Arv

Overordnet om arv

Hvis den afdøde efterlader sig en formue med økonomisk overskud, skal der ske en fordeling af arven til den pågældendes arvinger. Fordelingen af arv sker som hovedregel efter arvelovens regler. Hvis der er lavet et gyldigt testamente, kan dette dog ændre på den deklaratoriske fordeling. Der tages i denne artikel udgangspunkt i, hvordan reglerne efter arveloven regulerer det konkrete tilfælde. Det bemærkes derfor, at disse regler kan være fraveget i et eventuelt testamente. Der henvises i det følgende til arveloven (herefter forkortet til AL).

Arv efter forældre

Når en afdød efterlader sig børn, er disse altid berettiget til at arve en del af forældrenes formue. Børn er de nærmeste slægtsarvinger og kaldes livsarvinger. Har afdøde flere børn arver disse lige meget hver, jf. AL § 1, stk. 1. Hvis afdøde har en ægtefælle, skal livsarvingerne dele arven med denne, jf. AL § 9, stk. 1.

Forrige er udgangspunktet ifølge arveloven, men dette kan fraviges i et testamente. Dog gælder det for livsarvinger, at den afdøde ikke kan begrænse arveretten til mindre end tvangsarven, jf. AL § 5. Tvangsarvens størrelse er 1/4 af den samlede nettoformue, men livsarvingernes ret hertil afhænger i øvrigt af, om der er en ægtefælle. Såfremt der er en ægtefælle, arver denne 1/8 og livsarvingerne ligeledes 1/8.

Arv efter forældre i uskiftet bo

Hvis den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, betyder det ikke, at den afdødes arvinger fortaber deres arveret. Uskiftet bo er blot en mulighed for den længstlevende ægtefælle at fortsætte samme tilværelse, hvorefter fordelingen af arven bliver udskudt - enten til den længstlevende ægtefælle ønsker at skifte boet eller senest ved dennes død.

Sidder den længstlevende ægtefælle i uskiftet bo indtil sin død, vil halvdelen af formuen tilfalde den længstlevendes arvinger og den anden halvdel vil tilfalde den førstafdødes arvinger.

Arv efter ægtefælle

Arvelovens kapitel 2 omhandler ægtefællens arveret. Heraf fremgår det, at ægtefællen arver halvdelen af den afdødes formue, når denne efterlader sig livsarvinger. Såfremt afdøde ikke har livsarvinger, arver ægtefællen hele formuen, jf. AL § 9, stk. 2. 

Som anført gælder ovenstående kun, hvis der ikke er skrevet testamente, som anfører en anden fordeling. Derfor kan et gyldigt testamente ændre og begrænse arven til ægtefællen. Det er dog ikke muligt at begrænse ægtefællens arv til mindre end tvangsarven, jf. AL § 10. Hvis den afdøde efterlader sig livsarvinger, skal tvangsarven deles ligeligt med disse. Der henvises til eksemplet ovenfor under “arv efter forældre”.

Arv efter bedsteforældre

Børnebørn arver som udgangspunkt ikke efter deres bedsteforældre. Dog kan man sige, at disse arver indirekte, da børnene arver efter deres forældre. Endvidere kan bedsteforældrene have bestemt, at børnebørnene skal arve ved et testamente.

I det tilfælde, hvor et barnebarns forælder er død, arver barnet dog af bedsteforælderen, da barnet indtræder i forælderens arveret jf. AL § 1, stk. 2.

Arv efter biologisk far

Problemstillingen omhandler adoption. Hvis du er adopteret, vil spørgsmålet opstå, om man også arver efter sine biologiske forældre. Da den første adoptionslov trådte i kraft, var det udgangspunktet, at barnet arvede fra både biologiske og adoptivforældre. Sådan forholder det sig ikke længere. Såfremt du er adopteret efter adoptionslovens ændring i 1957, arver du ikke automatisk af dine biologiske forældre. Dette skyldes et princip om fuldt familieskifte, hvorefter du vil arve af dine adoptivforældre, da du ved adoptionen bliver en af deres livsarvinger. Hvis du er adopteret i perioden mellem 01.01.1957 til 20.09.1972 skal du dog være opmærksom på, at der kan være indsat et arveforbehold i adoptionsbevillingen, hvorefter du bevarer arveretten efter dine biologiske forældre.

Den helt klare hovedregel er, at du som adoptivbarn ikke har arveret efter dine biologiske forældre. Dog kan dine biologiske forældre frit testamentere ¾ af deres arv, hvorfor du kan opnå arveretten ved testamente.

Har du spørgsmål omhandlende din arveret i forbindelse med en adoption, bør du kontakte en advokat og få professionel rådgivning. Er du adopteret før 1957 (eller før 1972) og har du spørgsmål til din retsstilling, kan Sagførerne hjælpe dig, da vi har mange års erfaring i sager om adoption og arveret.

Arv efter en onkel

I det følgende bruges betegnelsen "onkel" om din mors eller fars bror, dvs. morbrødre og farbrødre. Hvis din onkel er gået bort, er der i visse tilfælde mulighed for, at du har arveret efter ham. Arveloven fungerer på den måde, at den er delt op i 3. arveklasser. Findes der ingen arvinger herefter, tilfalder hele arven staten, medmindre der er skrevet testamente.

Det afgørende er derfor først og fremmest, om din onkel havde arvinger i 1. arveklasse. Hvis din onkel har børn, børnebørn eller oldebørn, arver du derfor ikke efter ham, da hans arv her vil tilfalde disse. Hvis der ikke findes livsarvinger, går man videre til 2. arveklasse. Det vil sige, at din onkels forældre opnår arveretten efter ham. Hvis forældrene også er gået bort, indtræder børnene i arveretten. Derfor kan din forælder, som er søskende til din afdøde onkel, opnå arveretten efter ham. I det tilfælde, hvor forælderen, som er søskende til din onkel, er gået bort, kan du opnå arveretten efter din onkel.

Arv efter søskende

Søskende opnår ingen arveret, hvis der er en ægtefælle eller livsarvinger til den afdøde. Hvis der ikke findes en ægtefælle eller livsarvinger, arver forældrene som hovedregel, jf. AL § 2, stk. 1. Dog kan søskende arve hinanden, hvis forældrene ikke lever, jf. AL § 2, stk. 2. Derudover skal det igen nævnes, at et gyldigt testamente ligeledes kan tildele søskende arveret.

Hvis en afdød har både helsøskende og halvsøskende opstår spørgsmålet, om begge har arveret. Det gælder herefter, at helsøskende arver efter begge forældre, hvorimod halvsøskende kun arver efter den fælles forælder.

Overblik over arveklasser

Herunder kan du danne et overblik over de tre arveklasser, som er afgørende for, hvem der arver efter arveloven. Er der arvinger i 1. arveklasse, er det dem, som arver hele formuen. Det er kun, hvis der hverken findes en ægtefælle eller arvinger i 1. arveklasse, at det skal overvejes, om arvinger i 2. arveklasse kan opnå arveret. Kun hvis der ej heller findes arvinger i 2. arveklasse, må det undersøges, om der er arvinger i 3. arveklasse.

1. arveklasse

• Børn
  • Børnebørn
    • Oldebørn

2. arveklasse

• Mor
  • Søskende
    • Søskendes børn
      • Søskendes børnebørn

• Far
  • Søskende
    • Søskendes børn
      • Søskendes børnebørn

3. arveklasse

• Farmor og Farfar
  • Fastre og brødre
• Mormor og morfar
  • Mostre og morbrødre