Samvær

Overordnet om Familieretshuset

Familieretshuset er den myndighed, som har til opgave at afgøre familieretlige problemstillinger med det formål at yde støtte til børn, som bliver berørte heraf. Dette kan eksempelvis være sager omhandlende forældreansvar, samvær, værgemål, adoption, skilsmisse mv. Det følgende vil udelukkende sætte fokus på Familieretshusets sagsbehandling angående samvær. Familieretshuset skal altid varetage barnets bedste og sikre, at hensynet til barnet bliver omdrejningspunktet i familieretlige tvister.

Fremgangsmåde

Når en sag kommer til Familieretshuset, skal myndigheden indledningsvis støtte familierne i at finde deres egne løsninger, for eksempel ved hjælp af rådgivning og konfliktmægling. Såfremt der er et for højt konfliktniveau, at der ikke kan aftales en løsning, har Familieretshuset kompentence til at træffe afgørelser i sagerne. Herudover kan Familieretshuset indbringe sagerne for byretten, også kaldt familieretten.

Kan Familieretshuset hjælpe?

Hvis du og din tidligere ægtefælle er uenige om samværet med det fælles barn, kan det være nødvendigt at søge hjælp hos Familieretshuset. Familieretshuset kan træffe afgørelse om samvær.

En afgørelse fra Familieretshuset om samvær, er bindende for begge forældre. Familieretshusets samvær skal derfor følges af begge forældre.

Familieretshuset afgørelse om samvær

Familieretshusets afgørelse om samvær vil blive afgjort af flere forhold, men afgørelsen om samvær med forældrene træffes ud fra de overbevisninger, som Familieretshuset finder bedst for barnets tarv.

Før Familieretshuset træffer afgørelse, vil Familieretshuset have søgt at finde en løsning om samværet med forældrene. Det kan for eksempel være, at I som forældre har været igennem konfliktmægling forinden. En afgørelse om samvær fra Familieretshuset skal derfor betragtes som sidste udvej, hvis I som forældre forbliver uenige om samværet med barnet.

Forhold af betydning for samvær

Afgørelsen som Familieretshuset træffer, vil som nævnt afspejle sig i, hvad Familieretshuset vurderer, der er bedst for barnet. Der er herefter en lang række forhold, der kan have betydning for, hvordan samværet bør fastsættes.

Hvis barnet har ytret ønske om at se sine forældre lige meget, vil det være nærliggende for Familieretshusets samvær, at træffe afgørelse om en deleordning.

Forhold af betydning for Familieretshusets afgørelse om samvær:

• Barnets holdning til samvær
• Barnets dagligdag
• Forældrenes samarbejdsevner
• Afstanden til barnets omgangskreds
• Afstand til barnets aktiviteter
• Forældrenes forhold i øvrigt

Familieretshusets afgørelse - klage

Hvis I som forældre har fået en afgørelse fra Familieretshuset, kan du, hvis du er uenig i afgørelsen, vælge at klage over den.

Afgørelsen om Familieretshusets samvær skal påklages senest 4 uger efter modtagelsen. Hvis du er i tvivl om hvornår og hvordan du skal påklage en afgørelse, anbefales det, at du søger juridisk bistand.

Hos Sagføererne har vi stor erfaring med Familieretshusets afgørelser om samvær, og vi kan derfor hjælpe dig med at overholde eventuelle frister, udarbejde klagen osv.

Overordnet

Når der foreligger et overvåget samvær, bliver barnets samvær med sin far eller mor overvåget og skal foregå i Familieretshuset. Samværet bliver overvåget, mens der er en professionel børnesagkyndig til stede. Overvåget samvær er kun en løsning, hvis Børn og Unge-udvalget vurderer, at der ikke er nogen andre muligheder for samvær mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos.

Man skal være opmærksom på, at der er forskel på henholdsvis overvåget og støttet samvær. Støttet samvær er en frivillig ordning, hvor forælderen søger om støttet samvær. Dette kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren samt barnet, hvis dette er fyldt 15 år. Der foretages ikke samværsbeskrivelser ved denne type samvær. 

