Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5522
Start din sag

Tal med en entrepriseadvokat - 8743 5522

Det er helt uforpligtende

PRIVAT
ERHVERV

Fejl og mangler ved fast ejendom?

Er der byggerod på pladsen, eller bærer byggeriet præg af fejl og mangler, så er du ikke alene om at være stødt på problemer med håndværkere. Hos Sagførerne har vi set utallige eksempler på fejl og mangler i forbindelse med byggeprojekter, og vi har stor erfaring med at rådgive bygherren i forbindelse med byggeri.

Har jeg en sag, hvis jeg opdager fejl og mangler efter et boligkøb?

Det kan du have. Det afhænger blandt andet af, hvilken mangel der er tale om, hvad du fik oplyst inden købet, hvor alvorlig manglen er, og om sælger kendte eller burde have kendt til forholdet.

Det kan eksempelvis være fugt, skimmelsvamp, ulovlige installationer, fejl på badeværelset, manglende kvadratmeter eller andre forhold, som først bliver synlige efter overtagelsen.

Vi kan gennemgå din sag og hjælpe med at vurdere, om der er grundlag for at rette et krav mod sælger eller andre ansvarlige.

Hvem hæfter for skjulte fejl og mangler ved en bolig?

Det afhænger af den konkrete situation. Et krav kan efter omstændighederne være relevant over for eksempelvis sælger, en håndværker, entreprenør eller andre involverede.

Det afgørende er blandt andet, hvad der er galt, hvornår arbejdet er udført, hvilke oplysninger du fik inden købet, og hvilken dokumentation der findes.

Er du i tvivl om, hvem et krav skal rettes imod, kan vi hjælpe med at gennemgå sagen og vurdere dine muligheder.

Hvad gør jeg, hvis en håndværker eller entreprenør ikke vil udbedre fejl?

Hvis arbejdet ikke er udført som aftalt, er det vigtigt at få dokumenteret fejlene og kommunikationen med håndværkeren eller entreprenøren.

Det kan eksempelvis være problemer med murværk, fuger, gulve, VVS, badeværelser, køkkener eller andre dele af et byggeprojekt.

Vi kan hjælpe med at vurdere manglerne juridisk og rådgive om næste skridt – herunder krav om udbedring eller betaling og, hvis det bliver nødvendigt, en egentlig tvist.

Hvad skal jeg gøre, når jeg opdager en fejl eller mangel?

Det er en god idé at reagere hurtigt og sikre dokumentation. Tag billeder, gem mails og aftaler, og undgå så vidt muligt at få forholdet udbedret, før den nødvendige dokumentation er sikret.

Har du en byggesagkyndig rapport, tilstandsrapport, købsaftale, entreprisekontrakt eller korrespondance med sælger eller håndværker, er det også relevant materiale.

Vi kan hjælpe dig med at vurdere, hvordan du bedst går videre, og hvem du eventuelt skal rette et krav imod.

Kan min forsikring betale for advokaten?

I nogle sager kan en retshjælpsforsikring dække en del af advokatomkostningerne. Det afhænger blandt andet af din forsikring og den konkrete tvist.


Har du allerede fået oplyst, at du har retshjælpsdækning, må du gerne fortælle os det, når du kontakter os. Vi kan herefter se nærmere på mulighederne i forbindelse med din sag.

Hvad koster det at få en advokat til at vurdere min sag?

Prisen afhænger af sagens karakter og omfang. Nogle sager kan afklares relativt hurtigt, mens andre kræver gennemgang af omfattende dokumentation, forhandling med modparten eller en retssag.

Du kan kontakte os til en indledende og uforpligtende samtale om din situation. Hvis vi skal hjælpe dig videre, taler vi om pris og næste skridt, inden arbejdet sættes i gang.

Hyppige fejl og mangler

De mest sete fejl og mangler er:

    • Det udførte arbejde er ikke lavet håndværksmæssigt korrekt.
    • Regningen er højere end aftalt.
    • Der er uenighed om, hvad der kan faktureres som ekstraarbejder.
    • Den lagte tidsplan for byggeriet bliver ikke overholdt.
    • Entreprenøren ændrer på aftalen efter, arbejdet er gået igang.


Smuldrende murværk er et af de mest almindelige problemer ved nybyggeri og kan skyldes udførelses- eller materialefejl. Vi anbefaler hurtig dokumentation og handling for at sikre jeres rettigheder.

Nogle gange kan projekterne reddes med en skrivelse på vores brevpapir. Andre gange kræver det, at der afholdes syn og skøn, og i yderste konsekvens kan en retssag være uundgåelig. Under alle omstændigheder bør du få vurderet sagen af en advokat med speciale i byggesager, straks problemerne viser sig. Det kan nemlig være altafgørende for dine muligheder, at du får reageret korrekt og rettidigt.

Ring til os på telefonnummer 8743 5522 eller skriv til os på vores kontaktformular og få vurderet din sag. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Særligt om fejl og mangler

Vi ser ofte, at du som forbruger står på den ene side og siger, at der er fejl og mangler i byggeriet, mens håndværkeren står på den anden side og siger, at det er der ikke.


Det giver en række udfordringer, når vi skal rådgive dig som advokat, fordi vi har altid som minimum brug for at vide følgende:


  1. Er der tale om en fejl og mangel i juridisk forstand?
  2. Hvad består fejlen eller manglen i?
  3. Hvad er den rette udbedringsmetode?
  4. Hvad koster udbedringen?

For at sætte os i stand til at rådgive dig på den bedst mulige vis, anbefaler vi derfor, at du allierer dig med en byggesagkyndig , så han kan besvare spørgsmålene ovenfor. På den måde kan vi bedre rådgive dig i forhold til, om sagen kan løses ved en skrivelse til håndværkeren på vores brevpapir med den byggesagkyndiges rapport som bilag, eller om vi skal ud i et indenretligt syn og skøn og måske endda en retssag  under din retshjælpsforsikring .


Ring til os på 8743 5522 , eller skriv til os på vores kontaktformular, så vi kan hjælpe dig godt videre i processen.

