Skat og afgift

Generelt om arveafgift

Indledningsvist bemærkes det, at arveafgift er det, der i dag kaldes boafgift. Arveafgift og boafgift er derfor det samme. For forståelsens skyld vil begrebet arveafgift alene blive anvendt i det følgende.

Arveafgift er en afgift, der betales til staten. Det er dødsboet, der skal betale arveafgiften. Arveafgiften betales af arven, dvs. den afdødes formue. Hvor meget der skal betales i arveafgift, vil først og fremmest afhænge af, hvor meget afdøde har efterladt sig, dvs. arvens størrelse. Derudover vil arveafgiftens størrelse afhænge af, hvem der er berettiget til at arve, dvs. hvem der er arvinger.

Arveafgiftsloven

Arveafgiftsloven er den lov, der regulerer regler om arveafgift.

Af arveafgiftsloven fremgår bl.a. regler om:

• Opgørelser i privat skiftede boer og anmeldelser
• Arveafgiftens indbetaling
• Fritagelse for betaling af arveafgift

Hvis du har spørgsmål til arveafgiftsloven eller er usikker på din ret ift. arveafgift er du altid velkommen til at tage kontakt til Sagførerne.

Arveafgift 2023

I 2023 er bundfradraget på 321.700 kr. Det betyder at de første 321.700 kr. er afgiftsfrie. Det er derfor kun hvis arven er større end 321.700 kr., at der skal betales arveafgift. 

Arveafgiftens procent afhænger af, hvem der er arveberettiget. Du kan læse mere om dette på siden om arveafgift for de forskellige persongrupper.

Arveafgift 2022

I 2022 var bundfradraget på 312.500 kr. Det betød at der kunne arves 312.500 kr. uden at der skulle betales arveafgift. Hvis afdøde er død i 2022, er det bundfradraget på 312.500 kr., der kan anvendes ved beregningen af arveafgiften.

Arveafgift uskiftet bo

Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag. Det betyder, at når arveafgiften skal beregnes, vil der kunne fradrages det dobbelte af, hvad der normalt kan fradrages i bundfradrag. Det aktuelle bundfradrag kan findes på denne side. Det er dødsåret, der er afgørende for, hvilket bundfradrag der anvendes ved beregningen af arveafgift.

Arveafgift og boafgift

Arveafgift og boafgift er det samme. Arveafgift er den benævnelse, afgiften indtager i daglig tale. Ifølge lovgivningen er den nuværende korrekte betegnelse imidlertid boafgift. 

Uanset om afgiften benævnes arveafgift eller boafgift, er afgiften udtryk for den procentmæssige afgift som et bo skal betale til staten, når dødsbobehandlingen finder sted. Afgiften betales af arvemassen, dvs. den afdødes formue.

Du kan læse meget mere om de forskellige arveafgifter afhængigt af personkredsen på denne side, ved at klikke på fanen om arveafgift for forskellige persongrupper.

Undgå arveafgift

Det er ganske vanskeligt at undgå arveafgift. Et testamente kan for eksempel ikke ændre på, om man skal betale arveafgift eller ej.

Der er imidlertid nogle få tilfælde, hvor det er muligt at undgå arveafgift. Det kan for eksempel være, hvis man er ugift samlevende og er villig til at indgå ægteskab. I disse tilfælde vil man ændre status fra samlever til ægtefælle, hvilket medfører, at man er berettiget til at arve uden at betale arveafgift til staten. Ligeledes kan det være fordelagtigt at give afgiftsfrie gaver imens man stadig er i live, idet der i disse tilfælde ikke skal betales afgift, hvis man holder sig indenfor de beløbsmæssige grænser.

Endeligt kan det være en idé at begrænse sin arv eller gøre brug af 30% løsningen, hvor en stor del af arven vil gå til en velgørende organisation.

Hvis du ønsker hjælp til fordelingen af din arv, kan du opsøge en af vores familieretsadvokater. Sammen kan I finde den bedste løsning for dig.

Beregning arveafgift

Når arveafgiften skal beregnes er to faktorer relevante:

• Arvens størrelse
• Arvingens relation til afdøde

I forhold til arvens størrelse er det relevant at vide hvad bundfradraget er i dødsåret. Bundfradraget vil kunne fradrages forud for betaling af arveafgift.

Afhængigt af afdødes relation til afdøde vil arveafgiften udgøre en procentmæssig andel af den del af arven, der overstiger bundfradraget. Hvis arvingen er ægtefælle eller registreret partner skal der ikke betales arveafgift. Hvis arvingen er nærmeste familie skal der betales 15% og hvis arvingen ikke er nærmeste familie skal der betales 15% og yderligere en tillægsafgift på 25%. Hvis der både skal betales arveafgift på 15% og tillægsafgift på 25% svarer det til en beskatning på 36,25%.