Formålet med overvåget samvær

Formålet med overvåget samvær kan bero på mange forskellige grunde. Hvis kontakten for eksempel er afbrudt i lang tid, eller hvor forælderen og barnet endnu ikke kender hinanden, kan dette være en af tilfældene, hvor at overvåget samvær er en løsning. En af tilfældene hvor overvåget samvær kan finde anvendelse er, hvis forældrene har mange konflikter og har svært ved at samarbejde om barnet. Andre tilfælde kan også være i situationer, hvor der er mistanke om vold eller misbrugsproblemer.

Der kan være forskellige formål forbundet med overvåget samvær. Der er derfor flere former for overvåget samvær. I hver enkelt situation vurderer Familieretshuset eller familieretten, hvordan det overvågede samvær skal foregå, og hvilke konkrete forholde, der skal foreligge for vurderingen.

Der er fire typer - beskyttet samvær, observeret samvær, støttet samvær og overværet samvær, som du kan læse nærmere om nedenfor.

Betingelserne for overvåget samvær

Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unges udvikling, hvis der skal fastsættes overvåget samvær med en forælder. Dette hænger sammen med, at der er tale om en indgribende afgørelse, hvorfor det skal vurderes, om mindre restriktive midler kan tages i brug i stedet. Der er tale om en konkret vurdering af barnets forhold til forælderen. Er du utilfreds med Børn og Unge-udvalgets afgørelse, har du mulighed for at påklage denne til Ankestyrelsen, hvilket vil gennemgås yderligere nedenfor.

Overvåget samvær fastsættes derudover for en bestemt periode. I denne periode vil den børnesagkyndige/overvågeren udarbejde samværsbeskrivelser. Disse kan efterfølgende indgå som dokumentation i en ny samværsafgørelse.

Hvordan foregår overvåget samvær?

Når der er truffet en afgørelse om overvåget samvær, vil det af denne afgørelse fremgå, hvordan samværet skal foregå. Dette kan variere, men vil typisk foregå i Familieretshuset, hvor der vil være en børnesagkyndig til stede. Det kan være, at afgørelsen går ud på, at hele samværet overvåges eller det kan være delvist overvåget samvær.

Beskyttet samvær

Beskyttet samvær indebærer, at samværet sker under konstant overvågning. Beskyttet samvær bruges i de tilfælde, hvor der er foretaget en konkret vurdering af, at der ikke er andre muligheder for samvær. Beskyttet samvær bruges ofte, hvis barnet ikke har haft kontakt med sin samværsforælder i lang tid. 

Denne form bruges typisk også i tilfælde, hvor det er usikkert om samværsforælderen kan tage sig af barnet, hvis der for eksempel ved misbrug eller mistanke om misbrug. Beskyttet samvær bruges tillige i de tilfælde, hvis der er en mistanke om grænseoverskridende adfærd, eller der en frygt for, at en af forældrene vil bortføre barnet.

Observeret samvær

Når man bruger observeret samvær, er det typisk når der er behov for flere oplysninger om barnet og/eller af en af forældrene. Det kan for eksempel være et led i en undersøgelse af en børnesagkyndig. 

I disse tilfælde, vil der vurderes ud fra den børnesagkyndige observation, hvordan det fremtidige samvær skal være. Observeret samvær bliver brugt til at skabe et indblik i sagen og er ikke en afgørelse om, hvordan samværet i fremtiden skal være.

Støttet samvær

Støttet samvær bruges i de tilfælde, hvor myndighederne er bekymret for barnets tarv. Det kan ligeledes være i tilfælde, hvor forældrene selv ønsker hjælp og støtte til samværet med barnet.

Denne form for samvær skal sikre, at samværet med barnet foregår under de bedst mulige omstændigheder. Støttet samvær bruges f.eks. også, hvis der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, og der i den anledning er behov for en neutral person, som kan være med til at hente og aflevere barnet.

Overværet samvær

Denne form for samvær bruges i de tilfælde, hvor der er behov for, at der er en ekstern person til stede under samværet. Dette kan være i tilfælde, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, og i de tilfælde, hvor bopælsforælderen er imod samværet. 

Overværet samvær bruges for at sikre en kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og en måde at sætte gang i samværet på. Samværet bruges også i de tilfælde, at det vurderes, at det er bedst for barnet kun at have “kendekontakt”. Kendekontakt er samvær, hvor samværet er med forholdvis lange intervaller og i kort tid ad gangen.

Forsamtaler før det overvågede samvær

Inden det vurderes om et samværsforløb starter, skal begge forældre og barnet deltage i en forsamtale med en børnesagkyndig, som vil være til stede under det overvågede samvær. Dette forløb er grundet, at det er vigtigt, at forældrene og barnet kender til rammerne, og hvad der forventes af dem, samt hvad de kan forvente af den børnesagkyndige.

Til denne forsamtale vil forældrene blive oplyst om, hvem der vil være tilstede under samværet, hvordan samværet skal afsluttet fra gang til gang, hvad forældrene har som ansvar under samværet, og hvad der er den børnesagkyndiges rolle. Til forsamtalen vil det endvidere være muligt at få afklaret spørgsmål samt at indgå aftaler om, hvordan samværet skal forløbe.

Hvad er samværschikane?

Samværschikane er et udtryk for den ene forælders chikanøse adfærd. Samværschikane kan udøves af såvel bopælsforælder som samværsforælder. Samværschikane kan for eksempel være, hvis bopælsforælderen nægter at udlevere barnet uden særlig grund. Det kan også være, hvis den ene forælder skaber tvivl om den anden forælders pasningsevner. Kort fortalt er samværschikane udtryk for, at den ene forælder uberettiget forhindrer, at barnet har samvær med den anden forælder.

Hvis du har oplevet udfordringer med barnets anden forælder, kan det være, at der foreligger samværschikane. Du er velkommen til at rådføre dig hos Sagførerne, som kan hjælpe dig, hvis du er udsat for samværschikane.

Konsekvenser af samværschikane

Samværschikane er drænende for jer som forældre, og ikke mindst for barnet. I bør derfor altid forsøge at finde en løsning, og det anbefales, at I forsøger at håndtere samværschikanen selv.

Hvis den udøvede samværschikane fører til en sag ved Familieretten, kan det få konsekvenser for den chikanøse forælder. Det kan for eksempel betyde, at det samvær, som forælderen var berettiget til, nedsættes eller ophæves. I værste fald kan denne forælder miste forældremyndigheden.

Reager på samværschikane

I bør som forældre samarbejde omkring det fælles barn. Hvis den ene forælder modarbejder jeres aftaler, eller direkte generer dig og det fælles barn, kan der foreligge samværschikane. Samværschikane tages alvorligt, og hvis du udsættes herfor, kan du derfor søge hjælp.

Er du i tvivl om du er udsat for samværschikane, eller ved du ikke hvordan du skal håndterer en udøvet samværschikane, kan du kontakte Sagførerne. Vi har stor erfaring med de juridiske problemstillinger, der er forbundet med en sag om samværschikane.

Fars rettigheder

Det afgørende for en forælders rettigheder i forbindelse med samværet med barnet, er ikke forældrenes køn. Det er en udbredt misforståelse, at fars rettigheder i forbindelse med samvær, er ringere end mors.

Det har derimod betydning, om det er far eller mor, der er henholdsvis bopælsforælder eller samværsforælder.

Når et barn med en mor og en far skilles, aftales det ofte, at mor bliver bopælsforælder, imens far bliver samværsforælder. Fars rettigheder i forbindelse med samværet er herefter begrænset en smule. Det er vigtigt at bemærke, at begrænsningen ikke følger af kønnet, men derimod af fars status som samværsforælder.

Fars samvær

Hvis far er blevet samværsforælder, har det nogle begrænsninger. Det er for eksempel kun bopælsforælderen der kan vælge, hvilken daginstitution barnet skal gå i. Til gengæld har samværsforælderen den fulde råderet over den tid, hvor vedkommende har samvær med barnet. Hvis det er far, der har samvær med barnet, kan far således vælge hvilke fritidsaktiviteter barnet skal gå til, hvornår barnet skal i seng osv.

Det skal bemærkes, at der kan være forskellige årsager til, at rettighederne som far har, er indskrænket eller udvidet i forhold til ovenstående. Hvis du gerne vil vide præcist hvilke rettigheder du har som far, anbefaler vi hos Sagføerne at du kontakter en af vores familieretsadvokater.

