Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
Ved at oprette en ægtepagt, kan I beslutte, at I skal have særeje. Med ægtepagten afgør I også, hvilken særejeform I ønsker at have i jeres ægteskab.
Det er helt uforpligtende
En ægtepagt er en formbunden aftale om formueforholdene under ægteskabet, om deling på skifte og lovvalg. Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Hvis ikke der er indgået aftale om en ægtepagt, er udgangspunktet formuefællesskab. Da en ægtepagt er en aftale, kræves der enighed mellem dig og din ægtefælle. Du eller din ægtefælle kan derfor ikke ensidigt oprette en ægtepagt.
Hos Sagførerne er vi eksperter inden for familieret, og står klar til at hjælpe dig og din ægtefælle, når I skal have oprettet en ægtepagt. Vi kan altid anbefale, at en advokat er med ind over oprettelse af en ægtepagt, da reglerne på området kan være komplicerede.
En ægtepagt kan oprettes både før og efter indgåelsen af ægteskabet. Hos Sagførerne anbefaler vi, at I opretter ægtepagten, inden I bliver gift, da dette giver anledning til færrest problemer. Rent praktisk vil der blive udformet et dokument, hvor det anføres, hvilke genstande, der skal være særeje over, samt hvilken særejetype, som skal anvendes. Der stilles ikke krav om oprettelse af ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller.
En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom i lov om tinglysning. Hver af ægtefællerne har ret til at begære ægtepagten tinglyst. Tinglysning skal dog ske digitalt, hvorfor begge ægtefællers digitale signatur er nødvendige. Ved tinglysningens gennemførsel betales 1.850 kr. i afgift til staten.
Hvis en ægtefælles værge efter værgemålsloven skal give samtykke til ægtepagten, er ægtepagten kun gyldig, såfremt også værgen har underskrevet den.
Tinglysning af en ægtepagt er en gyldighedsbetingelse. Der findes ingen regler om, at tinglysning af en ægtepagt skal ske i umiddelbar forbindelse med ægtepagtens oprettelse. Tinglysning kan derfor ske flere år efter oprettelsen. Anmeldelse til tinglysning af en ægtepagt skal dog ske inden ægteskabets ophør.
Det er derfor ikke muligt ved anmeldelse til tinglysning efter en ægtefælles død at gøre en ægtepagt gyldig med virkning fra dødsfaldstidspunktet. Retsstillingen er den samme angående skilsmisse og separation, hvor anmeldelse skal ske inden ophørsdagen, altså udløbet af det døgn, hvor anmodningen om skilsmisse/separation er indgivet. En utinglyst ægtepagt kan derfor ikke få virkning som ægtepagt. Ægtefællerne kan dog i forbindelse med separation eller skilsmisse aftale at skifte i overensstemmelse med ægtepagtens indhold.
Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, hvor ægtepagten er anmeldt til tinglysning. Dette betyder, at den tinglyste ægtepagt får retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold fra anmeldelsestidspunktet.
Når man først har tinglyst en gyldig ægtepagt, kan man ikke fortryde ensidigt. Du og din ægtefælle skal derfor være enige, hvis ægtepagten ønskes ændret. Dette kan ske kun ske ved oprettelse af en ny ægtepagt.
Der stilles de samme formkrav til særejeophævelsesægtepagter, som til almindelige ægtepagter. Den nye ægtepagt skal derfor oprettes skriftligt og underskrives af parterne. Herefter skal den tinglyses i personbogen for at blive gyldig og dermed erstatte den forhenværende ægtepagt. Her vil man igen blive pålagt en tinglysningsafgift på 1.850 kr.
Når en ægtepagt er oprettet, kan ægtepagten kun ophæves ved en ny ægtepagt. Det betyder, at hvis der for eksempel er oprettet en ægtepagt om kombinationssæreje, og ægtefællerne nu ønsker delingsformue i ægteskabet, så sker ophævelse af ægtepagt ved, at den nye ægtepagt om delingsformue tinglyses. Det er den eneste måde hvorpå der kan ske ophævelse af ægtepagt.
Da ophævelse af ægtepagt kræver en ny ægtepagt, er det en forudsætning for ophævelse af ægtepagt, at I som ægtefæller kan nå til enighed om en ny ægtepagt. Hvis I ikke kan nå til enighed, vil det ikke være muligt at ophæve den oprindelige ægtepagt, og det vil derfor være den oprindelige ægtepagt der er gældende, hvis ægteskabet ophører.
Ægtepagter kan anvendes inden for flere områder. Den væsentligste gruppe af aftaler, der kræver ægtepagt, er aftaler om særeje, der dels omfatter særejeægtepagter. De fleste kender særejebegrebet fra den situation, hvor et par ønsker at blive gift, og hvor den ene har flere penge end den anden og ønsker at beskytte denne opsparing. Særeje kan imidlertid også benyttes til at beskytte jer mod kreditorer fx, hvis den ene ægtefælle driver selvstændig virksomhed.
En ægtepagt giver mulighed for, at man selv kan bestemme, hvilke og hvor mange ejendele, som ikke skal deles ved ægteskabets ophør for eksempel som følge af den ene ægtefælles dødsfald. Der er imidlertid ikke ubegrænset valgfrihed, da I som ægtefæller skal blive enige om, hvilken eller hvilke særejeordninger, der skal danne grundlag for jeres ægtepagt. Disse særejeordninger er bestemt i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Man kan derfor ikke frit på forhånd aftale, hvordan ens formue skal deles, men kun efter reglerne herom i den pågældende lovgivning.
Overordnet findes der tre forskellige særejeformer: Fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Herudover findes en række særejetyper, der begrænser særejet til kun at gælde en del af formuen.
Ægtepagt med fuldstændig særeje
En ægtepagt med fuldstændig særeje indebærer, at ægtefællernes formue ikke deles. Dette gælder uanset om ægteskabet ophører som følge af skilsmisse, separation eller dødsfald. Når man deler boet, vil hver af ægtefællernes formue altså tilkomme dem. Det er i udgangspunkt en aftale om hele en ægtefælles formue. Altid og hele tiden.
Ægtepagt med skilsmissesæreje
En ægtepagt med skilsmissesæreje betyder, at særejet kun skal gælde på separations- eller skilsmisseskiftet. Den skal derimod deles ved en ægtefælles dødsfald, hvorefter der på dødsboskiftet beregnes boslodder af skilsmissesærejet.
Denne ordning benyttes ikke særlig meget i praksis. Dette hænger sammen med, at ordningen er ugunstig for den formuesvage ægtefælle ved sammenlignelse med det klassiske formuefællesskab. Desuden stilles den formuestærke ægtefælle særdeles svagere på dødsboskiftet sammenlignet med en fuldstændig særejeordning.
Ægtepagt med kombinationssæreje
Hvis man aftaler kombinationssæreje, så er det en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændig særeje. Ved denne særejeform skal I som ægtefæller blive enige om en række forhold. Du og din ægtefælle kan aftale, i hvilke situationer der skal være særeje ved en ægtefælles død afhængigt af, hvem af ægtefællerne der dør først.
Skilsmissesæreje kan således kombineres med særeje ved dødsfald på en række forskellige måder. Et fuldstændigt særeje skal kun gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefællers skilsmissesæreje. Ordningen kan være problematisk for den formuesvage i ægteskabet kontra, hvis der istedet var formuefællesskab.
Den formue, der er skilsmissesæreje, er som udgangspunkt delingsformue på dødsboskiftet. For at noget kan blive til fuldstændig særeje ved dødsfald, så skal det også være omfattet af skilsmissesæreje, da der ellers ikke vil være tale om en lovbestemt særejeordning. Formuernes status lægges fast ved førstafdødes dødsfald - også i tilfælde af, at længstlevende sidder i uskiftet bo.
En aftale, om en af ovenstående særejeformer efter lov om ægtefællers økonomiske forhold, kan yderligere begrænses til at angå et bestemt beløb, et bestemt aktiv osv. Uanset hvad jeres ønsker er, står vi hos Sagførerne klar til at hjælpe med netop den ægtepagt, som passer til jeres behov.
