Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5522
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Hvis entreprenøren går konkurs under byggeriet, står du typisk tilbage med et uforudsigeligt byggeprojekt, der griber om sig i tid og penge.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring og vi kan derfor hjælpe dig videre i forløbet til et færdigt byggeri.
Ring til os på telefonnummer 8743 5522 eller skriv til os på vores kontaktformular og få vurderet din sag. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Susanne Damouni, advokat Kristian Krath, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5522 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Er entreprenøren, som du har indgået aftale med erklæret konkurs, og kan vedkommende af denne grund ikke fuldføre kontrakten, er det vigtigt, at du kender din retsstilling.
Det fremgår af Konkurslovens § 55, at (entreprenørens) konkursbo er berettiget til at indtræde i aftalen med dig, hvis de besidder de nødvendige kompetencer. Anderledes formuleret får du ikke som følge af entreprenørens konkurs mulighed for at ophæve kontrakten, førend konkursboet har taget stilling til, om de ønsker at indtræde i kontrakten.
Ønsker du at konkursboet skal tage stilling til, om de ønsker at indtræde bør du rette henvendelse til entreprenørens konkursbo. Meddeler konkursboet at de ikke ønsker at indtræde i aftalen, da er du berettiget til at ophæve entreprisekontrakten.
Muligheden for at hæve entrepriseaftalen følger af Konkurslovens § 58. Hvis du har mulighed for at hæve entreprisekontrakten er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt får afholdt en stadeforretning. Ved afholdes af stadeforretningen bliver det dokumenteret hvor langt den konkursramte entreprenør er kommet med byggeriet, og man får udarbejdet en registreringsprotokol som indeholder beskrivelse af omfanget og kvaliteten på det udførte arbejde.
Kort sagt vil afholdelse af stadeforretning kunne bibringe et faktuelt grundlag til håndtering af mulige økonomiske uenigheder.
Når entreprenøren bliver erklæret konkurs, bliver al fremtidig håndtering varetaget af den udvalgte kurator. Uagtet hvilke AB-vilkår der er aftalt, vil konkursboet være berettiget til at indtræde i den eksisterende aftale mellem dig og den konkursramte entreprenør.
Ønsker konkursboet at indtræde i aftalen, fortaber du som udgangspunkt retten til at hæve entrepriseaftalen. Indtræder konkursboet er de dog forpligtet til at opfylde kontrakten efter dets indhold, hvormed du ikke er stillet anderledes, end hvis den konkursramte entreprenør havde udført arbejdet. Kort sagt vil konkursboet ved sin indtræden ikke kunne kræve, at der foretages ændringer i den eksisterende entreprisekontrakt.
I visse tilfælde er konkursboet ikke i stand til at indtræde i aftalen, eksempelvis grundet manglende kompetence eller viden. Besidder konkursboet ikke de krævede kompetencer, kan de ikke indtræde i entreprisekontrakten, hvormed du bliver berettiget til at hæve entreprisekontrakten.
Er entreprenøren gået konkurs og ønsker konkursboet ikke at indtræde i entreprisekontrakten, betragtes det som hævebegrundende misligholdelse. Som følge heraf bliver du berettiget til at hæve entreprisekontrakten.
Din hæveadgang følger blandt andet af AB-vilkårene, hvoraf det fremgår, at du straks kan hæve entreprisekontrakten, så længe Konkurslovens regler herom respekteres. Dette betyder at du skal henvende dig til konkursboet, hvorefter boet uden ugrundet ophold skal tage stilling til, om de ønsker at indtræde eller ej.
Før du indgår en entrepriseaftale, er det altid fornuftigt at have et overblik over aftalen samt et kendskab til entreprenøren. Hvis du er i tvivl om indholdet i aftalen, bør du opnår klarhed, før du indgår aftalen. Følgende punkter er altid fornuftige at have sig for øje, og skulle der være uklarheder, kan det være fornuftigt at søge kompetent rådgivning hos en erfaren advokat.
Følgende punkter bør du have klarhed omkring:
Ønsker konkursboet ikke at indtræde i entreprisekontrakt, får du mulighed for at hæve kontrakten. Hvis du hæver kontrakten, er det vigtigt, at du får afholdt en stadeforretning.
Ved afholdelse af stadeforretning bliver det dokumenteret, hvilket arbejde den konkursramte entreprenør har udført til dato. Registreringsprotokollen som udarbejdes på baggrund af den afholdte stadeforretning, sikre tilmed et faktuelt grundlag, hvis der skulle være økonomiske uenigheder efter ophævelsen mellem dig og den konkursramte entreprenør.
Skulle der efter konkursen befinder sig materialer eller udstyr tilhørende entreprenøren, er du berettiget til at benytte dette. Det er dog en betingelse, hvis du vælger at benytte det, at du betaler vederlag i det omfang du har benyttet dig af udstyret/materialet.
Bliver entrepriseaftalen ophævet, eksempelvis grundet entreprenørens konkurs er du berettiget til at benytte entreprenørens materialer i form af eks. stilladser, udstyr, kraner osv. Det er dog en betingelse for din brug af materialerne, at en fjernelse vil påføre dig som bygherre et økonomisk tab.
Muligheden for brug af entreprenørens byggematerialer er en ret du har uagtet om der i entrepriseaftalen er vedtaget AB 92, AB 18 eller at aftalen ikke er reguleret af AB-vilkårene.
Din brugsret til materialerne/udstyret bevirker at du kan reducere prisen på færdiggørelse, når du antager en ny entreprenør til at færdiggøre projektet. Ikke nok med at brugsretten kan reducere prisen, vil brugen tilmed kunne reducere byggetiden. Du “sparer” nemlig tiden, som en ny entreprenør skulle bruge på at fremskaffe og opstille materialer/udstyr.
Hvis man vælger at benytte sig af den konkursramte entreprenørs udstyr/materiale, skal man yde vederlag for brugen. Typisk vil vederlaget dog kunne modregnes i dit økonomiske krav mod den nu konkursramte entreprenør.
Hvis entreprenøren bliver erklæret konkurs undervejs i byggeriet, rejser der sig typisk følgende problematikker hvis:
I nedenstående afsnit kan du læse om disse problematikker.
Indeholder entreprisekontrakten bestemmelse om, at betalingen skal ske i rater betyder dette typisk, at betalingen forfalder, når entreprenøren har udført nærmere aftalte stadier i byggeriet.
En aftale om ratebetaling volder dog typisk problemer, hvis entreprenøren under byggeriet bliver erklæret konkurs. Ratebetaling er hyppigt brugt i entrepriseaftaler med mindre selskaber, hvormed løbende betaling er en væsentlig faktor for finansiering af byggeriets udgifter.
Ratebetaling er dog ikke nødvendigvis i bygherrens interesse, eftersom man endnu ikke har et færdigt byggeri, før man har påbegyndt betalingen. Når man har aftalt ratebetaling påføre man sig selv en risiko, i tilfælde af at entreprenøren skulle gå konkurs undervejs i byggeriet. Dette skyldes at man ved ratebetaling ordningen, blot har fikseret betalingen til en række stadier eller tidspunkter. Entreprenøren er derfor berettiget til at kræve betaling efter betalingsplanen, uagtet at arbejdet på tidspunktet ikke værdimæssigt modsvare det som entreprenøren opkræver. Er situationen den, at entreprenøren går konkurs under opførelsen af byggeriet, er betalingen som overstiger byggeriets værdi meget vanskelig at få tilbagebetalt. Kort sagt er eventuelle merbetaling sammenholdt med byggeriets værdi i de fleste tilfælde gået tabt.
Yderligere vil et resultat af entreprenørens konkurs være, at du bliver nødsaget til at finde en ny entreprenør, som kan færdiggøre det påbegyndte byggeri. At der skal indgås en ny entreprisekontrakt resultere ofte i, at du bliver påført flere omkostninger, sammenholdt med den først indgåede entreprisekontrakt. Yderligere kan det være vanskeligt at finde, en anden entreprenør som er villig til at overtage projektet. Kort sagt kan entreprenørens konkurs bevirke, at du lider et mærkbart økonomisk tab som følge af betaling, der ikke modsvarer byggeriets værdi, samt indgåelsen af en ny entreprisekontrakt.
I forbindelse med byggeriet kan entreprenøren kræve, at du betaler a conto for materialer til brug i byggeriet. Typisk vil entreprenøren kræve a conto betaling for vinduer og andre store poster.
Som udgangspunkt bør man så vidt muligt undgå at a conto for byggemateriale eller andet. Dette skyldes, at du ikke betaler direkte til leverandøren, men derimod til entreprenøren som har indgået en aftale med en leverandør. Entreprenøren har kort sagt rådighed over det beløb, som du overfører, hvilket kan resultere i, at entreprenøren benytter de overførte penge til andet end, hvad de er tiltænkt.
Yderligere kan materialekøb betalt a conto være problematisk, hvor entreprenøren faktisk har bestilt byggematerialet, men hvor det ikke leveres til dig før entreprenøren bliver erklæret konkurs. I dette scenarie vil materialerne ikke blive betragtet som dine men entreprenørens. Kort sagt vil du med stor sandsynlighed miste dine penge, da du ikke modtager det byggemateriale, som du reelt har betalt for, da entreprenørens kurator vil påberåbe sig, at materialet tilhører konkursboet.
Har der været involveret en professionel bygherre/entreprenør, følger det af loven, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Byggeskadeforsikringen er obligatorisk for professionelle bygherre, og er vedtaget med det formål at beskytte forbrugeren mod eventuelle problemer og store økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med byggeskader.
En byggeskadeforsikring bliver dog først virksom, når byggeriet står færdigt. Anderledes formuleret vil entreprenørens konkurs bevirke, at kravet om forsikring skal tages op igen. Byggeskadeforsikringen som den konkursramte entreprenør har tegnet dækker med andre ord ikke fejl og mangler, som måtte vise sig ved det hidtil udførte arbejde.
Eftersom det ikke er muligt at rette sit krav, mod entreprenøren som er gået konkurs, og ej heller mod byggeskadeforsikringen, der endnu ikke er virksom, da er det vanskeligt at se, hvem du kan rette dit krav mod.
I et sådan tilfælde vil muligheden for indfrielse af dit krav være indskrænket til et personligt krav mod direktøren i det konkursramte entrepriseselskab.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev