. Uanset hvor længe en aftale om leje, forpagtning eller lignende er løbet, kan det altså ikke medføre, at du vinder hævd.

Er situationen derimod den, at du efter udløbet af en lejeaftale er fortsat med at bruge det førhen lejede areal, kan din brug godt leve op til kravet om at være uberettiget. Det samme gælder, hvis du har lejet et areal, men derudover også uberettiget har benyttet andre arealer.

Kontinuerlig brug

For at kunne vinde hævd, skal din brug af arealet være kontinuerligt i hele hævdstiden. Det betyder, at du nogenlunde regelmæssigt igennem hævdstiden skal have gjort brug af arealet på den måde, som du ønsker at vinde hævd for.

Ingen afbrydelse

Beslægtet med kravet om kontinuerlig brug er kravet om, at brugen ikke undervejs må have været afbrudt. Afbrydelse kan dog ske på flere måder, og det er ikke lige meget, hvorfor brugen har været afbrudt.

Har grundens ejer opsat fysiske hindringer for din brug – eksempelvis i form af bygninger der umuliggør din hidtidige færdsel - medfører det, at hævdstiden afbrydes. I så fald stopper nedtællingen til, at hævdstiden er forløben. Det samme gælder, hvis afbrydelsen er sket ved, at grundens ejer har foretaget retslige skridt – eksempelvis ved at få foretaget en skelforretning eller anlagt en retssag.

Hvis afbrydelsen derimod skyldes andet end indgriben fra ejeren, er det afgørende, hvor lang tid brugen har været afbrudt. Afbrydelser af andre årsager kan eksempelvis skyldes, at græsset på arealet er vokset så meget, at det er umuligt at færdes der.

Ved afbrydelser der ikke skyldes ejeren, er det afgørende hvor lang tid afbrydelsen har varet. Har afbrydelsen kun været af kort varighed, er det uden betydning, og hævdstiden fortsætter ufortrødent. Har afbrydelsen derimod været af længere varighed, får det samme virkning, som hvis afbrydelsen skyldes hindringer fra grundens ejer.

Hævdstiden

Hævd kan først opnås, når brugen er foregået igennem så lang tid, at hævdstiden er forløben. Man sondrer mellem to former for hævdstid – ordinær hævdstid (20 år) og alderstidshævd (ca. 40-50 år).

I de fleste tilfælde er det reglerne om ordinær hævdstid, der gælder. Den uberettigede brug skal så være foregået kontinuerligt og uberettiget i mindst 20 år.

I visse tilfælde kræver hævdserhvervelse i stedet, at betingelserne for alderstidshævd er opfyldt. Alderstidshævd forudsætter, at brugen er foregået i så lang tid, at selv gamle folk i området ikke kan huske, at det har været anderledes. Det kræver normalvis, at der er forløbet ca. 40-50 år.

Reglerne om alderstidshævd gælder, hvis brugen er foregået på en måde, der ikke har været synlig for ejeren. Reglerne om alderstidshævd, vil eksempelvis ofte være relevante, hvis hævdsspørgsmålet vedrører stier og lignende, hvor der ikke har været etableret særlige indretninger til den brug, du har gjort af arealet.

Ordinær hævdstid – 20 år

I de fleste tilfælde er hævdstiden 20 år. 20 års grænsen er i princippet præcis og du har derfor vundet hævd, så snart der er gået 20 år med uberettiget brug. I praksis kan du dog kun vinde hævd, hvis det kan bevises, at brugen er foregået i mindst 20 år. Det kan være svært, hvis der kun lige akkurat er gået 20 år.

Reglerne om ordinær hævdstid og bruges som udgangspunkt i alle hævdstilfælde, hvad enten der er tale om ejendomshævd, brugshævd/servituthævd eller frihedshævd. Nedenfor omtales dog de undtagelsestilfælde, hvor det i stedet er reglerne om alderstidshævd, der anvendes.

Alderstidshævd – ca. 40-50 år

Alderstidshævd forudsætter at den uberettigede brug har fundet sted i så lang tid, at selv gamle folk i området ikke kan huske, at det har været anderledes. Normalvis vil det forudsætte, at brugen har fundet sted i omtrent 40-50 år.

Reglerne om alderstidshævd finder anvendelse ved brugshævd, hvor brugen ikke har været synbar for grundens ejer. Ved vurderingen af om brugen er synbar, lægges der vægt på, om der har været opsat særlige fysiske indretninger, der gør brugen særligt iøjnefaldende for ejeren.

Reglerne om alderstidshævd vil primært være relevante ved spørgsmål om der er vundet hævd på stier og lignende, som ikke i særlig grad er iøjnefaldende for grundens ejer.

Hvis du ejer et areal, som din nabo uretmæssigt benytter, bør du foretage skridt til at afbryde din nabos hævdserhvervelse. Det er vigtigt, at det sker på en måde, som effektivt hindrer din nabos brug. Det er også vigtigt, at afbrydelsen sker, før hævdstiden er forløben – normalt 20 år.

Afbrydelse af hævd kan enten ske ved, at der opstilles fysiske hindringer, ved at der foretages retlige skridt, ved at din nabo i en længere periode stopper brugen, eller ved at din nabo anerkender, at brugen er uberettiget.

Afbrydelse ved fysiske foranstaltninger kræver, at brugen effektivt forhindres. Det er derfor ikke nødvendigvis nok at beplante arealet eller sætte andre hindringer op. Det afgørende er, om din nabo effektivt forhindres i sin brug.

Afbrydelse ved retslige skridt kan ske ved, at du anlægger en retssag mod din nabo for at bringe brugen til ophør. Det er ikke nok, at du blot protesterer overfor din nabo uden at anlægge en retssag.

Hævdserhvervelsen kan også afbrydes uden din indblanding. Eksempelvis fordi græs og krat vokser så meget, at din nabo ikke længere kan bruge arealet. Afbrydelse uden din indblanding virker kun som en egentlig afbrydelse, hvis den står på i længere tid. Det er altså ikke nok, hvis bevoksningen blot i en kortere periode forhindrer din nabo i at bruge arealet.

I udgangspunktet kan du godt vinde hævd, selvom du har en mistanke om, at din brug er uberettiget. Du er altså ikke udelukket fra at vinde hævd over et areal, bare fordi du er opmærksom på usikkerheden om, hvorvidt arealet reelt tilhører din nabo, eller hvorvidt din brug er berettiget eller ej.  

Du kan også godt vinde hævd selvom din nabo undervejs har protesteret imod, at du anvender arealet. Hvis din nabo ønsker at afbryde din hævdserhvervelse, må han opstille fysiske foranstaltninger, der effektivt forhindrer din brug eller tage retslige skridt i form af at anlægge en retssag eller afholde en skelforretning. 

Der er dog også grænser for, i hvor høj grad du kan være i ond tro og stadig vinde hævd. Det er eksempelvis udelukket at vinde hævd ved såkaldt ’snighævd’ eller på anden måde, der vil stride imod almindelig hæderlighed. Snighævd betegner den situation, hvor du forsøger at vinde hævd ved at udøve en brug, der bevidst holdes skjult for ejendommens ejer. 

Grænsen for hvor stor en grad af ond tro, der kan accepteres, er ikke helt præcis. Som almindelige rettesnor kan du holde dig til, at du godt kan vinde hævd, selvom der er usikkerhed om, hvorvidt din brug er berettiget eller ej. Til gengæld kan du ikke vinde hævd, hvis du med sikkerhed ved, at din brug er uberettiget og ikke ville blive tolereret af ejeren, såfremt ejeren vidste, at det fandt sted.

Hvis du er i tvivl om du har vundet hævd ved din brug, bør du kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at vurdere hævdsspørgsmålet og tage de fornødne retslige skridt. 

Ved ejendomshævd afholdes en skelforretning, hvor en landinspektør afsætter de nye grænser for skellet mellem ejendommene. På den måde registreres det officielt, at du har vundet hævd på en del af naboejendommens jord. Det er udgangspunktet, at du er repræsenteret af en advokat under skelforretningen, og dine udgifter dertil er som udgangspunkt dækket af din retshjælpsforsikring.

Ved brugshævd, skal din hævdvunde ret tinglyses. Tinglysningen sker det i offentlige register kaldet tingbogen, hvor de fleste rettigheder over fast ejendom i Danmark registreres. Din advokat vil her bistå med at sikre, at din hævdvunde ret tinglyses korrekt.

Hvis du ikke får tinglyst din hævdvundne ret, risikerer du, at den fortrænges, hvis din nabo efterfølgende videresælger sin ejendom. Din nye nabo kan nemlig fortrænge din hævdvundne ret, hvis han ikke kender til dens eksistens og således er i god tro.

Normalvis erhvervs rettigheder over en fast ejendom ved at indgå en aftale med ejendommens ejer. I så fald taler man om, at rettigheden er erhvervet ved en aftale. Hævdserhvervelse derimod dækker over det tilfælde, hvor retten erhverves på grundlag af reglerne om hævd. Her opnås retten ikke ved en aftale. Derimod opnås den ved, at den ene part igennem lang tid uberettiget har benyttet et areal, som tilhører en anden.

