Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker de fleste sagstyper, du støder på som privatperson. Dog er der oplistet en række undtagelser i vilkårene til din retshjælpsforsikring: 

• Ægteskabssager
• Sager om forældremyndighed og samværsret
  
• Tvister med myndigheder i skatte- og afgiftsspørgsmål
• Tvister i forbindelse med din erhvervsudøvelse
• Sager om bodeling i anledning af separation eller skilsmisse eller sager om opløsning af papirløst samliv
• uoverensstemmelse i forbindelse med dødsbobehandling og arv
• Straffesager
  

For at kunne opnå retshjælpsdækning er det en forudsætning, at alle klagenævnsmuligheder er brugt. Der er dog ikke retshjælpsdækning til førelse af sagerne i de forskellige ankenævn såsom forsikringsankenævnet eller byggeriets ankenævn. Først efter sagens afgørelse i det relevante ankenævn vil det være muligt at anmode dit forsikringsselskab om retshjælpsdækning til at lindbringe sagen for domstolene eller i voldgiftsnævnet. 

Fri proces betyder, at staten dækker dine udgifter i sagen. Du kan læse mere om de økonomiske betingelser for fri proces her. Hvis du har en retshjælpsforsikring og opfylder betingelserne for fri proces, betales din selvrisiko af staten. 

Rækkefølgen af processkrifter er som følger:

• Stævning
• Svarskrift
• Replik
• Duplik
• Processkrift 1
• Processkrift A
• Processkrift 2
• Processkrift B
• ff.
• Påstandsdokument

Telefonretsmøder

Efter der er udtaget stævning og afgivet svarskrift, indkalder retten normalt advokaterne til et telefonretsmøde. Under mødet drøfter advokaterne med retten hvordan sagens bevis-førelse skal foregå, og herunder om der skal afholdes syn og skøn i sagen. Det drøftes også, om parterne ønsker at forsøge at forlige sagen med hjælp fra retten eller fra en me-diator, samt hvordan resten af sagens forberedelse påtænkes at forløbe.

Syn og skøn eller sagkyndig erklæring

Hvis der ikke allerede er afholdt syn og skøn ved en isoleret bevisoptagelse, skal der ofte afholdes syn og skøn og/eller der skal indhentes en sagkyndig erklæring efter afgivelse af stævning og svarskrift. Den part, der anmoder om syn og skøn eller en sagkyndig erklæ-ring, skal udarbejde de spørgsmål, der ønskes besvaret af skønsmanden/den sagkyndige.

Syns- og skønsmandens og/eller den sagkyndiges besvarelse, tillægges ofte ganske stor betydning i sagen.

Forberedelsens afslutning

Når sagen er tilstrækkeligt belyst gennem processkrifter, bilag og syn og skøn/sagkyndig erklæring, fastsætter retten en dato for, hvornår forberedelsen slutter. Samtidig fastsætte retten datoen for, hvornår sagen skal hovedforhandles i retten. Når der fastsættes en dato for hovedforhandlingen, skal sagsøger indbetalesen berammelsesafgift til staten. Berammelsesafgiften har samme størrelse som retsafgiften.

Ankomst til retten

Når du ankommer til retten, skal du ofte igennem et sikkerhedstjek ved indgangen til retsbygningen. Her bliver du og din bagage undersøgt som i en lufthavn. Undlad derfor at medbringe lommeknive eller lignende, og husk at ankomme i god tid.

Retslokalet

Når du er kommet igennem sikkerhedstjekket, skal du finde det retslokale, som din sag skal hovedforhandles i. Ofte fremgår retslokalets nummer af elektroniske tavler i foyeren. Der er også altid en reception, hvor man kan få oplyst nummeret på retslokalet. Endelig står der som regel på et opslag udenfor døren til hvert retslokale, hvilken sag der skal behandles i lokalet den pågældende dag.

Hovedforhandlingens forløb:

Sagsøger og sagsøgtes pladser

Som regel står der med trykte bogstaver på bordene, hvor anklager og forsvarer skal sidde. Hvis du er sagsøger, skal du sidde ved det bord, hvorpå der står anklager. Er du sagsøgt, skal du omvendt sidde, hvor der står forsvarer.

For enden af retslokalet sidder dommeren ved et langt bord, der ofte er hævet over de andre borde i lokalet.

I en ”hestesko” ud fra dommerens bord, står der to mindre borde til henholdsvis sagsøger og sagsøgte samt deres advokater. I midten for enden af ”hesteskoen”, står der et kortere bord og en stol, hvorfra forklaringer afgives af parter, vidner og sagkyndige.

Der er som regel sat drikkevand frem på bordene.

Dommeren

Når dommeren kommer ind i lokalet, rejser man sig op, indtil dommeren siger, at man må sætte sig. Det gælder i øvrigt hver gang dommeren rejser sig. Dommeren gør sig herefter bekendt med, hvem der befinder sig i retslokalet, og indholdet af sagens påstande.

Forelæggelsen

Sagsøgers advokat forelægger nu sagen for retten. Under forelæggelsen forklarer advokaten, hvad sagen handler om med udgangspunkt i de bilag, der er fremlagt i sagen.

Bevisførelsen

Når forelæggelsen er afsluttet, påbegyndes bevisførelsen. Her starter man med partsforklaringerne, hvor sagsøger først afgiver forklaring efterfulgt af sagsøgtes forklaring.

Inden partsforklaringerne afgives, oplyser dommeren, at en part ikke har pligt til at afgive forklaring, men hvis parten vælger at afgive forklaring, aflægges forklaringen under strafansvar, så parten har pligt til at tale sandt.

