Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5522
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Hvorvidt der kræves ekstrafundering på det jordstykke, som du ønsker at opføre bygningen på, kan umuligt vurderes uden, at der foretages en jordbundsundersøgelse. Ved foretagelsen af en jordbundsundersøgelse kan du få indblik i forholdene ved byggegrunden, og på den måde få viden om, hvorvidt jordbunden kan bærer, at der opføres et hus.
Viser jordbundsundersøgelserne, at der ikke er tilstrækkelig fundering på det respektive jordstykke, er det nødvendigt at foretage ekstrafundering. Ekstrafunderingen skal sikre, at huset ikke bliver ramt af sætningsskader efter det er opført.
Det kan være fristende at spare advokatens rådgivning, når du indgår en entreprisekontrakt. Når alt kommer til alt, kan beslutningen dog ende med at komme til at koste dig flere penge. En eventuel regning på efterfundering, som der ikke er taget stilling til i budgettet, kan løbe op i flere tusinde af kroner, hvorfor det anbefales at søge juridisk bistand til gennemgang af entreprisekontrakten. På denne måde sikres det, at du i videst muligt omfang undgår ubehagelige overraskelser undervejs i projektet.
Ring til os på telefonnummer 8743 5522 eller skriv til os på vores kontaktformular og få vurderet din sag. Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om du har et problem, det giver mening at gå videre med. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Susanne Damouni, advokat Kristian Krath, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5522 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Fundering er grænsefladen mellem konstruktionen og jorden. Begrebet fundering kan opdeles i normal og ekstrafundering.
Normal fundering betragtes som den teoretiske del af funderingen, og beskriver hvad der som minimum skal udføres jf. SBI, Statens Byggeforskningsinstitut.
Ekstrafundering betegner modsat den praktiske del, hvilket betyder at funderingen tager udgangspunkt i det konkrete jordstykke, hvor man ønsker at opføre bygningen.
Begrebet normal fundering dækker over, hvad Statens Byggeforskningsinstitut anser for nødvendigt i relation til, hvordan man skal udfærdige et fundament, der kan holde.
En normal fundering indeholder som udgangspunkt:
Ovenstående er hvad der som minimum indgår i en normal fundering.
Ekstrafundering betragtes som den praktiske del, angående det faktiske jordstykke, hvor der skal foretages bebyggelse. I relation til ekstrafunderingen foretages en såkaldt jordbundsundersøgelse.
Jordbundsundersøgelsen består som regel af tre prøver som er med til at fastslå jordens bæreevne og yderligere, hvilken type jordlag der er på grunden.
Jordbundsundersøgelsen foretages af en geoteknikker, der på baggrund af sine undersøgelser udarbejder en rapport. I rapporten fremgår forholdene i jorden, dybderne for det bæredygtigt jordlag og de sætningsfrie jordlag. Det fremgår tilmed af rapporten, hvorvidt det pågældende jordstykke er selvdrænende eller, om der bør laves et selvstændigt omfangsdræn.
Inden man foretager bebyggelse, er det tilmed vigtigt, at det undersøges, hvorvidt det pågældende stykke jord er forurenet. Der foretages derfor tilmed en undersøgelse af, hvorvidt jorden indeholder skadelige stoffer, der kan forurene miljøet.
Har huset fået sætningsrevner som følge af manglende fundering, kan der være grundlag for at rejse krav mod de, som er ansvarlige for husets fundering. Det kan tilmed kræves, at der foretages udbedringer for at undgå yderligere skader, samt at entreprenøren reparerer de skader, der skulle være opstået som følge af sætningsskaderne.
Skulle det ende med, at entreprenøren ikke er i stand til eller har viljen til at udbedre skaderne, da kan det kræves, at der udbetales udbedringsgodtgørelse. Med andre ord kan det kræves, at entreprenøren betaler de omkostninger, du har til at udbedre skaderne.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev