Familieretshuset

Overordnet om Familieretshuset

Familieretshuset er dén myndighed, som siden 2019 har behandlet alle familieretlige sager i bred forstand. Sagerne starter i Familieretshuset, der indledningsvis behandler tvisterne. Myndigheden er dermed indgangen til det familieretlige systemet, som udgør Familieretshuset og Familieretten. Familieretshuset træffer afgørelser i disse sager, der som udgangspunkt er gældende mellem sagens parter. Det er dog mulighed for at få sagen prøvet hos en domstol. Læs mere om Familieretshusets samspil med Familieretten på domstolens hjemmeside eller længere nede på siden.

Familieretshuset behandler alle relevante spørgsmål vedrørende familie- og børneret mv. Som eksempler herpå er sager om samvær, forældremyndighed, børnebidrag, værgemål, separation og skilsmisse.

Hvilke hensyn skal Familieretshuset varetage?

Det er ofte et spørgsmål, hvad Familieretshuset lægger vægt på i deres sagsbehandling og afgørelser. Det fremgår direkte af loven om Familieretshuset, at myndighedens afgørelser altid skal tage varetage barnets interesser, hvor beskyttelsen af barnet er højeste prioritet.

Endvidere skal myndigheden søge dette varetaget ved at yde forældrene støtte, så de kan finde deres egne løsninger, eksempelvis i form af konfliktmægling.

Familieretten

Familieretten er en domstol, som behandler familieretlige sager og er en del af Danmarks Domstole under Justitsministeriet. Behandlingen af sager i Familieretten sker typisk, hvis Familieretshusets afgørelser påklages af en af sagens parter. Derudover kan en sag starte direkte i Familieretten, såfremt den ikke kan behandles af Familieretshuset.

Kan man appellere Familierettens afgørelser?

Da Familieretshusets afgørelser kan påklages til Familieretten, opstår spørgsmålet, om der ligeledes er adgang til at få Familierettens afgørelser prøvet. Dette er et spørgsmål om, hvorvidt man kan anke eller kære en afgørelse. Der skal være tale om en dom, hvis man bruger udtrykket “anke”, hvorimod en beslutning eller kendelse, som du ønsker at klage over, kan “kæres” til Landsretten.

Spørgsmålet vedrørende adgangen til at anke en dom afhænger af flere omstændigheder i sagen. Såfremt sagen er startet direkte i Familieretten, dvs. uden at Familieretshuset har truffet en afgørelse, er der mulighed for at anke dommen til Landsretten. Imidlertid forholder det sig således, at hvis Familieretshuset først har truffet en afgørelse i sagen og denne bliver påklaget i Familieretten, har man som udgangspunkt ikke ret til prøvelse i Landsretten. Dette kræver en tilladelse hertil fra Procesbevillingsnævnet. 

Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at anke en dom, gælder der en tidsfrist på 4 uger for indgivelse af begæring vedrørende anke.

Hvis sagen omhandler udlevering af et barn, kan du kære Familierettens beslutning til Landsretten allerede i retsmødet. Dette kan du blot nævne over for dommeren, som herefter vil sende sagen til Landsretten. Du kan ligeledes inden for 4 uger oprette din appelsag på minretssag.dk. At kære en beslutning om udlevering af et barn kræver ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse. Det oplyses hertil, at kæresager vedrørende samvær, forældremyndighed og barnets bopæl er afgiftsfrie, jf. retsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4.

Kontakt en advokat

Spørgsmålet er hvornår, at der er behov for, at man tager kontakt til en advokat. Det er ikke et krav ved sager verserende i Familieretshuset, at parterne har en advokat. Imidlertid vil det typisk være nødvendigt i forbindelse med en sag, som afgøres af Familieretten.

Har du spørgsmål angående din retsstilling, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vi har bred erfaring inden for familieretlige sager og kan vejlede dig og din familie igennem processen, så I kommer godt igennem en retssag. Dertil kan vi også yde jer bistand i sager, som ikke behandles af retten, fx i udarbejdelsen af diverse aftaler, herunder samværsaftaler omkring jeres børn. På denne måde er I sikre på, at aftalen senere kan gøres gældende, hvis en part misligholder sin forpligtelse.

Hvad koster det at have en sag i Familieretshuset?

Som anført yder Familieretshuset mange forskelligartede ydelser til jer, som har brug for vejledning og løsning af tvister. Derfor er der også forskellige gebyrer i forbindelse med den konkrete ydelse, som parterne får tilbudt til løsning af tvisterne.

Følgende gebyrer vedrørende ydelser fremgår af Familieretshusets hjemmeside: 

• Skilsmisse eller separation: 650 kr.
• Skilsmisse eller separation: 650 kr.
• Vilkårsforhandling ved separation eller skilsmisse: 1.630 kr.
• Ændring af børnebidrag eller uddannelsesbidrag: 2.800 kr.
• Anmodning om prøvelse af ægteskab: 1.650 kr.
• Ansøgning om ikrafttrædelse af fremtidsfuldmagt: 1.010 kr.

Det bemærkes, at ovenstående gebyrer er de gældende satser (opdateret 31.05.2023), hvorfor der vil være mulighed for, at priserne ændrer sig løbende.

Skilsmisse

Hvis dig og din partner har besluttet jer for at gå hver til sit, foregår separationen eller skilsmissen gennem Familieretshuset.

Hvis I er enige om, at I vil skilles, kan I blive skilt direkte via. Familieretshusets hjemmeside. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt, såfremt I skal skilles direkte. Første betingelse er som anført, at I skal være enige om, at gå hver til sit. Herudover skal I være enige om ægtefællebidrag samt hvem der eventuelt fortsætter lejemålet, hvis I bor til leje. Hvis I ikke opnår enighed omkring disse to vilkår, vil I blive inviteret til vilkårsforhandling i Familieretshuset, som her tilbyder rådgivning og konfliktmægling.

Hvis I er uenige om samlivsophævelsen, har du stadig ret til at blive separeret og efter 6 måneder ret til skilsmisse. Separation er i modsætning til direkte skilsmisse en betænkningsperiode, hvor dig og din partner kan overveje at genoptage ægteskabet. Separationen medfører dog de samme retsvirkninger som skilsmisse, herunder ophævelse af formuefællesskab, fortabelse af arveretten mv. Dog kan I ikke blive gift med en anden, før I er blevet skilt. Separationen medfører ikke automatisk, at I bliver skilt efter 6 måneder. Dette skal der ansøges om ved afslutningen af perioden. Det bemærkes endvidere, at det koster et gebyr for at sende en ansøgning om separation og skilsmisse; nuværende sats er 650 kr. der gælder for begge typer af ansøgninger.

Utroskab

Det ovenfor anførte angående en ægtefælles ret til separation, hvis I ikke er enige, gælder ikke uden undtagelser. Der er en række tilfælde, hvor man kan blive direkte skilt trods uenighed, hvis der er en særlig grund hertil. Disse særlige grunde er oplistet i Ægteskabsloven. Af denne lov fremgår det, at utroskab er en særlig grund, som kan berettiget direkte skilsmisse.

De særlige grunde er følgende:

• To års adskillelse 
• Utroskab
• Vold, herunder psykisk vold og seksuelle overgreb
• Bigami
• Børnebortførelse

Du kan læse mere om særlige grunde på Familieretshusets hjemmeside, tryk her

Konfliktmægling

Et af de redskaber, som Familieretshuset benytter til løsning af familieretlige tvister er mægling, dvs. rådgivning i at løse konflikten. Dette indebærer, at parterne indkaldes til møde i Familieretshuset, hvor der vil være mæglere tilstede med henblik på at hjælpe forældrene med at komme frem til deres egne løsninger. Familieretshusets mulighed for at yde støtte til forældrene er et af Familieretshusets vigtige kompetencer, da det er ønskværdigt, at sagens parter opnår enighed og en aftale, som alle kan forenes med.

Er det ikke muligt at komme til enighed angående sagens spørgsmål, vil Familieretshuset dog træffe afgørelse i sagen. Denne afgørelse kan påklages til Familieretten af den part, som eventuelt mener, at afgørelsen er forkert.

Børnesager

Familieretshuset behandler endvidere sager, hvor du og din tidligere ægtefælle ikke kan blive enige om spørgsmål vedrørende jeres børn. Familieretshuset kan vælge at håndtere sager om børn på to måder. Ofte kan tvister løses ved at tilbyde forældrene rådgivning og konfliktmægling, men opnås der ikke enighed om en aftale, kan sagen sendes i Familieretten.

Dette sker alt afhængig af sagens kompleksitet. Er sagen kompleks eller er der mistanke om, at børn lider overlast, sender Familieretshuset sagen direkte i Familieretten. Der er dertil mulighed for, at Familieretshuset træffer midlertidig afgørelse i sagen, som skal respekteres, indtil Familieretten har foretaget den endelige afgørelse.

Forældremyndighed

Indehaveren af en forældremyndighed skal drage omsorg for barnet samt træffe beslutninger vedrørende barnets personlige forhold. Man fungerer ligeledes som værge, idet man har ansvaret for barnets formue. Alle børn under 18 år er under forældremyndighed.

Som udgangspunkt har forældrene fælles forældremyndighed over deres børn. Dette gælder i øvrigt også efter forældrenes skilsmisse, medmindre andet er fastlagt. Der er herefter mulighed for, at I selv kan bestemme, at forældremyndigheden kun skal tilkomme én af jer. Familieretten kan ligeledes bestemme, at forældremyndigheden kun skal tilkomme den ene forælder. Derudover bestemmer lovgivningen i visse tilfælde, at moderen har forældremyndigheden alene.

Såfremt I ikke kan blive enige om forældremyndigheden, tilbyder Familieretshuset konfliktmægling. Dette sker i tilfælde, hvor forældrene selv ønsker at gøre en aktiv indsats for at nå til enighed. Familieretshuset kan ikke træffe afgørelse i sager om forældremyndighed. Hvis konfliktmæglingen ikke fører til enighed, bliver sagen om forældremyndigheden derfor sendt videre til Familieretten.

7/7 ordning

En såkaldt 7/7 ordning er en samværsordning, som indebærer, at barnet er lige meget hos hver forælder. Denne form for deleordning bliver typisk aktuel, når forældrene har gode kommunikations- og samarbejdsevner omkring barnet. Såfremt I har vurderet, at en 7/7 ordning er det bedste for jeres familie, kan I udarbejde samværsaftalen i samarbejde med en advokat. På denne måde er i sikret, at den kan gøres gældende, hvis den ene forælder misligholder aftalen. Sagførerne er eksperter i familieret og har hjulpet adskillige familier i forbindelse med samværssager.

Familieretshuset har principielt mulighed for at fastsætte en 7/7 ordning, hvis det vurderes at være den bedste løsning for jeres barn. Imidlertid kontaktes Familieretshuset oftest i forbindelse med en konflikt vedrørende samværet. Såfremt forældrenes forhold er præget af konflikt, er det ikke oplagt at fastsætte en 7/7 ordning, hvorfor der i højere grad vælges andre former for samværsordninger.

Børnebidrag

Et børnebidrag er et beløb, som den ene forælder betaler til den anden, når forældrene ikke er samlevende. Børnebidraget udspringer af forældrenes pligt til at forsørge barnet, som gælder uanset, om forældrene bor sammen eller ej. Børnebidraget ophører, når barnet fylder 18 år.

Udgangspunktet er, at forældre selv indgår aftale om børnebidrag. I bør altid indgå aftalen om børnebidrag skriftligt, hvilket kan ske ved download af aftaleblanketten på Familieretshusets hjemmeside, tryk her. Familieretshuset kan hertil hjælpe med at fastsætte størrelsen børnebidraget.

Hvis der er fastsat en 7/7 ordning omkring jeres børn, bliver der normalt ikke tale om børnebidrag, da forældrene her deler omkostningerne ligeligt. Imidlertid fastsættes børnebidrag som udgangspunkt, hvis der er aftalt andre samværsordninger. Fastsættelsen af børnebidrag bliver typisk aktuelt ved forældrenes samlivsophævelse, ophør af en deleordning eller ved flytning fra den ene til den anden forælder. Dette kaldes bidragsudløsende begivenheder. Hvis du ansøger om fastsættelse af børnebidrag inden 2 måneder herefter, bliver børnebidraget pålagt allerede fra tidspunktet for den bidragsudløsende begivenhed.

Værgemål

Et værgemål indebærer, at en værge bliver valgt til at træffe visse beslutninger på en anden persons vegne. Dette kan eksempelvis blive aktuelt ved fremskreden demens eller alvorlig hjerneskade. Et værgemål kan omfatte personlige eller økonomiske forhold og bliver "skræddersyet", så det bliver mindst muligt indgribende for vedkommende. Dette medfører også, at et værgemål kan ændres i takt med ændrede behov for personen under værgemål.

Hvis det vurderes, at der er en person, som har behov for et værgemål, kan Familieretshuset iværksatte dette. Værgen skal varetage personen under værgemålets interesser. Familieretshuset fører derfor tilsyn med værgemålet og værgen. Imidlertid kan det besluttes, at ægtefællen til personen under værgemål, i stedet skal føre tilsyn med værgen og værgemålet. Det bemærkes dog, at dette kun er gældende for så vidt en anden end ægtefællen er udpeget som værge.

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt indebærer en tilkendegivelse af, hvem man ønsker som skal repræsentere en, hvis man en dag selv ikke er i stand til dette. Som fuldmagtsgiver kan du selv bestemme og begrænse, hvad fremtidsfuldmagten skal omfatte. Da der er tale om en fremtidsfuldmagt, forbliver denne passiv, indtil den dag, hvor den bliver aktiveret. Fremtidsfuldmagten kan aktiveres i det tilfælde, hvor vedkommende ikke længere kan varetage sine personlige og økonomiske interesser, for eksempel som følge af sygdom, svækket mentalt helbred eller lignende. Om aktivering skal ske undersøges og iværksættes af Familieretshuset på baggrund af en ansøgning fra fuldmagtsgiver eller fremtidsfuldmægtigen.

Hvis du vil ændre eller tilbagekalde din fremtidsfuldmagt, afhænger muligheden herfor af, om denne er trådt i kraft. Såfremt den er blevet aktiveret, er adgangen til at ændre fremtidsfuldmagten mere begrænset. Dette kræver, at fuldmagtsgiver kan forstå konsekvenserne ved ændringen eller tilbagekaldelsen. Det er Familieretshuset, der i denne situation, vurderer, om betingelserne for ændring er opfyldt. Hvis fuldmagten endnu ikke er trådt i kraft, kan du selv ændre og tilpasse den til din livssituation.

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt gennem tinglysning.dk. Senest 6 måneder efter oprettelsen, skal du vedkende fremtidsfuldmagten. Dette sker ved, at du møder personligt op hos en notar og bekræfter fuldmagten.