Entreprenørens konkurs

Ønsker du at konkursboet skal tage stilling til, om de ønsker at indtræde bør du rette henvendelse til entreprenørens konkursbo. Meddeler konkursboet at de ikke ønsker at indtræde i aftalen, da er du berettiget til at ophæve entreprisekontrakten. 

Muligheden for at hæve entrepriseaftalen følger af Konkurslovens § 58. Hvis du har mulighed for at hæve entreprisekontrakten er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt får afholdt en stadeforretning. Ved afholdes af stadeforretningen bliver det dokumenteret hvor langt den konkursramte entreprenør er kommet med byggeriet, og man får udarbejdet en registreringsprotokol som indeholder beskrivelse af omfanget og kvaliteten på det udførte arbejde. 

Kort sagt vil afholdelse af stadeforretning kunne bibringe et faktuelt grundlag til håndtering af mulige økonomiske uenigheder.

I visse tilfælde er konkursboet ikke i stand til at indtræde i aftalen, eksempelvis grundet manglende kompetence eller viden. Besidder konkursboet ikke de krævede kompetencer, kan de ikke indtræde i entreprisekontrakten, hvormed du bliver berettiget til at hæve entreprisekontrakten.

Skulle der efter konkursen befinder sig materialer eller udstyr tilhørende entreprenøren, er du berettiget til at benytte dette. Det er dog en betingelse, hvis du vælger at benytte det, at du betaler vederlag i det omfang du har benyttet dig af udstyret/materialet.

Indeholder entreprisekontrakten bestemmelse om, at betalingen skal ske i rater betyder dette typisk, at betalingen forfalder, når entreprenøren har udført nærmere aftalte stadier i byggeriet.

En aftale om ratebetaling volder dog typisk problemer, hvis entreprenøren under byggeriet bliver erklæret konkurs. Ratebetaling er hyppigt brugt i entrepriseaftaler med mindre selskaber, hvormed løbende betaling er en væsentlig faktor for finansiering af byggeriets udgifter.

Ratebetaling er dog ikke nødvendigvis i bygherrens interesse, eftersom man endnu ikke har et færdigt byggeri, før man har påbegyndt betalingen. Når man har aftalt ratebetaling påføre man sig selv en risiko, i tilfælde af at entreprenøren skulle gå konkurs undervejs i byggeriet. Dette skyldes at man ved ratebetaling ordningen, blot har fikseret betalingen til en række stadier eller tidspunkter. Entreprenøren er derfor berettiget til at kræve betaling efter betalingsplanen, uagtet at arbejdet på tidspunktet ikke værdimæssigt modsvare det som entreprenøren opkræver. Er situationen den, at entreprenøren går konkurs under opførelsen af byggeriet, er betalingen som overstiger byggeriets værdi meget vanskelig at få tilbagebetalt. Kort sagt er eventuelle merbetaling sammenholdt med byggeriets værdi i de fleste tilfælde gået tabt.

Yderligere vil et resultat af entreprenørens konkurs være, at du bliver nødsaget til at finde en ny entreprenør, som kan færdiggøre det påbegyndte byggeri. At der skal indgås en ny entreprisekontrakt resultere ofte i, at du bliver påført flere omkostninger, sammenholdt med den først indgåede entreprisekontrakt. Yderligere kan det være vanskeligt at finde, en anden entreprenør som er villig til at overtage projektet. Kort sagt kan entreprenørens konkurs bevirke, at du lider et mærkbart økonomisk tab som følge af betaling, der ikke modsvarer byggeriets værdi, samt indgåelsen af en ny entreprisekontrakt.

I forbindelse med byggeriet kan entreprenøren kræve, at du betaler a conto for materialer til brug i byggeriet. Typisk vil entreprenøren kræve a conto betaling for vinduer og andre store poster.

Som udgangspunkt bør man så vidt muligt undgå at a conto for byggemateriale eller andet. Dette skyldes, at du ikke betaler direkte til leverandøren, men derimod til entreprenøren som har indgået en aftale med en leverandør. Entreprenøren har kort sagt rådighed over det beløb, som du overfører, hvilket kan resultere i, at entreprenøren benytter de overførte penge til andet end, hvad de er tiltænkt.

Yderligere kan materialekøb betalt a conto være problematisk, hvor entreprenøren faktisk har bestilt byggematerialet, men hvor det ikke leveres til dig før entreprenøren bliver erklæret konkurs. I dette scenarie vil materialerne ikke blive betragtet som dine men entreprenørens. Kort sagt vil du med stor sandsynlighed miste dine penge, da du ikke modtager det byggemateriale, som du reelt har betalt for, da entreprenørens kurator vil påberåbe sig, at materialet tilhører konkursboet.

Har der været involveret en professionel bygherre/entreprenør, følger det af loven, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Byggeskadeforsikringen er obligatorisk for professionelle bygherre, og er vedtaget med det formål at beskytte forbrugeren mod eventuelle problemer og store økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med byggeskader.

En byggeskadeforsikring bliver dog først virksom, når byggeriet står færdigt. Anderledes formuleret vil entreprenørens konkurs bevirke, at kravet om forsikring skal tages op igen. Byggeskadeforsikringen som den konkursramte entreprenør har tegnet dækker med andre ord ikke fejl og mangler, som måtte vise sig ved det hidtil udførte arbejde.

Eftersom det ikke er muligt at rette sit krav, mod entreprenøren som er gået konkurs, og ej heller mod byggeskadeforsikringen, der endnu ikke er virksom, da er det vanskeligt at se, hvem du kan rette dit krav mod.

I et sådan tilfælde vil muligheden for indfrielse af dit krav være indskrænket til et personligt krav mod direktøren i det konkursramte entrepriseselskab.