Afhøringen foregå på den måde, at først stiller partens egen advokat spørgsmål til besvarelse, herefter få modpartens advokat mulighed for at stille spørgsmål, og dette gentages så, hvis der er anledning til yderligere spørgsmål. Det er ikke usædvanligt, at også dommeren stiller spørgsmål til parterne.

Når der afgives partsforklaring, sidder parten ved bordet for enden af ”hesteskoen” med front mod dommeren. Parten må som udgangspunkt have støttebilag med sig til opslag, men parten må ikke sidde og læse sin forklaring op. Forklaringen bliver i stedet styret af de spørgsmål, parten bliver stillet af advokaterne og dommeren.

Når partsforklaringerne er afsluttet, afhøres vidner og sagkyndige. Det foregår på samme måde som partsafhøringerne, men vidner og sagkyndige må ikke befinde sig i retslokalet, før de skal afgive forklaring.

Procedure

Når bevisførelsen er slut, skal advokaterne procedere sagen. Først får sagsøgers advokat ordet, og skal forklare retten, hvorfor sagsøger skal vinde sagen. Herefter får sagsøgtes advokat ordet, og skal ligeledes forklare retten, hvorfor sagsøgte skal have medhold. Dette gentages én gang, hvorefter proceduren er slut.

Parterne, deres advokater samt eventuelle tilhørere må ikke afbryde den procederende advokat eller komme med negative lydudtryk og grimasser under proceduren.

Tilkendegivelse eller dom

Når procedurerne er afsluttet, spørger dommeren nogle gange, om parterne ønsker en tilkendegivelse. Dette sker med henblik på at gøre et sidste forsøg på at forlige sagen.

I forbindelse med dommerens tilkendegivelse har dommeren mulighed for at foreslå et forlig, som muligvis ikke er juridisk korrekt, men som kan være mere hensigtsmæssigt end en dom.

Hvis parterne accepterer tilkendegivelsen eller selv forhandler et alternativt forlig på plads, optages forliget i retsbogen med den virkning, at forliget er juridisk bindende. Sagen er således slut og forliget kan ikke ankes til højere instans.

Kan man ikke blive enige om et forlig, optages sagen til dom, som typisk afsiges 4 uger efter hovedforhandlingen. På dagen for dommens afsigelse, kan advokaterne ring ind til retten og få oplyst dommens udfald. Efterfølgende fremsendes den skriftlige dom til advokaterne.  

Gode råd

• Ankom til retten i god tid.
• Medbring aldrig hobbyknive eller lignende.
• Medbring eventuelt noget at spise og drikke.
• Forbered dig mentalt på at skulle afgive forklaring.

Hvis man ikke vil acceptere dommen, kan den som udgangspunkt ankes til en højere instans én gang. Hvis sagen ankes senest 2 uger efter at dommen er afsagt, har anken opsættende virkning. Det betyder, at dommen ikke skal efterleves, og at sagen i stedet udsættes, indtil den næste instans har truffet sin afgørelse i sagen. Hvis dommen ankes i perioden fra 2 uger efter domsafsigelse til 4 uger efter domsafsigelse, har dommen ikke opsættende virkning. Det betyder, at dommen kan fuldbyrdes af den vindende part – dog med risiko for, at dommen ændres af ankeinstansen. 

Hvis du har en familie-,  hus- eller indboforsikring er svaret næsten altid ja. Retshjælpsdækningen er integreret i forsikringer såsom hus- og indboforsikringen og er ikke en særskilt forsikring. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en retshjælpsforsikring, der dækker, kan du kontakte dit forsikringsselskab og undersøge det. 

Hvis din sag har en værdi under 50.000 kr. og dermed betragtes som en småsag, dækker din retshjælpsforsikring alene en meget begrænset del af dine advokatudgifter. I et sådan tilfælde vil du alene få dækket dine advokatudgifter til den dag, hvor sagen skal for en dommer i retten. Det betyder med andre ord, at der ikke er dækning for hele processen forud for sagen i retten. Forberedelsen forud for dagen i retten  er den mest tidskrævende og omkostningstunge del af en retssag. Årsagen til den begrænset dækning er, at systemet er indrettet således, at retssager med en værdi under 50.000 kr. skal kunne føres uden brug af advokater. I visse tilfælde vil sagen på trods af dens værdi være så kompliceret, at der er behov for advokatbistand, og i et sådan tilfælde vil retshjælpsforsikringen dække udgifterne for hele retssagen fra start til slut.

Hvis du er dækket af en forsikring, skal du ikke selv betale for udgifterne til din retssag bortset fra en mindre selvrisiko, der fremgår af din forsikringspolice. Retshjælpsforsikringer er tegnet med et dækningsmaksimum – f.eks. på 125.000 kr. Hvis udgifterne til retssagen overstiger dette beløb, er forsikringsdækningen udtømt, og du skal i det tilfælde selv betale for de udgifter, der overstiger forsikringsdækningen.  

Det er din advokat, der skal anmelde sagen til dit forsikringsselskab med en beskrivelse af sagens faktiske og juridiske forhold. Forsikringsselskabet tager herefter stilling til, om sagen er omfattet af retshjælpsforsikringen. Hvis forsikringsselskabet giver dækning til retssagen, medfører det, at advokaten alene må kræve sit salær af forsikringsselskabet bortset fra selvrisiko og eventuelt beløb ud over maksimumdækningen.