Eksempler på fars rettigheder

En række eksempler på en fars rettigheder ved samvær er oplistet nedenfor. Eksemplerne tager udgangspunkt i at far er samværsforælder.

Eksempler på fars rettigheder ved samvær:

• Aktiviteter
• Ferie
• Sengetid
• Lektier
• Kost mv.

Øvrige forhold af betydning

Selvom det har betydning, om du er bopælsforælder eller samværsforælder, har det ligeledes betydning, om du har fuld, delt eller ingen forældremyndighed over barnet.

Hvis du og din tidligere ægtefælle er biologiske forældre til barnet, vil I have delt forældremyndighed, medmindre der er truffet afgørelse om andet. Udgangspunktet er herefter, at far og mor skal være enige om en række forhold. Fars rettigheder er herefter de samme som mors rettigheder, for så vidt angår disse forhold.

Fars og mors rettigheder

Nedenfor findes en række eksempler på forhold, hvor såvel fars som mors rettigheder er de samme.

Eksempler:

• Barnets skolevalg
• Medicinsk behandling af barnet
• Flytning af barnet til udlandet
• Religiøse forhold mv.
• Barnets navn

I de ovenfor nævnte tilfælde er det afgørende forældremyndigheden. Hvis far ikke har del i forældremyndigheden, vil fars rettigheder i forbindelse med samværet være væsentligt indskrænket.

Ændring i fars rettigheder

Hvis Familieretshuset har truffet afgørelse om samvær med barnet, som følge af at I som forældre ikke kunne nå til enighed, er det væsentligt at bemærke, at der kan ske ændringer i afgørelsen.

Familieretshuset kan træffe en ny afgørelse, hvis forholdene ændrer sig.

Det kan blive aktuelt at ændre fars rettigheder, herunder ophæve samværet, hvis det vurderes at være til barnets bedste. Afgørelse herom vil typisk kun være relevant, hvis far ikke handler i barnets interesser.

Et eksempel på en situation hvor Familieretshuset vil overveje at ophæve samværet er, hvis far har en chikanerende adfærd over for den anden forælder. Et andet eksempel er, hvis far er voldelig eller ustabil.

Samvær - barn over 12 år

Når barnet er over 12 år gammelt, vil barnet blive betragtet som teenager. Børn i denne alder kan have meget forskellige behov. Uanset om I selv indgår en samværsaftale når i bliver skilt, eller I anmoder Familieretshuset om en afgørelse, vil der være en række hensyn at tage.

Hensynene vil ofte være:

• Barnets skole
• Barnets omgangskreds
• Barnets sport og fritidsaktiviteter

Aftale om samvær - barn over 12 år

Når barnet er over 12 år, har barnet en vis modenhed. Barnet vil i denne alder ofte have skole, fritidsinteresser m.v. som der bør tages hensyn til, når I skal indgå en samværsaftale.

En samværsaftale bør varetage barnets tarv, og når barnet er over 12 år, vil barnet selv have mulighed for at ytre, hvordan barnet bedst kan trives. Selvom det kan være hårdt at føle sig fravalgt, bør I derfor indgå en samværsaftale, der tilgodeser jeres barn.

Hos Sagførerne kan vi være behjælpelige med rådgivning, hvis I har behov for bistand til udarbejdelse af en samværsaftale.

Afgørelse om samvær - barn over 12 år

Hvis I som forældre er uenige om samværet med barnet, kan I anmode Familieretshuset om hjælp. Familieretshuset kan træffe afgørelse om, hvordan samværet skal være.

Når barnet er teenager, vil Familieretshuset i udgangspunktet lægge stor vægt på, hvad barnet selv ønsker. Det skyldes, at når barnet er over 12 år, vil barnet have en sådan modenhed, at barnet ikke er afhængigt af sine forældre i samme omfang som da det var yngre.

Samvær med børn under 3 år

Et barn har ret til begge sine forældre uanset alder. Som forældre, skal I derfor være opmærksom på, at barnet har kontakt til begge sine forældre.

For mindreårige børn gælder det, at de i særlig høj grad er afhængige af vante rammer. Det betyder også, at barnet har svært ved at omstille sig på, at forældrene ikke bor sammen. Det er vigtigt at have for øje, hvis I som forældre selv vil indgå en aftale om samvær.

Aftale om samvær med børn under 3 år

Hvis I som forældre selv vil lave en samværsaftale, bør I tage hensyn til barnets alder. Det anbefales, at børn under 3 år primært opholder sig hos bopælsforælderen. Samvær med børn under 3 år bør derfor også ske hos bopælsforælderen, hvor barnet er trygt. Det er således bedst for barnet, hvis samværsforælderen kommer til barnet, frem for at barnet skal flyttes rundt.

Hvis du gerne vil indgå en samværsaftale med barnets anden forælder, er du velkommen til at kontakte Sagførerne. Vi har stor erfaring med udarbejdelse af samværsaftaler

Forhold af betydning

Hvis I som forældre selv vil indgå en aftale om samvær med børn under 3 år, kan det være relevant at kigge på flere forhold.

Forhold af betydning for samvær med børn under 3 år:

• Spiser barnet sammen med begge forældre?
• Kan barnet sove hos begge forældre?
• Lader det til at barnet er trygt hos begge forældre?
• Virker barnet nysgerrigt?

I tilfælde af at I som forældre kan nikke genkendende til ovenstående forhold, kan I overveje at barnet skal have samvær med begge forældre i mere ligeligt omfang.

Afgørelser - samvær med børn under 3 år

Hvis I ikke kan nå til enighed om en samværsaftale selv, kan I anmode Familieretshuset om en afgørelse. Familieretshuset arbejder ud fra samme princip, hvilket betyder at samvær med børn under 3 år typisk vil være begrænset for samværsforælderen.

På trods af at samværet primært bør være med bopælsforælderen, er det vigtigt at samvær med samværsforælderen forekommer, hvilket også er årsagen til, at der i sager med et højt konfliktniveau, er mulighed for at træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Kontaktbevarende samvær

Hvis I går fra hinanden kort efter at I er blevet forældre, kan det være nødvendigt at søge om kontaktbevarende samvær med barnet. Det vil navnlig være relevant, hvis I som forældre ikke selv kan nå til enighed om barnet og derfor har en sag kørende hos Familieretshuset.

Ansøgning herom kan være relevant for alle med mindreårige børn, men vil især være relevant for forældre der ønsker samvær med børn under 3 år.

Der kan ansøges om kontaktbevarende samvær ved Familieretshuset. Ansøgningen kan indsendes sammen med ansøgningen om sagsbehandling af den pågældende konflikt hos Familieretshuset.

Afgørelser - kontaktbevarende samvær

Hvis der verserer en sag ved Familieretshuset, og den ene forælder er fraflyttet den tidligere fælles bolig, kan denne forælder ansøge om kontaktbevarende samvær. Dvs. at det er den forælder, som ikke bor med barnet, og som gerne vil sikre sig kontakt til barnet, der kan ansøge. En afgørelse herom er en midlertidig afgørelse om samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Afgørelsen betegnes som en afgørelse om “midlertidigt kontaktbevarende samvær”. Aftalen er især relevant for forældre med mindreårige børn, herunder forældre som ønsker samvær med børn under 3 år.

Afgørelsen som Familieretshuset træffer, vil udmønte sig i et minimumssamvær. Dvs. at afgørelsen er udtryk for det samvær som forælderen som minimum skal have. Det samvær, som Familieretshuset kan fastsætte, er standardiseret.

Omfanget af samvær med børn under 3 år

Hvis du er forælder til et barn under 3 år, vil omfanget af samvær afhænge af forskellige faktorer. En væsentlig faktor er barnets alder. Barnets alder er således en indikator for, hvor lang tid samværet skal strække sig over. Generelt gælder, at jo ældre et barn er, jo længere vil samværet være.

De første måneder af barnets liv, vil samværet typisk være meget kort. Ifølge Familieretshuset vil samværet være 1-2 timer lørdag eller søndag og 1-2 timer en anden dag i ugen.

Når barnet er lidt ældre, vil samværet være længere. Når barnet er 1-3 år, vil samværet blive fastsat til en dag fra kl. 10-17 i weekenden samt en eftermiddag i den modsatte uge.