Vil du vide mere?

Nedenfor kan du læse mere om fejl og mangler og hvad du skal være opmærksom på, hvis du oplever fejl og mangler ved byggeriet.

  • Typiske fejl og mangler
  • Hvis du oplever fejl og mangler
  • Vigtigt at vide
  • Undgå fejl og mangler
  • Typiske fejl og mangler

    Fejl og mangler ved badeværelsesgulve
    Porøse fuger
    Sætningsrevner
    Syreskader på murværk
    Skrukke fliser
    Revner i fuger

    Fejl og mangler ved badeværelsesgulve

    Et hyppigt set problem ved byggerier og renoveringer er badeværelsesgulve, som af forskellige årsager ikke kan modstå den belastning af fugt og vand, som et badeværelsesgulv normalt er udsat for, eller som ikke har tilstrækkeligt fald til at lede det vand, der ender på gulvet mod gulvafløb.

    Badeværelsesgulve skal ifølge bygningsreglementet leve op til de regler, der gælder for vådrum. Det betyder rent praktisk, at gulvet skal laves, så det er vandtæt og kan tåle den belastning fra vang og fugt, som må forventes på et badeværelse. Hvis det ikke er tilfældet, vil du ofte have mulighed for at rejse krav mod de ansvarlige entreprenører. 

    Hos Sagførerne er vi eksperter i byggesager og har stor erfaring fra lignende sager. Hvis dit badeværelsesgulv giver problemer pga. fejl og mangler, er det derfor en god ide at kontakte vores entrepriseadvokater. Vi kan hjælpe dig med sagen, så du ikke ender med at skulle døje med et dårligt gulv eller store udbedringsregninger.

    Porøse fuger

    Det er vigtigt, at fugerne på et murstenshus er lavet ordenligt og er i god stand. Fejl og mangler i form af Porøse fuger kan resultere i skader og hurtigere nedbrydning af de øvrige bygningsdele. Beskadigede fuger kan f.eks medføre, at murstene hurtigere nedbrydes.

    Hos Sagførerne er vi eksperter i byggesager og kan hjælpe dig til den optimale løsning, hvis du oplever problemer med fugearbejdet eller lignende. Vi håndterer byggesager over hele Danmark og har haft mange sager om fejl og mangler ved murværk. Vi er både specialiserede i juraen på området og har stor indsigt i de byggetekniske forhold. Det giver os et stærkt grundlag for at varetage din sag på den optimale måde.

    I nogle tilfælde kan vi nå til en god løsning alene ved at sende en skrivelse til entreprenøren på vores brevpapir. I andre tilfælde kan vi være nødt til at tage yderligere retlige skridt så som at indbringe sagen for retten. Uanset hvad der skal til i din sag, kan vi håndtere sagen hele vejen igennem.

    Sætningsrevner

    Sætningsrevner er fejl og mangel, som kan opstå på et hus, når det 'sætter sig'. Revnerne starter typisk nede fra soklen, og bevæger sig op gennem murværket. Ofte skyldes det, at der er problemer med husets fundering. F.eks. fordi der ikke er lavet tilstrækkelige jordbundsundersøgelser, før byggeriet startede.

    Sætningsskader kan blive ganske alvorlige og kan i yderste konsekvens få huset til at styrte sammen. Samtidigt kan de være meget dyre at få udbedret. Især hvis de får lov til at udvikle sig. Derfor bør du hurtigt få taget handling, hvis du opdager sætningsrevner på dit hus.

    Hos Sagførerne er vi eksperter i byggesager og har jævnligt sager om sætningsskader. Vi kan derfor hjælpe dig med at håndtere din sag fra start til slut. Vi kan hjælpe dig med at rejse de relevante krav, mod de entreprenører, som er ansvarlige for problemerne. På den måde undgår du, at det er dig som ender med regningen for at få udbedret sætningsrevnerne.

    Vi hjælper også gerne med at få iværksat de undersøgelser, der er nødvendige for at få kortlagt, hvad sætningsrevnerne skyldes, og hvor alvorlige de er.

    Syreskader på murværk

    Når en mur er færdigmuret, kan der foretages afsyring for at fjerne mørtelrester og lignende. Hvis afsyringen foretages forkert indebærer det dog en risiko for, at der opstår fejl og mangler i form af syreskader på murværket. Det kan både gå ud over mursten og fugerne.

    Syreskader kommer ofte til udtryk i form af forvitrede sten og fuger, misfarvninger eller fuger der svækkes fordi de ikke hærdes tilstrækkeligt. Det kan både ende med at ødelægge murværkets æstetik og medføre forringet holdbarhed.

    Hos Sagførerne har vi stor erfaring med sager om syreskader. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har opdaget syreskader. Vi kan hjælpe dig med at håndtere sagen og forfølge dit krav overfor den ansvarlige entreprenør, så du hurtigst muligt kan få afhjulpet skaderne og få et resultat uden syreskader.

    Skrukke fliser

    Fliser på gulve og vægge kan få problemer med vedhæftningen til underlaget, hvis de er sat forkert op. Det kan give problemer med vandindtrængning, revner, fliser der buler ud eller falder ned. Skrukke fliser kan skyldes forskellige ting så som:

    • At fliserne er sat eller lagt forkert.
    • At den anvendte fliseklæber er forkert.
    • At fliserne er opsat på et uegnet underlag eller et underlag, som ikke er korrekt klargjort.
    • At fliserne er monteret, mens underlaget var fugtigt.

    Uanset årsagen skal du ikke acceptere fejl og mangler ved fliserne, hvis arbejdet er udført af professionelle håndværkere. Hvis der er skrukke fliser, vil du som udgangspunkt kunne kræve, at de uden beregning udbedrer problemerne.

    Er entreprenøren ikke villig hertil, eller vil han slet ikke anerkende, at der er problemer, står vi altid klar til at hjælpe. Vi har haft mange tilsvarende sager, og hjælper også gerne dig i mål, så du ikke selv skal stå med regningen.

    Revner i fuger

    Revner i fuger kan fører til skade på murværket, og yderligere resulterer i, at huset påføres fugtskader. Hvis du oplever revner i fugerne, bør du få det undersøgt og eventuelt udbedret før revnerne forvolder yderligerer skade.

    Med andre ord har fugen ikke blot betydning for udtrykket, men tilmed en praktisk funktion, hvorfor man som ejer bør være opmærksom på eventuelle revner.

    Er de ansvarlige ikke lydhøre over for de skader, du præsenterer, kan det vokse sig til konflikt der kræver involvering af en erfaren entrepriseadvokat. 

  • Hvis du oplever fejl og mangler

    Hvornår er der tale om en mangel?
    Syn og skøn ved fejl og mangler
    Bygherrens ret til udbedringsgodtgørelse
    Entreprenørens afhjælpningsret
    Reklamation over fejl og mangler
    Retssag om fejl og mangler

    Hvornår er der tale om en mangel?

    Hvis du af den ene eller anden grund er utilfreds med resultatet af håndværkernes arbejde, kan det være relevant at rejse krav mod de håndværkere, der har arbejdet på byggeriet. For at det er muligt, er det dog som udgangspunkt et krav, at der er tale om en mangel. Hvis ikke det, du er utilfreds med, udgør en mangel i juridisk forstand, kan du som udgangspunkt ikke rejse krav.

    Før du begynder at fremsætte krav mod håndværkerne, bør du derfor forholde dig til, om der er tale om en mangel. I nogle tilfælde er svaret helt oplagt. I andre tilfælde kan det være sværere at vurdere. Vi anbefaler altid, at du konsulterer en entrepriseadvokat i processen.

    Læs mere om hvornår der er tale om en mangel

    Om der er tale om en mangel afhænger først og fremmest af, om resultatet svarer til det, der er aftalt og det, som du med rimelighed kan forvente. Selvom det lyder enkelt, kan det dog være sværere end som så at vurdere, om byggeri er mangelfuldt.

    I vurderingen af om der er tale om en mangel, kan du tage udgangspunkt i følgende retningslinjer:

        • Svarer resultatet til det, der er aftalt? Først og fremmest skal resultatet leve op til det, der er aftalt. Derfor bør du også få så klar en aftale som muligt på plads med håndværkerne før arbejdet påbegyndes. Aftalen skal altid være på skrift.
        • Er der anvendt de aftalte materialer? Der vil ofte være tale om en mangel, hvis håndværkerne har benyttet andre materialer end dem, der er aftalt.
        • Svarer holdbarheden til det, du med rimelighed kan forvente? Et nyt tag skal eksempelvis ikke have problemer med vandindtrængen allerede efter få år.
        • Har håndværkerne givet alle de oplysninger, der kunne have betydning for dit valg? Håndværkerne skal give alle de oplysninger, som de har eller burde have, der kan forventes at få betydning for dit valg. Det kan eksempelvis være oplysninger om materialernes holdbarhed eller egnethed til det pågældende byggeprojekt.
        • Er de anvendte materialer af almindelig god kvalitet? Som udgangspunkt har du krav på, at de anvendte byggematerialer er af almindelig god kvalitet. Det behøver ikke være de bedste materialer der findes, men holdbarheden, anvendeligheden og kvaliteten skal, medmindre andet er aftalt, være almindeligt god. Det gælder især, hvis det er håndværkerne selv, der har valgt materialerne.
        • Er arbejdet udført håndværksmæssigt korrekt? Arbejdet skal udføres fagmæssigt korrekt ud fra de standarder som gælder på det pågældende fagområde.
        • Lever byggeriet op til gældende regler og lovgivning? Som udgangspunkt er der tale om en mangel, hvis ikke arbejdet lever op til de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor arbejdet blev udført.
        • Svarer kvaliteten til det, du med rimelighed kan forvente? Som udgangspunkt er der tale om en mangel, hvis ikke arbejdets kvalitet i almindelig lever op til det, du med rimelighed kan forvente, når det er udført af professionelle.
        • Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet? Des højere pris du har betalt for arbejde, materialer og lignede, des højere kvalitet kan du som udgangspunkt forvente. En usædvanligt høj pris kan medføre, at der skal mindre til, for at der er tale om en mangel.

    Som det fremgår, er der mange momenter, som kan tages med i vurderingen af, om der er tale om en mangel. Det vil ofte være en meget konkret vurdering, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige forhold.

    Hvis du mener, at der er mangler ved dit byggeri eller håndværkernes arbejde, bør du straks kontakte en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at vurdere sagen og dine muligheder. Ofte er det altafgørende for dine muligheder, at der reageres hurtigt.

    Der er nemlig flere måder, hvorpå du kan fortabe dine muligheder for at sanktionere manglerne, hvis der reageres for sent.

    Du er altid velkommen til at kontakte os hos Sagførerne, hvis du oplever problemer med fejl og mangler. Første samtale med en erfaren entrepriseadvokat er altid gratis, så det koster dig ingenting at få en umiddelbar vurdering af din sag.

    Syn og skøn ved fejl og mangler

    I sager om fejl og mangler vil det ofte være nødvendigt at få afholdt syn og skøn for at fastslå, hvad der er op og ned. Ved syn og skøn får man en uafhængig fagmand til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse af sagen (skønnet).

    Syn og skøn kan blandt andet bruges til at afklare, om der reelt er tale om fejl og mangler, hvor omfangsrige manglerne er, hvad manglerne skyldes og hvad det må forventes, at udbedring vil koste.

    Læs mere om syn og skøn i forbindelse med fejl og mangler

    Hvis der afholdes syn og skøn er fremgangsmåden sådan, at der først udpeges en skønsmand. Det foregår normalt igennem retten, som varetager det overordnede ansvar for, at processen sker i overensstemmelse med lovens regler.

    Skønsmanden skal være en uafhængig person, som betragtes som sagkyndig på området. Det kan eksempelvis være en byggesagkyndig.

    At skønsmanden skal være uafhængig betyder, at han ikke må have særlige relationer til nogen af parterne, særlig interesse i sagens udfald eller lignende.