Genstandssæreje
Særejeordninger kan yderligere begrænses ved aftale til kun at angå et eller flere aktiver. Dette kan fx være en bil, aktier eller en konto. Aktivet skal ikke have en bestemt værdi, men skal kunne identificeres og specificeres.
Erhvervelsessæreje
En aftale om særeje kan begrænses til at angå en del af en ægtefælles formue afhængigt af, hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet, altså opnået ret til den pågældende formue. Dette kan fx være alt, hvad man erhverver som arv eller gave.
Brøkdelssæreje
I kan desuden indgå en aftale om brøkdelssæreje. Herefter skal særejet kun gælde en brøkdel eller procent af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Brøkdelssæreje udgør en selvstændig særejeform og er altså ikke blot delingsformue og særeje.
Sumsæreje
Ydermere kan I bestemme, at jeres særejeordning skal begrænses til udelukkende at angå et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
Sumdeling
Sumdeling er det modsatte af sumsæreje. Her begrænses særejeordningen til hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der herefter ikke er særeje, betegnes sumdeling. Dette kan fx anvendes af ægtefæller, der ønsker at sikre den formuesvage et vist beløb i tilfælde af skilsmisse.
Tidsbegrænsning
Ægtefæller kan aftale, at en særejebestemmelse skal tidsbegrænset. Tidspunktet for særejets ophør skal fremgå af aftalen og må ikke afhænge af en uvis begivenhed. Det er kun særeje, og ikke delingsformue, der kan tidsbegrænses.
Ægtepagter kan ikke kun bruges til at etablere særeje. I kan nemlig som ægtefæller eller kommende ægtefæller ved ægtepagt aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepensionsordning, der ellers kunne udtages forlods, skal indgå i ligedelingen. Ægtefæller kan også ved ægtepagt aftale, at pensionsordninger skal være særeje herunder, at fremtidige indbetalinger skal være særeje.
Formålet med en ægtepagt om deling af pensionsordninger er typisk et andet, end ved en ægtepagt om særeje. Denne type ægtepagt sikrer nemlig, at pensionsordninger, der ellers ikke ville blive delt, bliver delt ligeligt mellem ægtefællerne. Det er derfor en god ide at oprette en ægtepagt, hvis I har én eller flere pensionsordninger, som I ønsker ligedelt ved en eventuelt senere skilsmisse eller separation.
Hvis der er formuefællesskab i jeres ægteskab, og der ikke er indgået aftale om ægtepagt, er udgangspunktet, at pensionsordninger udtages af ejerægtefællen uden deling, og de behøver derfor som udgangspunkt ikke værdiansættes. Der knytter sig imidlertid tre undtagelser til dette udgangspunkt.
Hos Sagførerne er vi eksperter i familieret. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med en ægtepagt om pension.
Rimelige pensionsopsparinger, der ikke er udbetalt, kan altid friholdes. En “rimelig” pensionsordning er en pension, der har en størrelse, som svarer til, hvad andre personer med samme uddannelse, job og løn indbetaler. Sædvanlige pensionsopsparinger er derfor altid rimelige, hvorfor udgangspunktet sjældent finder anvendelse ved ægteskabets ophør. I sidste ende er det Skifteretten, der foretager en konkret vurdering, hvorefter den afgør, om en pensionsordning kan betegnes som rimelig. Værdien af overskydende rettigheder indgår i ligedelingen. Ved kortere varende ægteskaber, skal pensionsordninger dog ikke deles.
En anden undtagelse til udgangspunktet er, at fælleskompensation er mulig, hvis ægteskabet er årsag til pensionstab.
Desuden kan der ske rimelighedskompensation ved langvarige ægteskaber.
Det er jer som ægtefæller eller kommende ægtefæller, der bestemmer, hvilke pensionsordninger, som skal deles ved ægteskabets ophør. Overordnet kan man oprette tre typer af ægtepagter om pensionsordninger.
Ægtepagt om samtlige kapital- og ratepensioner
Indgåelse af en ægtepagt om kapital- og ratepensioner medfører, at jeres pensioner bliver en del af formuefællesskabet, hvorefter de deles ligeligt mellem jer ved ægteskabets ophør.
Ægtepagt om overskudsdeling af alle pensionsordninger
Denne type ægtepagt indebærer, at pensionerne ligedeles i det omfang, værdien af den ene ægtefælles samlede pensionsordninger overstiger den anden ægtefælles. Dette indebærer alle pensionsordninger, herunder også livrentepensioner.
Ægtepagt om specifikke pensionsordninger
Ved en sådan ægtepagt kan I aftale, at kun de specifikke kapital- og ratepensioner, som I er blevet enige om at opliste i ægtepagten, er omfattet af ægtepagten, og dermed deles ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
Hæfter man for sin ægtefælles gæld? Det klare udgangspunkt er, at man som ægtefæller ikke hæfter for hinandens personlige gældsforpligtelser. Uden en ægtepagt vil man dog indirekte risikere, at skulle hæfte for sin ægtefælles gæld. Det forholder sig nemlig således, at hvis din ægtefælle har gæld, bliver denne fratrukket vedkommendes del af boet, med det resultat, at bodelens værdi forringes.
Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold, kan ægtefæller i ægtepagtsform indgå aftaler om, i hvilket omfang gæld kan fradrages i delingsformuen ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Dette bevirker, at gæld, som kan fradrages i delingsformuen kan aftales helt eller delvist til at være gæld, der fradrages i den formue, som ikke skal deles eller omvendt.
Vi er hos Sagførerne eksperter i ægtepagter, hvorfor vi står klar til at hjælpe dig bedst muligt, så du undgår indirekte at skulle hæfte for din ægtefælles gæld ved ægteskabets ophør.
Det er ikke muligt som ægtefæller at aftale, at gæld, som ikke er stiftet ved aftalens indgåelse eller stiftes i forbindelse med aftalen, og som ville skulle fradrages i formue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsformuen.
Ægtefæller kan desuden ikke aftale, at gæld skal fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles dødsfald, men ikke ved separation eller skilsmisse.
Ydermere kan aftaler om gæld ikke tidsbegrænses.
I ægteskaber gives der til tider gaver, som har stor økonomisk værdi. Det har tidligere været et krav, at gaver, som havde en større økonomisk værdi, skulle tinglyses. Det skete ved en gaveægtepagt. Gaveægtepagten skulle sikre, at den ægtefælle, der havde givet gaven, ikke forlangte den tilbage ved skilsmisse eller separation.
Med indførelsen af den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, er kravet om gaveægtepagt ophørt. Det betyder, at for gaver der er givet efter d. 1. januar 2018, gælder der intet krav om gaveægtepagt. Der kan således gives gaver i ægteskabet, uden at der skal oprettes en gaveægtepagt. Hos Sagførerne anbefaler vi dog, at der oprettes et gavebrev. Du kan læse mere om gavebreve nedenfor på siden.
Et gavebrev er et dokument, der kan bruges som dokumentation for, at en gave er givet. Gavebrevet skaber klarhed, og kan derfor være gavnligt at have i forbindelse med uenigheder, eksempelvis ved en skilsmisse.
Gavebrevet bør som minimum indeholde oplysninger om hvem der er gavegiver og hvem der er gavemodtager. Gavebrevet bør desuden indeholde oplysninger om, hvad gaven består af, samt oplysninger om hvorvidt gaven er særeje. Ønsker du hjælp til udarbejdelse af et gavebrev, kan du med fordel kontakte Sagførerne.
Uanset hvilken form for ægtepagt du ønsker, anbefales det, at du kontakter en advokat. Advokaten kan hjælpe dig med at sikre, at juraen er i orden.
Det er vigtigt, at der er styr på de juridiske elementer i ægtepagten, da du ellers risikerer, at ægtepagten ikke er gyldig. Det vil være meget beklageligt, når du har brugt tid og penge på at få den oprettet og tinglyst.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med udarbejdelse af alle former for ægtepagter, og vi kan derfor hjælpe dig med at udforme en ægtepagt der lever op til loven. Vi kan ligeledes hjælpe dig, hvis du ønsker hjælp til at udarbejde et gavebrev. Kontakt os for at høre nærmere.
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