Begrebet hævdserhvervelse dækker altså over den situation, hvor du opnår en rettighed i kraft af lang tids uberettiget brug af en anden mands ejendom.

Ved hævd er det både muligt at erhverve ejendomsretten til arealet eller blot erhverve ret til at benytte arealet i en bestemt henseende. Det kan eksempelvis være en færdselsret, hvor du i kraft af lang tids uberettiget færdsel på en privat vej erhverver en beskyttet ret til også fremover at færdes på vejen. Det eksempelvis også være i form af skel mellem naboejendomme, der forrykkes, fordi den ene nabo vinder hævd på en del af nabojorden.

Erhvervelse af rettigheder efter reglerne om hævd forudsætter, at du opfylder hævdsbetingelserne. Følgende betingelser skal derfor være opfyldt:

• Du skal faktisk have rådet over den arealet, du vil vinde hævd over
• Den udøvede råden skal have været uberettiget. Den må altså ikke bero på en aftale med ejendommens ejer.
• Brugen skal have været kontinuerlig igennem hele hævdstiden.
• Brugen må ikke undervejs have været afbrudt.
• Brugen skal foregået igennem så lang tid, at hævdstiden er forløbet.

Her på siden kan du læse mere om betingelserne for hævdserhvervelse.

I de fleste tilfælde, vil det være reglerne om brugshævd/servituthævd, der er relevante ved spørgsmål om hævd på vejarealer. Det skyldes, at reglerne om brugshævd muliggør, at du kan vinde ret til at benytte en anden mands ejendom på en bestemt måde. Det kan eksempelvis være i form af en ret til at have og benytte en vej på naboens grund eller til at benytte naboens private vej. 

For at du kan vinde hævd på et vejareal, er det en betingelse, at du igennem en periode på mindst 20 år (ordinær hævdstid) regelmæssigt og uden større afbrydelser har brugt din nabos ejendom som vej. Enten ved at køre på din nabos egen private vej eller ved selv at have anlagt en vej på din nabos grund. 

Det er også en vigtig betingelse, at din brug er sket uberettiget. Ved uberettiget forstås, at din brug ikke må være sket på baggrund af en aftale. Du kan altså ikke vinde hævd på et vejareal blot fordi, der i mange år har eksisteret en aftale om, at du måtte køre på naboens vej. 

Hvis betingelserne for at vinde hævd er opfyldt, har du en hævdvunden ret på vejarealet. Det betyder, at du herefter har krav på fortsat at kunne benytte vejen. For at sikre din hævdvundne ret, bør du tage kontakt til en advokat, som kan hjælpe dig med at få foretaget de nødvendige foranstaltninger. Det indebærer blandt andet, at din hævdvundne ret skal tinglyses.

For at du kan vinde hævd på ejendomsretten til jord, skal de almindelige betingelser for at vinde hævd være opfyldt. Det centrale er, at du uberettiget skal have rådet over jorden som var det din egen i en periode på mindst 20 år. Samtidig må din råden ikke undervejs have været afbrudt – eksempelvis ved at din nabo har anlagt en retssag eller fået foretaget skelforretning. 

At du skal have rådet over jorden, som var det din egen, betyder at du i alle henseender skal have behandlet jorden som om, den tilhørte dig - eksempelvis ved at indlemme jorden i din have, bygge på den eller lignende. Derfor kan du normalt heller ikke vinde ejendomshævd til et stykke jord, hvis ejeren i samme periode også selv har gjort brug af jorden.

Hvis betingelserne for at vinde hævd er opfyldt, bør du tage kontakt til en advokat, som kan bistå dig med at sikre din hævdvundne ret. En del heraf er, at der skal afholdes en skelforretning. Ved en skelforretning afsætter en landinspektør et nyt skel mellem ejendommene, så det officielt registreres, at du har vundet hævd. Ved skelforretningen repræsenteres du normalt af din advokat, som sørger for at sikre, at hævdsspørgsmålet afgøres korrekt. Dine udgifter herved dækkes i udgangspunktet af din retshjælpsforsikring.

For at du kan vinde hævd på en del af nabogrunden, skal de almindelige betingelser for at vinde hævd være opfyldt. Det betyder, at du faktisk skal have brugt jorden, at brugen skal været uberettiget, at din brug skal have været kontinuerlig igennem hævdstiden, at brugen ikke må have været afbrudt og at brugen skal være foregået igennem så lang tid, at hævdstiden er forløbet. 