    Parterne stiller herefter de spørgsmål til skønsmanden, som de ønsker besvaret. Spørgsmålene skal være neutrale og relevante i forhold til det tema, som ønskes belyst. Hvis der stilles spørgsmål, som ikke opfylder disse kriterier, kan retten nægte, at disse spørgsmål bliver stillet.

    Herefter foretager skønsmanden en besigtigelse af forholdene. Det sker fysisk på den ejendom, som er genstand for uenighederne. Skønsmanden laver her de undersøgelser som er mulige og nødvendige for at kunne svare på det, der er stillet spørgsmål om.

    Når skønsmanden har foretaget sin besigtigelse, udarbejder han en skønserklæring, hvori han (hvis muligt) svarer på de spørgsmål, som parterne har stillet. I nogle tilfælde vil der herefter være mulighed for, at parterne kan stille uddybende spørgsmål.

    Skønserklæringen vil ofte få stor betydning for sagens udfald. Den kan blandt andet bruges som et bevismiddel i en retssag eller som grundlag for et forlig mellem parterne.

    Du kan læse meget mere om syn og skøn på vores side om syn og skøn.

    Vi anbefaler altid, at du gør brug af en entrepriseadvokat, hvis du er involveret i en sag om fejl og mangler. Det gælder endnu desto mere, hvis der skal afholdes syn og skøn i sagen. 

    Da skønserklæringen ofte vil få meget stor betydning for sagens udfald, er det vigtigt, at du repræsenteres af en advokat i processen, som kan sikre, at du får det optimale ud af skønsforretningen. For at kunne få det optimale udbytte af et syn og skøn, er det nødvendigt at have stor kendskab til både juraen på området og byggetekniske forhold. Begge dele har vores entrepriseadvokater, som arbejder med disse sagstyper som en del af deres daglige arbejde.

    Bygherrens ret til udbedringsgodtgørelse

    I byggesager ses det ofte, at entreprenører ikke vil anerkende fejl og mangler ved deres arbejder. Bygherren kan i så fald blive nødt til at hyre en anden entreprenør ind til at færdiggøre byggeriet eller rette op på fejlene. Som bygherre kan du i så fald have ret til at få dækket dine omkostninger hertil af entreprenøren. Det kaldes udbedringsgodtgørelse.

    Hvis du ender i en situation, hvor du mener, at der er fejl og mangler ved entreprenørens arbejde, men entreprenøren ikke vil anerkende dette, anbefaler vi, at du tager kontakt til en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at vurdere næste skridt.

    Det er særligt vigtigt, at du får hjælp af din advokat til at vurdere, om der reelt er tale om mangler ved entreprenørens arbejde. Du er kun berettiget til at iværksætte misligholdsbeføjelser, hvis der reelt er tale om mangler.

    Læs mere om bygherrens ret til udbedringsgodtgørelse

    Entreprenøren har en afhjælpningspligt overfor bygherren. Hvis entreprenøren ikke udbedrer fejl og mangler, efter bygherren har reklameret og krævet afhjælpning, så kan bygherren antage en anden entreprenør til at udbedre de konstaterede fejl og mangler for entreprenørens regning ud fra de faktiske afholdte omkostninger. Denne erstatning kaldes udbedringsgodtgørelse.

    Udbedringsgodtgørelsen er altså en mulighed for, at du på entreprenørens regning kan få rettet op på de fejl og mangler, som entreprenøren ikke vil anerkende. På den måde kan du færdiggjort byggeriet uden at afvente det endelige udfald af tvisten med entreprenøren.

    Omvendt har entreprenøren en afhjælpningsret, og hvis bygherren uberettiget fratager entreprenøren muligheden for at udbedre sine fejl og mangler, så kan bygherren risikere, at adgangen til at kræve dækning for udbedringsomkostningerne begrænses eller bortfalder. Du skal altså give entreprenøren lejlighed til selv at rette op på manglerne, før du går videre.

    For at undgå at adgangen til udbedringsgodtgørelse bortfalder, anbefaler vi altid, at du allierer dig med en entrepriseadvokat, som kan vurdere sagen og varetage dialogen med entreprenøren.

    Juraen er, at hvis bygherren uberettiget fratager entreprenørens sin afhjælpningsret, så kan bygherren alene kræve en erstatning i form af udbedringsgodtgørelse, der svarer til det, som det ville have kostet entreprenøren selv at rette sine fejl. Dette kaldes kostprisen.

    Kostprisen er et skøn over, hvad det koster entreprenøren at udføre sine arbejder, når entreprenørens fortjeneste ikke bliver lagt oven i. Kostprisen er også uden moms.

    Hvis entreprenøren undtagelsesvis kunne havde fået foretaget sin afhjælpning for bygherren uden omkostninger, så kan bygherren som udgangspunkt ikke kræve udbedringsgodtgørelse. Denne situation kan opstå, når entreprenøren selv har hyret en underentreprenør ind til at lave de mangelfulde arbejder, og entreprenøren kunne have videreført sit krav om afhjælpning til sin underentreprenør, hvis ikke bygherren uberettiget havde frataget entreprenøren sin afhjælpningsret.

    Det er derfor vigtigt først at undersøge, om en entreprenør har tabt sin afhjælpningsret, før du sætter en anden entreprenør til at udbedre fejl og mangler. Dit krav på udbedringsgodtgørelse reduceres kraftigt, hvis entreprenøren stadig havde afhjælpningsret.

    Vurderingen af, om en entreprenør har mistet sin afhjælpningsret er kompliceret, og bør ikke foretages uden juridisk bistand. Hos Sagførerne er vi eksperter i jura om fast ejendom og har stor erfaring med denne type af sager. Vi hjælper dig altid gerne med at varetage dialogen med entreprenøren, så det sikres, at du får den optimale løsning.

    Entreprenørens afhjælpningsret

    Det ses ofte, at der i byggesager opstår problemer med fejl og mangler. Særligt ved større byggesager kan det være svært helt at undgå, at der i løbet af processen opstår fejl.

