Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med de komplicerede forhold, der knytter sig til dødsbobehandling. Ønsker du vejledning om ægtefælleudlæg, kan du læse nærmere om reglerne for ægtefælleudlæg her på siden.
Det er helt uforpligtende
Ved et ægtefælleudlæg udleveres dødsboet til den afdødes ægtefælle, uden at et egentligt dødsboskifte finder sted. Dette vil sige, at længstlevende ægtefælle får hele dødsboet udleveret uden, at der udbetales almindelig arv til arvingerne eller tvangsarv til børnene. Ikke alle dødsboer kan udleveres som ægtefælleudlæg. Det kan kun komme på tale, såfremt førstafdøde og længstlevende ægtefælles formue tilsammen ikke overstiger beløbsgrænsen på 850.000 kr. (2023).
Har du spørgsmål relateret til ægtefælleudlæg, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Sagførerne har vi et stort kendskab til de komplicerede regler om ægtefælleudlæg.
Typiske spørgsmål:
Retten til at udtage et dødsbo ved ægtefælleudlæg udgør en beskyttelsesregel for den længstlevende ægtefælle. Ved et ægtefælleudlæg bliver hele den afdødes bo udleveret til den længstlevende ægtefælle. Det bemærkes, at ægtefælleudlæg også bliver kaldt suppleringsarv. Denne afslutning af et dødsbo medfører, at andre arvinger ikke arver noget af den afdøde, inden den længstlevende selv afgår ved døden. Ved et ægtefælleudlæg overtager ægtefælle både den afdødes arv og gæld. Den længstlevende ægtefælle kan i øvrigt gifte sig igen - uden at der er krav om, at boet skal skiftes.
Udlevering af hele dødsboet ved ægtefælleudlæg bliver dog kun en aktuel mulighed ved et dødsbo af beskeden størrelse, da der er en beløbsgrænse for, hvornår et dødsbo kan udleveres til ægtefælleudlæg. Læs mere herom længere nede på denne side.
Når der sker et dødsfald, skal dødsboet behandles, så arven kan fordeles mellem de respektive arvinger. Behandling af et dødsbo kaldes også et skifte, da den afdødes formue skal skifte ejer. Der er forskellige måder, hvorpå et dødsbo kan skiftes. Èn af måderne hvorpå et dødsbo kan afsluttes, er ved at udlevere boet til ægtefælleudlæg. Ved et ægtefælleudlæg er det kun ægtefælle, som arver den afdødes formue, hvorfor der bliver udbetalt tvangsarv til eventuelle børn. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt for, at boet kan udleveres til ægtefælleudlæg. Den længstlevende skal anmode skifteretten om udlevering af dødsboet ved ægtefælleudlæg, men det er skifteretten, som træffer afgørelsen herom.
Betingelser for et ægtefælleudlæg, jf. dødsboskiftelovens § 22:
Dertil skal der udstedes et proklama, hvilket skifteretten kan betinge udleveringen af boet af. Herved får potentielle kreditorer mulighed for at anmelde deres krav inden for en frist på 8 uger, hvorefter længstlevende kan danne sig et overblik over afdødes gældsforpligtelser. Retsvirkningen ved et ægtefælleudlæg er ikke, at livsarvingernes arveret bortfalder ved længstlevendes udlevering af boet. Der er blot tale om, at udbetalingen af disses arv forskydes til den længstlevendes død. Herved ligner et ægtefælleudlæg uskiftet bo, da der ligeledes er tale om en forskydning af arve-tidspunktet.
Almindeligvis skal der ved et dødsfald og den dertilhørende fordeling af arv tages højde for et gyldigt testamente. Et ægtefælleudlæg karakteriseres dog som en tvangsarveret, som medfører, at der ikke skal udbetales arv i henhold til et testamente. Der bliver ej heller udbetalt arv til livsarvingerne, dvs. arv til afdødes børn. Reglen er indsat for at beskytte den længstlevende ægtefælle, hvorefter denne har mulighed for at opretholde sin tidlige livsstil og tilværelse.
Det bemærkes, at såfremt betingelserne for ægtefælleudlæg er opfyldt, er du berettiget til at få boet udleveret, men du er ikke forpligtet - hvorfor du kan vælge en anden skifteform.
Når en nærtstående afgår ved døden, skal der tages stilling til dødsboets skifteform. Der er flere faktorer, som er afgørende for, hvilket skifte, som giver mening i den pågældende familie. Ved et ægtefælleudlæg skal det særligt undersøges, hvordan den førstafdødes økonomiske forhold er. Dette hænger sammen med, at længstlevende overtager boet, hvilket indebærer overtagelsen af både aktiver og passiver. Det skal derfor overvejes, om det giver mening, hvis førstafdøde har gæld. Såfremt førstafdøde har gæld, kan det være en ulempe at få dødsboet udleveret som ægtefælleudlæg.
Der gælder en beløbsgrænse for, hvornår et dødsbo kan udleveres til ægtefælleudlæg. Ved beregningen indgår begge ægtefællers formuer, herunder både deres delingsformue og særeje tilsammen. Såfremt deres formuer overstiger beløbsgrænsen for det pågældende år, vil det ikke være muligt at udlevere boet til ægtefælleudlæg. Den nuværende sats for år 2023 er på 850.000 kr. I beregningen medregnes livsforsikrings- og pensionsudbetalinger og eventuel gæld skal fratrækkes. Det afgørende for hvilket års sats, der er gældende, er tidspunktet for dødsfaldet. Det bemærkes afslutningsvist, at beløbsgrænsen reguleres løbende - hvilket illustreres herunder.
Det følgende er beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg i perioden 2018-2023:
Som anført ovenfor gælder der en beløbsgrænse på 850.000 kr., hvis længstlevende ægtefælle skal udtage alle boets værdier ved ægtefælleudlæg. Imidlertid kan ægtefællen, selvom boet overstiger beløbsgrænsen, fortsat udtage op til 850.000 kr. Dette kræver dog en egentlig skiftebehandling, da overskydende arv skal fordeles mellem andre arvinger.
Følgende er et eksempel på, hvordan reglen om suppleringsarv/ægtefælleudlæg bliver aktuel ved et bo med aktiver på over 850.000 kr.:
Hvis hele fællesboet har en værdi på 1.000.000 kr. kan længstlevende ægtefælle udtage sit boslodskrav på halvdelen, dvs. 500.000 kr. Herudover arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af arven efter førstafdøde, dvs. 250.000 kr. Derved opnår længstlevende ægtefælle ret til 750.000 kr. i forbindelse med dødsboskiftet. Som følge af reglen om ægtefælleudlæg kan længstlevende imidlertid udtage endnu 100.000 kr. af dødsboet, hvorefter kun 150.000 kr. skal fordeles mellem de resterende arvinger.
Hvis betingelserne for at få boet afsluttet som ægtefælleudlæg er opfyldt, indebærer dette, at afdødes børn ikke opnår arveret, før længstlevende afgår ved døden. Dette gælder ikke kun for fællesbørn - men ligeledes for særbørn. Særbørn har således intet krav på at få sin arv udbetalt ved førstafdødes død. Dette er en af forskellene mellem uskiftet bo og ægtefælleudlæg, idet særbørn har krav på at få sin arv skiftet, hvis længstlevende skal sidde i uskiftet bo.
Umiddelbart kan ægtefælleudlægget virke sammenlignligt med skifteformen uskiftet bo. Mange er dog ikke opmærksomme på, hvordan ægtefælleudlæg adskiller sig fra uskiftet bo. Begge typer af dødsbobehandling indebærer en udskydning af andre arvingers ret til arv. I det følgende kan du danne dig et overblik over forskelle, der er værd at være opmærksom på.
I modsætning til, hvad der er gældende ved uskiftet bo, har særbørn ikke ret til at kræve udbetaling af sin arv ved førstafdødes død. Særbørn skal ej heller samtykke til at længstlevende kan afslutte boet ved ægtefælleudlæg.
Som nævnt ovenfor stilles der intet krav om, at dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle skiftes, når længstlevende indgår nyt ægteskab.
Ved et ægtefælleudlæg skal der hverken betales bo- eller retsafgift.
Er du i tvivl om, du skal sidde i uskiftet bo, eller om du kan benytte dig af suppleringsarvsreglen? Eller har du blot andre spørgsmål i forbindelse med et dødsboskifte, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vi har mange års erfaring i arveret - og kan derfor vejlede dig, så du står i den bedst mulige position.
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