Arveafgift ved uskiftet bo

Hvis afdøde sidder i uskiftet bo, gælder der en særlig regel om to bundfradrag. Det skyldes, at afdøde som bekendt sidder i et bo der udgøres af formuen fra den afdøde selv og den tidligere afdøde ægtefælle.

For at illustrere reglen om arveafgift ved uskiftet bo, kan man forestille sig, at der på dødstidspunktet er en formue i det uskiftede bo på 1.000.000 kr. Bundfradraget udgør i 2023 et beløb på 321.700 kr. pr. bo. I et uskiftet bo, hvor der altså er to bundfradrag, vil det samlede bundfradrag således udgøre 643.400 kr. Derfor vil der ikke skulle betales arveafgift af 643.400 kr, men alene af 356.600 kr.

Arveafgift børn

Børn betragtes som nærmeste familie. Det betyder, at børn skal betale 15% i arveafgift. Desuden gælder der regler om bundfradrag, hvilket bevirker, at børn kun skal betale arveafgift for den del af arven, der rækker ud over bundfradraget. Du kan læse om bundfradragets nuværende størrelse under overskriften “Arveafgift 2023”.

Har du spørgsmål til arveafgift til børn eller andre i den nærmeste familie, kan du opsøge juridisk rådgivning ved at udfylde kontaktformularen på denne side.

Arveafgift søskende

Søskende betragtes som udgangspunkt ikke som nærmeste familie til afdøde, når der skal beregnes arveafgift. Det betyder, at hvis afdødes søster eller bror skal arve, er vedkommende underlagt regler om arveafgift på 15% samt tillægsboafgift på 25%.

Dog gælder der den særlige regel, at hvis den pågældende søskende har boet på den samme bopæl i de seneste to år forud for dødsfaldet, vil den pågældende søster eller bror kunne undgå at betale tillægsboafgiften på 25%.

Arveafgift nevø/niece

Nevøer og niecer indtager præcis samme retsstilling som søskende til den afdøde. Det betyder, at nevøer og niecer vil skulle betale arveafgift på 15% og tillægsboafgift på 25%, medmindre vedkommende har boet sammen med den afdøde i mindst to år forud for dødsfaldet.

Har du spørgsmål til de komplicerede regler for arveafgift, eller ønsker du at få beregnet den arveafgift som du skal betale, er du velkommen til at kontakte os.

Arveafgift børnebørn

Børnebørn betragtes som afdødes nærmeste familie. Konkret betyder det, at børnebørn skal betale en arveafgift på 15%. Der gælder imidlertid regler om bundfradrag, hvilket kan findes under overskriften “Arveafgift 2023” på denne side.

Arveafgiften på 15% pålægges således kun den del af arven, der rækker ud over bundfradraget. Hvis arven holder sig inden for bundfradraget, skal barnebarnet altså slet ikke betale arveafgift. Hvis arven overstiger bundfradraget, vil der alene skulle betales arveafgift for den beløbsmæssige del af arven, der rækker ud over bundfradraget. Udgør arven således 20.000 kr. mere end bundfradraget vil der kun skulle betales 15% af de 20.000 kr.

Arveafgift samlever

Som samlevende er man hverken ægtefæller eller registrerede partnere. Hvis ens samlever går bort, er man derfor ikke fritaget for at betale arveafgift. Det ville man have været, hvis der var indgået ægteskab eller registreret partnerskab.

Ved samlevende forstås, at man bor sammen på en fælles adresse.

Hvis man har været samlevende i mere end to år på tidspunktet for den ene samlevers død, vil man skulle betale en arveafgift på 15%. Hvis man endnu ikke har været samlevende i mindst to år, vil man skulle betale en arveafgift på 25%.

Mht. arveafgift er det derfor en fordel rent økonomisk, hvis man har boet sammen i en længere periode. Generelt anbefales det, at man opsøger en advokat, hvis man er ugift samlevende og gerne vil sikre hinanden i tilfælde af død, idet man ikke har en legal arveret efter hinanden, hvis man er samlevende.

Arveafgift ikke familie

Når man ikke er i familie med den afdøde, vil arveafgiften udgøre 15% af arvens størrelse. Derudover vil der blive pålagt arvingen en tillægsboafgift på 25%. Ved at klikke her, kan der findes en række eksempler på udregningen af arveafgiften for personer der ikke er i familie med den afdøde. 

Det bemærkes at man kan være i familie med den afdøde, og stadig være omfattet af disse regler. Det vil være, hvis man er i familie med den afdøde, men ikke betragtes som værende den nærmeste familie. Et eksempel på et familiemedlem som omfattet af reglen om tillægsboafgift på 25% er søskende.

Arveafgift ægtefælle

Hvis man er gift eller har indgået et registreret partnerskab med den afdøde, er man fritaget for at betale arveafgift. Det kan derfor være smart at indgå ægteskab hvis man gerne vil sikre sin partner bedst muligt i tilfælde af dødsfald.

Arveafgiften er afhængigt af flere forhold, men især arvens størrelse er en væsentlig faktor ved fastsættelsen af arveafgiften. Som ægtefælle kan det derfor være særligt fordelagtigt, at man ikke skal betale arveafgift, hvis arven er stor.

Ønsker du rådgivning i reglerne om arveafgift eller har du spørgsmål til retsvirkninger af ægteskabsindgåelse, er du mere end velkommen til at kontakte Sagførerne. Vi har flere advokater med speciale i familieret, som kan hjælpe dig.

Arveafgift nærmeste familie

Den nærmeste familie til afdøde skal som nævnt betale 15% i arveafgift. Udover børn og børnebørn, vil også oldebørn og forældre være omfattet af afdødes nærmeste familie. Tillige vil stedbørn, adoptivbørn og deres børn være omfattet af den nærmeste familie, ligesom ikke fraseparerede ægtefæller kan omfattes, uanset om afdødes barn selv er afgået ved døden.

Mere overraskende er, at afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle også er at betragte som nærmeste familie i forhold til beregning af arveafgift. Ligeledes vil plejebørn der har haft bopæl hos den afdøde i nogle tilfælde kunne betragtes som nærmeste familie.

Det kan konstateres, at der er en lang række af personer der kan betragtes som nærmeste familie, når der skal beregnes arveafgift. Hvis du er i tvivl om arveafgiftens størrelse, kan du med fordel kontakte Sagførerne.

Lidt om retsafgift

Retsafgift er en afgift som betales til staten, når boet udleveres. Retsafgiftens størrelse afhænger af dødsbobehandlingen. Ved uskiftet bo, boudlæg eller udlæg til ægtefælle er der ikke nogen retsafgift. Det betyder, at i disse tre tilfælde foreligger der afgiftsfrihed.

Ved udlevering af boer til privat skifte eller til bobestyrer, er der er en retsafgift på 1.500 kr. Hvis dødsboet har en økonomisk værdi over 1.500.000 kr., skal der betales et tillæg på 9.000 kr.

Dødsboskat - nettoformuen

Dødsboskat er en skat som skal betales ved et dødsboskifte, hvis boets nettoformue overstiger en beløbsmæssig grænse. Den beløbsmæssige grænse reguleres årligt.

Det er dødsboets samlede formue, dvs. nettoformuen og ejendelene i boet på skæringsdagen, som er afgørende for, om den beløbsmæssige grænse er nået. Når nettoformuen skal beregnes, ses på afdødes formue fratrukket afdødes gæld.

I 2023 udgør den beløbsmæssige grænse 3.160.900 kr. Der skal derfor betales dødsboskat, hvis dødsboets samlede formue overstiger denne beløbsgrænse.

Dødsboskat - aktiverne

Dødsboskat skal ligeledes betales, hvis dødsboet samlede aktiver har en økonomisk værdi på over 3.160.900 kr. (2023). Når aktiverne skal opgøres, skal en eventuel gæld i aktiverne ikke trækkes fra.

Er du i tvivl om hvorvidt en udarbejdet opgørelse er korrekt, eller ønsker du hjælp til at udarbejde en opgørelse over aktivernes værdi, er vi hos Sagførerne gerne behjælpelige. Med de nødvendige oplysninger kan vi give dig et klart svar på, om du omfattes af reglerne om dødsbobeskatning.

Skal der betales dødsboskat

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal betale dødsboskat afhænger af boets formue på skæringsdagen. Skæringsdagen kan tidligst være afdødes dødsdag og senest 1-årsdagen for afdødes dødsdag, når der er tale om privat skifte.

Boets formue er den afdødes formue. Hvis den afdøde sad i uskiftet bo, er dødsboet kun skattepligtigt, hvis den afdødes boslod er over den beløbsmæssige grænse. Det betyder med andre ord at man skal tage udgangspunkt i den afdødes boslod, som vil være halvdelen af fællesboet. Man kan derfor godt opleve at fællesboet er over den beløbsmæssige grænse, hvilket tyder på at der skal betales skat, selvom det alligevel ikke er tilfældet, fordi den individuelle boslod er under den beløbsmæssige grænse.

De skatteretlige regler er komplicerede, og du er derfor meget velkommen til at kontakte os for at få den rette rådgivning.

Hvad medregnes i formuen?

Skattestyrelsen medregner som udgangspunkt alt, der er i boet på skæringsdagen. Det betyder også, at hvis der allerede er blevet udloddet arv, vil der blive taget højde herfor i beregningen.

Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er det dog kun afdødes del af fællesboet der indgår. I udgangspunktet vil afdødes boslod derfor udgøre halvdelen af fællesboet, men andet kan følge af den konkrete situation.

Særeje vil indgå, hvis det er afdødes særeje. Dvs. at den anden ægtefælles særeje ikke medregnes. Ønsker du at vide mere om særeje, kan du klikke her. 

Har du spørgsmål til konkrete aktiver eller er du i tvivl om hvordan boet skal behandles, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skattepligtigt dødsbo

Et dødsbo vil som nævnt være skattepligtigt, hvis det er større end den beløbsmæssige grænse på skæringstidspunktet. Har du ansvar for et skattepligtigt dødsbo, skal du være opmærksom på, at der skal udfyldes et oplysningsskema. Oplysningsskemaet blev tidligere kaldt en selvangivelse. Oplysningsskemaet skal udfyldes og sendes senest samtidigt med at boopgørelsen sendes til skifteretten.

Selvom et dødsbo ikke umiddelbart er skattepligtigt, fordi det ikke overskrider den beløbsmæssige grænse, kan dødsboet have et mellemværende med Skattestyrelsen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis afdøde mangler at betale skat af dele af sin indkomst fra tidligere år. 

Dødsboet er skattefritaget

Hvis dødsboet er skattefritaget skal afdødes indkomst fra indkomstårets begyndelse til dødsdagen gøres op. Perioden kaldes også for mellemperioden.

Som udgangspunkt antages det, at afdøde har betalt korrekt skat i mellemperioden. Man antager med andre ord, at afdøde hverken har krav på tilbagebetaling af skat eller skylder penge i skat. I nogle tilfælde er der imidlertid anledning til at udfylde et oplysningsskema, som skal klarlægge, om afdøde faktisk har betalt for meget eller for lidt i skat.

Hvis der er overskydende skat, kan skatten kun udbetales til boet, hvis beløbet er over 3.500 kr. i 2023. Hvis der skyldes restskat, opkræves beløbet kun, hvis det overstiger 39.900 kr. i 2023. Det er desuden kun den del af restskatten, der overstiger beløbet, der skal betales skat af.

Er arv skattepligtig indkomst?

Arv er skattepligtig indkomst i Danmark. Hvis arven kommer fra en afdød i udlandet, vil der alene skulle betales skatter og afgifter i det land, hvor den afdøde havde bopæl.

Hvis arven derimod kommer fra en afdød person i Danmark, vil arven være skattepligtig som følge af den skatteretlige lovgivning.

Ønsker du at vide mere om de skatteretlige regler for arv i Danmark og udlandet, kan du udfylde kontaktformularen nedenfor, og så vil vi kontakte dig snarest muligt.

Skattemæssige opmærksomhedspunkter

Nedenfor er oplistet en række opmærksomhedspunkter, som du bør være opmærksom på i forbindelse med et dødsfald.

Opmærksomhedspunkter:

• Hvor stor er den formue som afdøde efterlader?
• Hvordan ser afdødes indtægter ud i mellemperioden?
  (Fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen?)
• Har afdøde overskydende skat til gode?
• Har afdøde restskat, som mangler at blive betalt?
• Hvilke indtægter er der i dødsboet efter dødsfaldet/dødsdagen?

Skattefritagelse

Af dødsboskattelovens §6 fremgår, at dødsboet i visse tilfælde er fri for at betale skat. Bestemmelsen kan ses nedenfor.

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Stk. 2. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Stk. 3. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 4. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets aktiver eller dets nettoformue:

1) Mellemperiodeskat opgjort efter §§ 14 og 15.

2) Dødsboskat opgjort efter §§ 30 og 30 a.

3) Beløb, der tilbagebetales efter § 31.

4) Passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

Stk. 5. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets aktiver:

1) Værdien af fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

2) For en blandet benyttet fast ejendom en andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende grund og have eller værdien af ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.