I praksis betyder det, at du kun kan vinde hævd, hvis du har brugt arealet regelmæssigt i mindst 20 år uden det var aftalt med din nabo. Du kan ikke vinde hævd blot fordi en aftale om brug af arealet er løbet i mange år. Det er også et krav, at den brug du har gjort af arealet, svarer til den brug en retmæssig ejer ville have gjort. Du skal altså hele tiden have brugt arealet, som var det dit eget. At du skal have brugt arealet, som var du ejer, udelukker normalvis også, at du kan vinde ejendomshævd, hvis din nabo også samtidig har gjort brug af arealet.

Hvis du mener, at du har vundet hævd på en del af din nabos grund, bør du kontakte en advokat, som kan få foretaget de nødvendige retlige skridt for at sikre din hævdvundne ret. 

Ved ejendomshævd afholdes nemlig en skelforretning, hvor en landinspektør afsætter det nye skel mellem ejendommene. Herved registreres det officielt, at du har vundet hævd, og at skellet har rykket sig. Som udgangspunkt repræsenteres du af en advokat under skelforretningen. Dine udgifter hertil dækkes som udgangspunkt af din retshjælpsforsikring.

Spørgsmål om hævd på stier afgøres efter de regler, der gælder for brugshævd. Det er altså et spørgsmål om, hvorvidt du har vundet hævd på en brugsret til at have stien og færdes på denne.

At vinde hævd på en sti kræver, at de almindelige betingelser for at vinde hævd er opfyldt. Du skal i praksis have færdedes på stien regelmæssigt og uafbrudt igennem hævdstiden og din brug må ikke have været baseret på en aftale med ejere eller lejere af grunden. 

Hævdstiden til stier og lignende vil i mange tilfælde være alderstidshævd (40-50 år). Stien skal have været der så længe, at selv gamle mennesker i området, ikke kan huske, at stien ikke har været der.  

Om det er aldertidshævd (40-50 år) eller ordinær hævdstid (20 år), der skal til, afhænger dog af de konkrete forhold omkring stien. Det afgørende moment er, om der foretaget særlige indretninger i forbindelse med stien, der gør, at den er iøjnefaldende for ejeren af grunden. Det kan eksempelvis være i form af opstillede bænke ved stien, asfaltering, låger eller lignende. Hvis det er tilfældet, er hævdstiden kun ordinær hævdstid (20 år). 

Hvis betingelserne for at vinde hævd på en sti er opfyldt, bør du kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at sikre retten til stien. Din hævdvundne ret bør nemlig tinglyses som en servitut på den eller de ejendomme, hvor stien løber. På den måde sikres det, at retten også består i fremtiden. og ikke kan fortrænges, hvis ejendommen skifter ejer.

En vejret er en ret for dig til at bruge din nabos ejendom til et afgrænset formål - at færdes på vejen. Derfor kan du vinde ret til vejretten efter reglerne om brugshævd. 

Hvis du skal vinde hævd på en vejret, forudsætter det først og fremmest, at du har brugt vejen kontinuerligt igennem mange år. I de fleste tilfælde vil hævdstiden for at vinde hævd på en vejret være 20 år (ordinær hævdstid). Det er også vigtigt, at din brug af vejen skal have været uberettiget – dvs. den må ikke have været begrundet i en aftale eller lignende. Dertil må din brug ikke undervejs have været afbrudt. Eksempelvis kan afbrydelse ske ved, at din nabo har opsat en bom, der effektivt forhindrer dig i at benytte vejen. 

Hvis du mener at du har opfyldt betingelserne for at vinde hævd på en vejret, bør du tage kontakt til en advokat, som kan bistå dig med at få din rettighed sikret. Din vejret bør nemlig tinglyses snarest muligt. Herved registreres det officielt, at du har vejretten. Herved sker der også det, at senere ejere af grunden skal respektere, at du har en vejret. 

Hvis du efter reglerne om brugshævd har vundet ret til at benytte en del af en anden mands ejendom – eksempelvis i form af en færdselsret – bør du umiddelbart herefter tage kontakt til en advokat, som kan bistå dig til at få sikret din ret. Hævdvundne brugsrettigheder skal nemlig tinglyses på ejendommen for at være tilstrækkeligt sikrede, så de ikke kan fortrænges ved ejerskifte.

Hvis ejendommen, hvorpå du har vundet hævd, skifter ejer, risikerer du nemlig, at den nye ejer fortrænger din ret. I så fald mister du den ret, du ellers havde vundet hævd til. Reglerne er nemlig sådan, at hvis den nye ejer er i god tro om din hævdvundne ret, kan han fortrænge din ret. Det kræver, at den nye ejer ikke kender til din hævdvundne ret på det tidspunkt, hvor han køber ejendommen og tinglyser skødet. 

Hvis det er tilfældet, kan din ret fortrænges ved, at den nye ejer gør sin ret gældende indenfor de første 2 år efter ejerskiftet. Det kan eksempelvis ske ved, at den nye ejer opstiller fysiske forhindringer, der umuliggør din udøvelse af retten. 

Hvis ikke du har fået tinglyst din hævdvundne ret, risikerer du altså, at en ny ejer fortrænger din ret.  

Du kan vinde hævd på dele af naboejendommens jord, så skellet rykkes, hvis du igennem mindst 20 år har disponeret over arealet, som var det dig eget. Hvis det er sket, kan du have vundet ejendomshævd til din nabos jord. Det betyder, at ejendomsretten til jorden så overgår til dig efter reglerne om hævd.

Betingelserne for at vidne ejendomshævd er, at du skal have brugt din nabos jord uberettiget. Din brug må ikke være baseret på en aftale eller lignede med din nabo. Derudover skal din brug have stået på kontinuerligt igennem alle de 20 år, som er hævdstiden. Brugen må derudover ikke undervejs have været afbrudt – eksempelvis ved at din nabo fysisk har forhindret din brug, anlagt retssag eller afholdt skelforretning.

For at du kan vinde ejendomshævd, skal den brug du har gjort af jorden, svare til den brug en ejer normalvis ville have udøvet. Du skal altså have disponeret over jorden på samme måde, som man ville forvente en retmæssig ejer gjorde. Det kan eksempelvis være ved at indlemme arealet i din have, opføre byggeri eller lignende. Af samme årsag vil det normalvis også være udelukket, at du kan vinde ejendomshævd, hvis din nabo også selv har brugt jorden i samme periode.

Hvis du mener at opfylde betingelserne, bør du kontakte en advokat, så spørgsmålet kan afklares endeligt, og din hævdvundne ret kan sikres. 

Hvis du har vundet ejendomshævd til en del af naboens jord, bør der nemlig afholdes en skelforretning, så det officielt registreres, at grænserne mellem ejendommene har forrykket sig. Ved en skelforretning afsætter en landinspektør det nye skel. På den måde registreres det officielt, at du har vundet hævd. Som udgangspunkt repræsenteres du af en advokat under skelforretningen. Dine udgifter hertil dækkes som udgangspunkt af din retshjælpsforsikring.

Hvis du igennem mange år har brugt et areal, som egentlig hører til nabogrunden, kan du, hvis betingelserne for at vinde hævd er opfyldt, vinde hævd til en del af din nabos grund. Det vil så ske efter reglerne om ejendomshævd.

Det forudsætter, at du har disponeret over arealet mellem skellet og hækken som dit eget. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du har inkluderet arealet som en del af din have, gårdsplads, opført bygninger eller lignende. Dertil skal du have disponeret over arealet i mindst 20 år uden afbrydelse. Afbrydelse kan eksempelvis være sket, hvis din nabo har anlagt retssag eller fået foretaget skelforretning om spørgsmålet. 

Det er også en (vigtig) betingelse, at den brug du har gjort af arealet, ikke er begrundet i en aftale eller lignede med din nabo. Brugen skal have været uberettiget. Du kan derfor ikke vinde hævd, hvis du har indgået en aftale med din nabo om at kunne disponere over arealet mellem skellet og hækken. 

Hvis de nævnte betingelser er opfyldt, bør du tage kontakt til en advokat, som kan hjælpe dig videre. Din advokat kan hjælpe dig med endeligt at afklare, om du reelt har vundet hævd og bistå dig med at få sikret din ret, så du ikke mister din hævdvundne ret igen. 

Når der er vundet ejendomshævd, bør der afholdes en skelforretning, hvor skellets placering berigtiges, så der tages højde for, at du har vundet hævd. En skelforretning afholdes af en landinspektør. Landinspektøren afsætter ved skelforretningen det nye skel, så det passer med forholdene, efter der er vundet hævd. Det er vigtigt, at du her er repræsenteret ved en advokat, som kan sikre, at hævdsspørgsmålet behandles korrekt. Dine udgifter hertil, vil normalt være dækket af din retshjælpsforsikring.