    Som bygherre har du dog naturligvis krav på et færdigt resultat, der er uden fejl og mangler. Derfor bør du også straks reklamere overfor entreprenøren, hvis du opdager fejl og mangler. I reklamationen bør du være så konkret som muligt angående de fejl, du har opdaget.

    Entreprenøren har således både ret og pligt til at rette op på fejlene. Afhjælpningsretten indebærer, at entreprenøren har ret til få lov til at forsøge at afhjælpe manglerne, før du iværksætter andre misligholdsbeføjelser.

    Læs mere om entreprenørens afhjælpningsret

    Først når entreprenøren har haft mulighed for at bruge sin afhjælpningsret, kan du gå videre med andre sanktioner overfor manglerne - så som at hyre en anden entreprenør ind til at færdiggøre byggeriet eller rette op på fejlene og kræve udbedringsgodtgørelse.

    Første skridt, når du opdager fejl og mangler, er derfor at reklamere til entreprenøren. Det vil sige, at du bør gøre entreprenøren opmærksom på de fejl og mangler, du har fundet. Reklamationen bør af bevismæssige årsager altid dokumenteres skriftligt.

    Vi står gerne for at formulere reklamationsskrivelser og varetage dialogen med entreprenøren, så du er sikker på, at alt sker juridisk korrekt.

    Når entreprenøren har modtaget reklamationen, har han både ret og pligt til at afhjælpe manglerne. Det vil sige, at før du kan iværksætte andre sanktioner, skal entreprenøren have mulighed for selv at rette op på fejlene. Du skal derfor tillade, at entreprenøren får adgang til at lave de undersøgelser og det arbejde, der er nødvendigt for at afhjælpe fejlene.

    Hvis entreprenøren ikke vil anerkende de fejl og mangler, du har reklameret over eller ikke vil foretage afhjælpning, kan du gå videre med andre skridt. Praktisk relevant er det, at du i så fald har ret til udbedringsgodtgørelse.

    Det vil sige, at du kan antage en anden entreprenør til at udbedre de konstaterede fejl og mangler. Dette kan ske for entreprenørens regning ud fra de faktiske afholdte omkostninger. Denne erstatning kaldes udbedringsgodtgørelse. På den måde bør det i sidste ende ikke være dig, der kommer til at betale for at rette op fejl ved din entreprenørs arbejde.

    Vi anbefaler altid, at du allierer dig med en entrepriseadvokat, hvis du oplever problemer med fejl og mangler. Reglerne på området kan være ganske komplicerede, og du risikerer let at komme til at sætte dig selv i en dårlig situation, hvis du ikke har det fulde overblik. Der er både undtagelser til de regler, som er beskrevet her, ligesom der kan være vilkår i din aftale med entreprenøren, som kan have stor betydning for, hvordan sagen skal håndteres.

    Hos Sagførerne er vi eksperter i byggesager og vores entrepriseadvokater har stor erfaring med at håndtere denne type sager. Vi hjælper også gerne dig med at få en optimal løsning.

    Reklamation over fejl og mangler

    Når du opdager, at der er fejl og mangler ved dit byggeri eller andet form for arbejde, du har fået lavet af håndværkere, bør du straks reklamere til de håndværkere, som har udført arbejdet. Det vil sige, at du kontakter entreprenøren skriftligt og gør opmærksom på de fejl og mangler, du har fundet. Du skal samtidig gøre opmærksom på, at du vil have manglerne afhjulpet.

    Det er en rigtig god ide, hvis du fra starten kontakter en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at styre processen. Din advokat kan hjælpe dig med at forfatte reklamationsskrivelsen korrekt og stå for dialogen med entreprenøren.

    Læs mere om reklamationer over fejl og mangler

    Hvis du bliver opmærksom på, at der er fejl og mangler, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt. Hvis du er for langsom til at få reklameret, kan du risikere, at dit krav mod entreprenøren bortfalder på grund af forældelse eller passivitet.

    Der er nemlig et krav om, at du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du opdagede eller burde have opdaget manglerne. Lever du ikke op til dette krav, risikerer du, at kravet bortfalder som følge af passivitet.

    Du skal særligt være opmærksom på at få reklameret hurtigt, hvis der er gået årevis siden, byggeriet blev afleveret. Det er nemlig sådan, at krav i anledning af fejl og mangler kan forældes.

    Først og fremmest forældes dit krav, hvis der er gået mere end tre år siden, du opdagede eller burde have opdaget manglerne.

    Derudover er det sådan, at når der er gået 10 år fra byggeriets aflevering, forældes dit krav uanset, om manglerne endnu ikke havde vist sig. Derfor bør du være særligt opmærksom på, om der gemmer sig fejl og mangler, når 10 års fristen nærmer sig sit udløb. I så fald bør du hurtigt få indledt en sag om manglerne.

    Hos Sagførerne er vi eksperter i byggesager. Vi har stor erfaring med at håndtere sager om fejl og mangler. Vi hjælper dig altid gerne med at håndtere reklamationsprocessen.

    Retssag om fejl og mangler

    En retssag er normalt sidste skridt for at få løst en tvist om fejl og mangler. Det kan blive aktuelt, hvis det ikke er muligt at nå frem til en acceptabel løsning med entreprenøren på anden vis. F.eks. fordi entreprenøren ikke vil anerkende manglen.

    Når vi rådgiver i sager om fejl og mangler, søger vi som hovedregel at undgå, at det ender i en retssag. Det skyldes, at retssager ofte er relativt dyre og tager lang tid at få gennemført. I reglen er det også entreprenørens bedste interesse, hvorfor vi ofte lykkes med at lukke sagen ved et forlig, før det ender med en retssag.

    Læs mere om retssager om fejl og mangler

    Hvis en retssag viser sig nødvendig, skal det afklares, om dit forsikringsselskab vil dække dine omkostninger igennem din retshjælpsforsikring. Mange har en retshjælpsforsikring gennem deres husforsikring eller byggeforsikring.

    Det sørger vi for at undersøge. Hvis der er mulighed for forsikringsdækning, sørger vi også for at lave de nødvendige ansøgninger til forsikringsselskabet.

    Før eller under retssagen vil det ofte være nødvendigt at gennemføre et syn og skøn for at få afklaret, hvad der er op og ned i sagen. Det kan også være hensigtsmæssigt, at du allierer dig med en byggesagkyndig, som kan bistå med faglig ekspertise angående sagens byggetekniske aspekter. Blandt andet så skønsmanden kan blive stillet de rigtige spørgsmål.

    Hos Sagføreren er vi eksperter i byggesager og fører hele tiden et stort antal sager over hele Danmark. Vi kan derfor hjælpe dig effektivt til en god løsning i din sag. Også hvis det viser sig nødvendigt at gå i retten for at få ret.

    Vi sørger naturligvis for at holde dig løbende orienteret om sagens forløb og drøfte de strategiske overvejelser med dig. Vi indleder ikke en retssag, før du er blevet grundigt oplyst om de muligheder og risici, en retssag vil indebære i din sag.

  • Vigtigt at vide

    Forældelse af ansvar for fejl og mangler
    Afleveringsforretning
    Retshjælpsforsikring ved fejl og mangler
    Fejl- og mangelliste
    1- og 5-årsgennemgang

    Forældelse af ansvar for fejl og mangler

    Hvis du opdager, at der er fejl og mangler ved dit byggeri eller noget arbejde, du har fået lavet af håndværkere, bør du altid reagere så hurtigt som muligt. Det vigtigste er, at du med det samme reklamerer overfor den entreprenør, der har stået for arbejdet. Det er også en rigtig god ide, hvis du kontakter en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at håndtere processen på den rigtige måde.

    Det er vigtigt, at du får reklameret og foretaget øvrige nødvendige skridt i sagen hurtigt, da du kan risikere, at dit krav mod entreprenøren forældes, hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt hurtigt. 

    For at undgå at dine krav forældes kan det blandt andet være nødvendigt at anlægge en retssag eller lave en særlig aftale med entreprenøren. Derfor bør du hurtigt få en entrepriseadvokat med ind over, som kan sikre at der tages de nødvendige foranstaltninger. Især hvis der er gået længere tid siden, byggeriet blev afleveret.

    Læs mere om forældelse af ansvar for fejl og mangler

    Hvis dine håndværkere har leveret et stykke mangelfulgt arbejde, har du et krav mod dem lydende på, at de afhjælper (udbedrer) manglerne eller betaler dig en erstatning, der svarer til det tab, du har lidt.

    Uanset hvor velbegrundet dit krav er, forældes det dog efter en årrække. Når dit krav er forældet, har det den virkning, at det bortfalder. Entreprenøren er herefter ikke længere forpligtet til at opfylde det. Derudover kan det bortfalde, hvis du i for lang tid forholder dig passiv.

    Forældelse

    Reglerne om forældelse er komplicerede. Selv for advokater ses det, at fristerne giver anledning til problemer. Derfor anbefales det altid, at du får professionel hjælp til at håndtere spørgsmål om forældelse.

    Der er to forældelsesfrister, du skal holde styr på. Først og fremmest gælder der en frist på 10 år, som kaldes den objektive forældelsesfrist. Ved siden af denne gælder der en frist på 3 år, som kaldes den subjektive forældelsesfrist.

    Den objektive forældelsesfrist begynder at løbe, når byggeriet afleveres. Når der er gået 10 år fra byggeriet er afleveret, er det således ikke længere muligt at rejse krav som følge af mangler eller lignende. Det gælder uanset, om manglerne først opdages eller viser sig, efter de 10 år er gået. Derfor er det meget vigtigt, at du før udløbet af 10 års fristen sikrer dig, at alle relevante krav er rejst korrekt overfor de ansvarlige entreprenører.

    Ved siden af den objektive frist på 10 år gælder den kortere, subjektive forældelsesfrist på 3 år. Fristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor du opdager eller burde have opdaget, at der er mangler ved byggeriet. Virkningen er, at når der er gået 3 år, fra du opdagede eller burde have opdaget en mangel, kan du ikke længere rejse krav i anledning heraf. Det gælder også, selvom 10 års fristen endnu ikke er udløbet.

    Passivitet

    Udover reglerne om forældelse, skal du være opmærksom på, at dit krav kan bortfalde som følge af passivitet. Reglerne  om passivitet er sådan, at dit krav mod entreprenøren kan bortfalde, hvis du ikke reklamerer indenfor rimelig tid efter, at du opdagede eller burde have opdaget manglerne.

    Der er ingen faste regler for, hvor længe du skal have forholdt dig passiv, før det sker, men det kan ikke anbefales at teste grænserne af. For at undgå risikoen for, at dit krav forældes eller bortfalder på grund af passivitet, bør du altid reagere hurtigt, når du opdager fejl og mangler.

    Afleveringsforretning

    Når håndværkerne har færdiggjort deres arbejde, er det normalt, at der afholdes en såkaldt afleveringsforretning, hvor håndværkerne afleverer arbejdet til dig som bygherre.

    Ved afleveringsforretningen går du sammen med entreprenøren arbejdet igennem for, om der er fejl og mangler. For at få størst mulig sikkerhed for, at du får opdaget eventuelle fejl og mangler, bør du alliere dig med en byggesagkyndig, som kan deltage i afleveringsforretningen og sikre, at du får fundet alle fejl og mangler. Det er samtidig en rigtig god ide, hvis du på forhånd kontakter en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at håndtere processen omkring de fejl og mangler, som viser sig på afleveringsforretningen. 

    Læs mere om afleveringsforretninger

    Formålet med afleveringsforretningen er, at bygherre og entreprenøren kan få afklaret, om arbejdet er færdigt og fejlfrit, eller om der er fejl og mangler, som skal udbedres. Derfor laves der en mangelliste, hvor fejl og mangler skrives på.

    Samtidig bør der aftales en kort tidsfrist for entreprenøren til at få udbedret de fundne mangler.

