Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Juridisk risikovurdering

Med en juridisk risikoprofil får i kortlagt, hvad I som famile kan gøre, for at minimere jeres risici, og beskytte hinanden. Gennemgangen vil give jer både tryghed og vished. 


Vores gennemgang

Under mødet gennemgår vi jeres forhold og afdækker bl.a. følgende forhold:


  • Er I forsikret som I forventer?
  • Er jeres pensionsforhold som I forventer?
  • Hvordan ser jeres arveretlige situation ud, når en af jer dør?
  • Er jeres testamenteforhold ajour?
  • Kan I med fordel oprette ægtepagt?
  • Kan I få gavn af en samlivsaftale eller samejeoverenskomst?
  • Har I taget højde for drift af selvstændig virksomhed?

Gode råd

Kan man bestemme, at arv skal være særeje?

Det er et udbredt ønske blandt forældre, at arven skal være børnenes særeje og dermed ikke indgå i bodelingen med svigerbarnet i tilfælde af, at barnet bliver skilt efter at have modtaget arv. En særejebestemmelse vil også være gyldig i et tilfælde, hvor arven kommer til udbetaling på et tidspunkt før arvingens indgåelse af ægteskab.


Arver samlevende hinanden?

Det er en udbredt misforståelse, at samlevende arver hinanden.  Uanset hvor længe man som ugift samlevende har boet sammen, og uanset om man har fælles børn, så opnår man ikke af den grund arveret efter hinanden. Hvis du ønsker at din samlever skal arve dig, skal du derfor oprette testamente.Lad os hjælpe jer på vej til at sikre hinanden på den bedst mulige måde for jer. 

Billigere at være gift?

Når samlevende med testamente arver hinanden, skal der betales boafgift til staten. Hvis samlivsforholdet (fælles bopæl) har varet mere end 2 år er boafgiften kun 15 %. Er samlivet derimod af kortere varighed, skal der tillige betales tillægsboafgift på 25 %. Ægtefæller betaler derimod ingen boafgift til staten. Så rent afgiftsmæssigt er det billigere at være gift!


Hvorfor bør vi have en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomst er relevant at overveje, når ugifte samlevende ønsker at købe en fast ejendom i fællesskab. Ugifte samlevende er ikke på samme måde som ægtefæller underlagt nogen lovgivning omkring deres fælles ejendom og ejendele. I samejeoverenskomst kan I aftale regler for, hvad parterne har af forpligtelser og rettigheder både under samejet, i forbindelse med samejets ophør og efter samejets ophør.I samejeoverenskomsten kan man aftale, hvad der skal ske, hvis det kun er den ene part, der ønsker at sælge ejendommen. Det kan også være aftalt, hvem der har ret til at blive boende i boligen, ved samlivsophør  Fordelen ved at have afklaret dette på forhånd er, at det er nemmere for begge parter at forholde sig til situationen, hvis den indtræder. 

Børnetestamente - giver det mening?

Kan du/I i et testamente bestemme, hvem der skal arve dine/jeres børn? Ja, det er muligt. Et børnetestamente er en erklæring fra en eller begge forældre til Statsforvaltningen om, hvem I ønsker, der skal tage sig af børnene, hvis I er gået bort. I børnetestamentet kan i udpege et par eller en enkelt person, som I mener barnet vil trives godt hos. Hvis du/I har skrevet et børnetestamente, vil statsforvaltningen tage hensyn til dit/jeres ønske, hvis de er enige i din/jeres vurdering. Statsforvaltningen vil i sidste ende foretage vurderingen ud fra barnets tarv. 

Hvorfor skal vi have en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet. Hvis I ikke indgår en ægtepagt, er det i dansk ret således, at der er fælleseje, hvilket betyder, at alle jeres aktiver deles  ved død eller skilsmisse. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, som fastslår hilsen ægtefælle, der ejer  hvad. Aftalen sikrer, at du eller din ægtefælle kan tage personlige værdier med videre, hvis I senere bliver skilt.


Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores advokater inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522


© 2019 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Persondatapolitik | Cookiepolitik