Du kan læse mere om midlertidige afgørelser om samvær på Familieretshusets hjemmeside.

Formål med samvær med børn under 3 år

Når barnet er mindreårigt, er det vigtigt, at barnet bevarer sin kontakt med begge sine forældre. Vigtigheden af samvær med begge forældre, er ligeledes årsagen til, at Familieretshuset er blevet tildelt kompetence til at træffe afgørelse om “midlertidigt kontaktbevarende samvær”. Hele formålet med samværet er at sikre, at barnet bevarer kontakten til begge sine forældre.

Selvom I som forældre går igennem en svær tid, skal I tage hensyn til barnets tarv. Konkret vil dette indebære, at barnet skal have samvær med begge sine forældre. For børn under 3 år vil samværet være kortvarigt, men ganske vigtigt for den vedvarende kontakt.

Hvad er erstatningssamvær?

Erstatningssamvær betyder, at hvis din planlagte samvær ikke bliver overholdt, så får du automatisk samvær på samme tidspunkt og med samme vilkår ugen efter.

Erstatningssamvær omfatter endvidere, at hvis du som samværsforælderen har en aftale med barnet, men bopælsforælderen ikke udleverer barnet, så har du ret til samværet automatisk næste uge, samme ugedag og på samme tid, og med de samme vilkår som, der ellers er aftalt mellem parterne.

Hvordan får jeg erstatningssamvær?

Hvis erstatningssamvær ikke overholdes, skal du ikke søge om erstatningssamvær hos Familieretshuset. Hvis du ønsker erstatningssamvær, skal du meddele dette til bopælsforælderen, at du ønsker erstatningssamvær. Du skal meddele bopælsforælderen om, at du ønsker erstatningssamvær, så snart du får besked om at samværet er aflyst.

Ret til erstatningssamvær

Du har helt automatisk ret til erstatningssamvær ifølge loven. Du har ret til erstatningssamvær, hvis samværet bliver aflyst af den forælder, der har barnet boende, altså bopælsforælderen. Hvis samværet du skulle have med dit barn ikke gennemføres, har du automatisk krav på samvær under de samme vilkår og på samme tidspunkt den efterfølgende uge, som der er aftalt eller fastsat. Formålet med erstatningssamvær er, at samværsforælderen og barnet skal opretholde barnets faste kontakt. Erstatningssamvær gælder ikke overvåget samvær.

Når man får automatisk erstatningssamvær gælder reglen i alle tilfælde af aftalt samvær, og gælder derfor både når I som forældre til barnet har indgået en samværsaftale, og når Familieretshuset har fastsat samværet i form af en samværsresolution. 

Det er dog vigtigt før at reglen praktisk finder anvendelse, at I som forældre ikke selv kan aftale ændringer af samværet.

Meddelelse om erstatningssamvær

Hvis dit samvær med barnet aflyses, har du som nævnt ovenfor ret til erstatningssamvær. I denne situation er din vigtigste handling at meddele den anden forælder, at du ønsker erstatningssamvær. Dette skal du meddele, så snart du får besked om at samværet er aflyst.

Det betyder, at du ikke skal kontakte Familieretshuset eller Familieretten til at starte med. Det er kun hvis I aftaler hvornår et erstatningssamvær skal finde sted, og den anden forælder ikke overholder denne aftale, at det er relevant at kontakte Familieretshuset eller Familieretten.

Ikke overholdt erstatningssamværet

Hvis erstatningssamværet ikke overholdes, og at du ønsker at gøre brug af automatisk erstatningssamvær, skal du som samværsforælder meddele bopælsforælderen, at du ønsker erstatningssamværet, når du bliver opmærksom om aflysningen. Det vil altså betyde, at du hverken skal søge om erstatningssamvær hos Familieretshuset eller andre relevante myndigheder. Du er sikret erstatningssamvær ved at give besked om, at du ønsker at få erstatningssamvær til bopælsforælderen og denne meddelelse er kommet frem.

Hvis erstatningssamværet ikke overholdes skal du kontakte Familieretten. Når du har kontaktet Familieretten, vil de sædvanligvis herefter afholde et vejledende møde, hvor Familieretten vil forsøge at få jer til at indgå en aftale om afholdelse af erstatningssamvær.

Hvis samværet stadig ikke overholdes efter mødet ved Familieretten, kan de pålægge tvangsbøder i form af dagbøder, eller forlange barnet udleveret.

Hos Sagførerne kan du altid kontakte os og få en uforpligtende samtale.

Når erstatningssamvær ikke gælder

Det er en betingelse for retten til erstatningssamvær, at der er tale om løbende samvær. Det betyder, at hvis der er aftalt samvær i en ferieperiode eller på en helligdag, gælder reglen om erstatningssamvær ikke. Det skyldes, at samvær i en ferie eller på en helligdag, ikke er løbende samvær.

Desuden skal det bemærkes, at reglen om erstatningssamvær ikke gælder, når der er tale om overvåget samvær.

Ret til samvær

Hvis du ikke er bopælsforælder, er du samværsforælder. Som samværsforælder har du ret til at bestemme over den tid, hvor du har samvær med barnet. Du har endvidere ret til at rejse på ferie til udlandet med dit barn, medmindre Familieretten eller Familieretshuset har begrænset samværet.

Bopælsforælderen må i princippet ikke blande sig i, hvad du som samværsforælder laver med barnet, hvad I spiser mv. under det samvær, som du har med barnet, medmindre at det er imod barnets tarv.

Hvis I har fælles forældremyndighed, har du som samværsforælder ret til at deltage i skolesamtaler, forældremøder og arrangementer på skolen. Omvendt, hvis du ikke har del i forældremyndigheden, har du alene ret til at få orientering om dit barn fra skolen, daginstitutionen, sygehuset, barnets læge mv.

Samværsaftale

Det kan være, at I allerede ved, hvilken samværsordning I ønsker for jeres barn, som I føler er den bedste ordning for barnet. Hvis I er enige om vilkårene for samværet, kan I indgå en frivillig samværsaftale. Selvom samværsaftaler er gyldige, uanset om de indgås mundtligt eller skriftligt, anbefaler vi altid, at samværsaftaler udformes skriftligt.

Hvis I indgår en frivillig samværsaftaler, er det i langt højere grad fleksibel og kan tilpasses netop jeres behov og jeres barns behov.

Hvis I indgår en aftale om omkring samvær med barnet, er denne aftale bindende. Den vil være bindende på lige fod med Familieretshuset. Hvis I er blevet enige behøver I ikke at inddrage Familieretshuset eller Familieretten. Det kan dog være en god idé, at jeres samværsaftale indeholder en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Det vil have den virkning, at hvis en af jer forældre ikke overholder aftalen, så kan den håndhæves i Familieretten.

Uenighed om samværet

Det kan være, at I ikke kan blive enige om omfanget af samværet. Her er det nødvendigt, at I anmoder Familieretshuset om hjælp. Familieretshuset tilbyder både konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning og samarbejdskurser, der vil kunne hjælpe jer på vej til at indgå en frivillig samværsaftale.

Hvis det er en sag med med særlige forhold som f.eks. vold, alkoholmisbrug, højt konfliktniveau, eller at der er særlige behov for enten samværsforælderen eller barnet, vil sagen som udgangspunkt skulle afgøres af Familieretten, når sagens problemer er blevet afdækket i Familieretshuset.

Hvis I ikke kan indgå i en samværsaftale, kan I anmode Familieretshuset om at fastsætte samværet ved en afgørelse. Det behøver kun at være en af jer som anmoder om det. Under behandlingen af sagen i Familieretshuset vil I blive indkaldt til møde. Under sagens behandling kan jeres barn kunne få tilbudt en kontaktperson og en bisidder i Familieretshusets børneenhed, hvis det vurderes, at barnet har brug for dette.

Grundlaget for afgørelsen

Når der træffes afgørelse i samværssager, fastsættes samværet altid ud fra en konkret vurdering af barnets behov. Familieretshuset og Familieretten vil derfor, når de fastsætter samværet, sikre sig, at barnets perspektiv bliver oplyst. Det kan foregå ved, at barnet bliver indkaldt til en børnesamtale, der kan også eventuelt indhentes udtalelser fra skolen, SFO eller anden institution for at få barnets perspektiv oplyst.

Hvis der bliver foretaget en børnesamtale, så afhænger det af det enkelte barns modenhed, men de fleste 6-7-årige vil formentlig være i stand til at gennemføre en børnesamtale. Børnesamtalerne vil næsten altid foregå i familieretshuset, men det kan ske, at Familieretten indkalder barnet til en samtale, hvis Familieretten vurderer, at dette er nødvendigt.

Omfanget af samværet

Ifølge loven er der ikke fastsat noget standard- eller minimumssamvær, bortset fra det såkaldte kontaktbevarende samvær. Omfanget af samværet med jeres barn kan derfor variere fra alt mellem en ½ times varighed til en 7-7 ordning, hvor barnet er 7 dage hos hver forælder. Omfanget af samværet bliver truffet alt afhængig af barnets alder, barnets ønsker, afstanden mellem forældrenes bopæl osv.

Hvis du ikke er tilfreds over familieretshusets samværsafgørelse, så har du mulighed for at klage over afgørelsen til Familieretten. Hvis det er Familieretten har truffet en afgørelse, som du er uenig i, så kan du anke dommen til landsretten.

Forhold af betydning

Nedenfor kan du se hvilke forhold, der vil være af betydning, når der skal træffes en afgørelse om samvær.

Eksempler på vigtige forhold:

• Barnets egne ønsker
• Hvor gammel barnet er
• Hvor jeres boliger er beliggende
• Praktiske forhold, som f.eks. skole
• Barnets relation til jer som forældre

Hvad er kontaktbevarende samvær?

Hvis der foreligger uenighed med samværet blandt forældrene, kan der ifølge forældreansvarsloven fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær, der gælder indtil Familieretshuset eller Familieretten kan træffe en endelig afgørelse i samværssagen. Når der bliver truffet midlertidigt kontaktbevarende samvær, sker dette oftest i tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse i en sag. Dette kan være i tilfælde, hvor den ene forælder nægtes samvær med barnet. Dette forekommer typisk hvor samlivet enten lige er ophævet, eller hvor forældrene indtil for nyligt selv har aftalt samværet.

Når der bliver truffet en afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær, så skal afgørelsen træffes hurtigst muligt og inden 3 uger efter, at samværsforælderen har rettet henvendelse til Familieretshuset.

For at kunne anvende reglen om kontaktbevarende samvær, er det en forudsætning, at samværsforælderen har søgt om fastsættelse af samvær.

Fastsættelse af kontaktbevarende samvær

Når midlertidigt kontaktbevarende samvær fastsættes, så fastsættes det efter et standardiseret minimumssamvær. Det vil sige, at familieretshuset eller Familieretten ikke har mulighed for at beslutte det omfang, som det kontaktbevarende samvær skal være efter en konkret vurdering, men de gør det udfra et standadiseret minimumssamvær.

Når kontaktbevarende samvær fastsættes, gøres det i forhold til barnets alder:

• For børn under 1 år: samværet skal her være 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse
• Hvis barnet er over 1 år og under 3 år: Så vil der i disse tilfælde være samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl 16-18
• Hvis barnet er mellem 4 og 6 år: Her vil samværet være hver anden uge fra lørdag kl 10 til søndag kl 17
• Er barnet 7 år eller derover, vil samværet være hver anden uge fra fredag kl 17 til søndag kl 17.

Formålet med kontaktbevarende samvær

Formålet med kontaktbevarende samvær er, at sikre, at barnet holder kontakten til begge sine forældre imens der verserer en sag ved Familieretshuset. Det er en rettighed for barnet.

Desværre ses det ofte, at den ene forælder afholder barnet fra at se den anden forælder. Det er i disse situationer, at det kontaktbevarende samvær vil komme på tale. Situationen er ofte præget af et højt konfliktniveau, og det kan være vanskeligt at vide, hvordan man skal agere.

Hos Sagførerne har vi erfaring med sager ved Familieretshuset. Oplever du problemer med den anden forælder, og kan I ikke samarbejde omkring det fælles barn, kan det være betryggende at få professionel hjælp. Tøv derfor ikke med at kontakte vores advokater.