Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Bør vi investere i eget byggetilsyn?

Uanset at det fremgår af entreprisekontrakten, at der i entreprisekontrakten er indeholdt et byggetilsyn,  skal du være opmærksom på, at tilsynet enten foretages af byggefirmaets egen kvalitetsafdeling eller af eksternt byggetilsyn, som byggefirmaet formentlig har et fast samarbejde med. Selv trods de bedste hensigter, begår mennesker fejl, og det kan ikke udelukkes, at det tilsyn, der gerne vil have flere opgaver fra byggefirmaet, eller at byggefirmaets egen kvalitetsafdeling, ser gennem fingre med en svipser eller to. Svaret er derfor: Ja! Med dit eget byggetilsyn, er du sikker på, at der ikke tages hensyn til byggefirmaets interesser, og du har derfor en mand på byggepladsen, der alene har dine interesser for øje. Bygger I for eksempel for kr. 2.500.000, er en udgift til eget tilsyn i størrelsesordenen måske kr. 20.000 og dermed småpenge, hvis I derved kan undgå fejl såsom fundering der ikke går til bæredygtig grund, rum der ikke kan opvarmes ensartet på grund af forkert lagte varmeslanger,  blafrende undertag,  utæt dampspærre, forkert konstruerede tagkonstruktioner, manglende fugtspærre imellem sokkelsten og nederste skifte, manglende fald på badeværelsesgulvet. Udgiften til eget byggetilsyn er lynhurtigt tjent hjem igen i form af både sparede penge og – ikke mindst – sparede ærgrelser.

© 2019 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Persondatapolitik | Cookiepolitik