    Hvis der ved afleveringsforretningen opdages væsentlige mangler, bør du helt afvise at tage imod afleveringen af byggeriet. Det kan eksempelvis være mangler, som gør det umuligt eller meget genefuldt at tage byggeriet i brug. I så fald udskydes afleveringen til entreprenøren mener, at byggeriet kan stå færdigt.

    Det er en rigtig god ide, hvis du forud for afleveringsforretningen (og allerhelst før du underskriver entreprisekontrakten) tager kontakt til en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at håndtere de mangler, der viser sig. Det er nemlig i høj grad din entreprisekontrakt, der regulerer, hvordan fejl og mangler skal håndteres og hvilke sanktionsmuligheder, du har overfor entreprenøren. Derfor er det også en god ide at få hjælp af en advokat, når entreprisekontrakten forhandles.

    Din advokat kan hjælpe dig med at få håndteret reklamationerne overfor entreprenøren på den rigtige måde og sikre, at entreprenøren får udbedret manglerne korrekt og rettidigt.

    Det ses også ofte, at der er uenigheder om, hvorvidt der overhovedet er tale om en mangel, og hvor omfattende manglerne er. Det er essentielt, at du får hjælp af din entrepriseadvokat til at håndtere den slags uenigheder. Det er igen vigtigt for dine muligheder, at den slags uenigheder håndteres på den rigtige måde. Ofte indeholder entreprisekontrakten bestemmelser herom.

    Retshjælpsforsikring ved fejl og mangler

    Mange boligejere har en hus- eller bygningsforsikring, som indeholder en retshjælpsforsikring, der dækker udgifter til en række af de sager, du som privatperson kan blive involveret i.

    Det kan vise at være penge givet godt ud, hvis dit byggeri ender i en sag om fejl og mangler. Især hvis entreprenøren ikke vil anerkende manglerne eller foretage tilstrækkelig udbedring.

    Retshjælpsforsikringen vil i mange tilfælde dække en stor del af dine udgifter til at føre sagen. Det gælder blandt andet udgifter til advokatbistand, retssag, syn og skøn mv. Retshjælpsforsikringen kan på den måde sikre, at det bliver væsentligt billigere for dig at få ret.

    Du skal dog være opmærksom på, at mange forsikringsselskaber har som et krav for retshjælpsdækning, at du får en advokat til at føre din sag.

    Læs mere om retshjælpsforsikringer

    Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at føre sager om fejl og mangler. Det gælder også sager, som er omfattet af retshjælpsforsikring, hvor der er særlige regler, som skal iagttages.

    Vi hjælper altid gerne med at undersøge, om du kan få forsikringsdækning til sagen og udarbejde de nødvendige ansøgninger til forsikringsselskabet.

    Hvis det er muligt at få forsikringsdækning til sagen, vil det kunne gøre det væsentlige billigere for dig at forfølge dine krav. På den måde undgår du at skulle lade entreprenøren slippe ud fra økonomiske overvejelser om, hvad det vil koste at føre sagen.

    Der vil dog stadig være udgifter, du selv skal betale. Der kan være udgifter til dele af sagen, som forsikringen ikke dækker, ligesom der normalt er en selvrisiko, som du selv skal betale. Visse sager kan også blive så store, at de overstiger forsikringens dækningsmaksimum. Alt dette vender vi naturligvis med dig, før vi starter på sagen, så du ved, hvad du skal forvente.

    Fejl- og mangelliste

    Det er normalt, at byggeprojekter afsluttes med en afleveringsforretning, hvor bygherren og entreprenøren sammen med deres respektive rådgivere gennemgår byggeriet. Formålet med gennemgangen er at få afklaret, om der er fejl og mangler ved byggeriet.

    Eventuelle fejl og mangler noteres på en mangelliste, så der skabes et overblik over de fundne fejl og mangler. Samtidig bør der aftales en kort tidsfrist for entreprenøren til at få udbedret de fundne mangler.

    Læs mere om fejl- og mangellister

    Mangellisterne vil ofte være et vigtigt bevis, hvis der efterfølgende opstår uenigheder omkring, hvorvidt der var fejl eller mangler ved byggeriet, eller hvorvidt der blev reklameret rettidigt herover. Derfor bør du være grundig på afleveringsforretningen.

    For at få størst mulig sikkerhed for, at du får opdaget eventuelle fejl og mangler, bør du alliere dig med en byggesagkyndig, som kan deltage i afleveringsforretningen og sikre, at du får fundet alle fejl og mangler.

    Det er en rigtig god ide, hvis du forud for afleveringsforretningen (og allerhelst før du underskriver entreprisekontrakten) tager kontakt til en entrepriseadvokat, som kan hjælpe dig med at håndtere de mangler, der viser sig. Det er nemlig i høj grad din entreprisekontrakt, der regulerer, hvordan fejl og mangler skal håndteres og hvilke sanktionsmuligheder, du har overfor entreprenøren. Derfor er det også en god ide at få hjælp af en advokat, når entreprisekontrakten forhandles.

    For at få forfulgt alle fejl og mangler til dørs, bør du få hjælp af en entrepriseadvokat, som kan varetage dine interesser overfor entreprenøren. Det gælder især, hvis der er uenigheder om, hvorvidt der er mangler, hvor store manglerne er, eller hvordan de skal udbedres. Ofte indeholder entreprisekontrakten bestemmelser om, hvordan den slags tvister skal løses.

    1- og 5-årsgennemgang

    Det aftales ofte i entreprisekontrakten, at der skal afholdes 1- og eventuelt også 5-årsgennemgang af byggeriet. Formålet med gennemgangene er at finde mangler ved byggeriet, som ikke blev opdaget ved afleveringsforretningen.

    Gennemgangen afholdes fysisk i det hus, som er blevet renoveret eller bygget. Her deltager du som bygherre og entreprenøren. Det anbefales også, at du får en byggesagkyndig rådgiver til at deltage for at sikre, at fejl og mangler opdages. Før gennemgangen er det også en rigtig god ide at konsultere en entrepriseadvokat, så du er sikker på, at de fejl og mangler, der opdages, håndteres korrekt.

    Læs mere om 1- og 5-årsgennemgang

    Det er især almindeligt at aftale 1- og 5-årsgennemang ved større byggerier, hvor der er mange penge på spil. I AB-forbruger som er sæt standardvilkår, der ofte anvendes i forbrugerbyggesager, er det f.eks. bestemt, at der skal afholdes 1-årseftersyn, hvis prisen for arbejdet overstiger 50.000 kr.

    I forbrugerbyggesager er det ikke udgangspunktet, at der afholdes 5-årsgennemganng.

    Ved gennemgangen deltager bygherren og entreprenørerne samt deres rådgivere. Sammen gennemgår I byggeriet for at finde fejl og mangler. Til sidst udarbejdes en eftersynsrapport, hvor alle de mangler, bygherren har påpeget, skal noteres. Det gælder uanset om entreprenøren er enig eller ej. Er entreprenøren ikke enig i en mangel, skal det noteres.

    Det bør samtidig aftales hvordan og inden for hvilken frist, de fundne mangler skal udbedres. Du bør få lavet en aftale, som forpligter entreprenøren til at få udbedret manglerne inden for kort tid. Entreprenøren har nemlig pligt til at udbedre de fundne mangler inden for rimelig tid.

    Får entreprenøren ikke udbedret manglerne inden rimelig tid efter, de er påvist, kan du antage andre håndværkere til foretage udbedringen og herefter videresende regningen til entreprenøren. Alternativt kan du kræve afslag i den pris, du har betalt til entreprenøren. Før du går så vidt, bør du dog konsultere en entrepriseadvokat.

    Hvis der uenighed om mangler, er det en rigtig god ide, hvis du kontakter en entrepriseadvokat. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis entreprenøren ikke vil anerkende, at der er tale om en mangel, eller har en anden holdning til, hvordan den skal udbedres. Din advokat kan hjælpe dig med at håndtere sagen med entreprenøren.

    1-årsgennemgangen skal finde sted senest 1 år efter arbejdets aflevering. Det er normalt entreprenøren, der skal stå for at indkalde til gennemgangen. Entreprenøren skal sende en skriftlig indkaldelse mindst 10 arbejdsdage før gennemgangen afholdes.

    Du bør altid deltage, hvis du indkaldes til en gennemgang. Gennemgangen bortfalder, hvis du ikke møder op.

    Hvis entreprenøren ikke møder op til det aftalte eftersyn, kan du selv gennemføre det sammen med din rådgiver. Herefter skal du så fremsende en kopi af eftersynsrapporten til entreprenøren.

  • Undgå fejl og mangler

    Lad en advokat gennemgå din entreprisekontrakt Byggetilsyn Advokatbistand ved afleveringsforretningen

    Lad en advokat gennemgå din entreprisekontrakt

    Mange sager om fejl og mangler opstår fordi, der ikke er lavet en tilstrækkeligt god entreprisekontrakt.

    Problemerne kan skyldes, at det ikke er tilstrækkeligt klart aftalt, hvad der skal laves og hvordan. En uklar aftale kan gøre det svært for parterne at forventningsafstemme, og man risikerer at ende i en situation, hvor bygherren og entreprenøren har forskellige opfattelser af, hvad der skal præsteres. Det kan samtidig gøre det svært at slå ned på fejl og mangler, hvis det ikke præcist er aftalt, hvad der skal laves.

    Det kan også skyldes, at entreprisekontrakten ikke indeholder tilstrækkelige sanktioner, hvis arbejdet ikke udføres tilfredsstillende. Det er vigtigt, at aftalen giver bygherren mulighed for at iværksætte sanktioner, hvis entreprenøren ikke lever op til sin del af aftalen. Ofte ses det at entreprenøren er betydeligt mere motiveret for at levere et tilfredsstillende resultat, hvis alternativet er at blive mødt med f.eks. dagbøder.

    For at minimere risikoen for at dit byggeri ender i en sag om fejl og mangler, anbefales det, at du som minimum får en advokat til at gennemgå din entreprisekontrakt, før du skriver under. Din advokat kan hjælpe dig med at få en entreprisekontrakt på plads, som sikrer dine interesser i videst muligt omfang.

    Fra 5.300,-

    Inkl. moms

    Byggetilsyn

    Det er en rigtig god ide, hvis du under byggeprocessen allierer dig med en byggesagkyndig, som kan føre løbende tilsyn med byggeriet. For at du kan varetage dine interesser bedst muligt, er det vigtigt at fejl og mangler bliver opdaget og dokumenteret med samme. Især er det vigtigt, at fejl opdages inden de bliver lukket inde i konstruktionerne.

    Der er særlige tidspunkter under et byggeri, hvor det er særligt vigtigt at være opmærksom for at undgå, at der sker fejl, som får betydning for byggeriets kvalitet, ligesom der er visse dele af byggeriet, som kræver ekstra årvågenhed. Den byggesagkyndige kan agere som dine professionelle øjne i marken, der fører kontrol med, at alt laves korrekt.

    Hos Sagførerne samarbejder vi med Byggesagkyndig.nu, som har stor erfaring med byggetilsyn overalt i landet. Vi tilbyder en samlet rådgivningspakke til en fast lav pris, hvor du både får juridisk hjælp, når din entreprisekontrakt skal på plads og byggetilsyn af en professionel byggesagkyndig.

    På den måde kan du sikre dig selv bedst muligt imod, at der byggeriet ender med fejl og mangler. Skulle det alligevel ske, har du professionelle rådgivere ved din side, som kender sagen og kan hjælpe dig med at håndtere den på den bedst mulige måde.

    Fra 6.800,-

    Inkl. moms

    Advokatbistand ved afleveringsforretningen

    Byggeprojekter afsluttes normalt med en afleveringsforretning, hvor entreprenøren afleverer byggeriet til bygherren. På afleveringsforretningen gennemgås byggeriet af entreprenøren på den ene side og af dig og din byggesagkyndige rådgiver på den anden. Formålet er at få afklaret, om byggeriet er, som det skal være, eller om der er fejl og mangler, som skal rettes op på.

    Hvis det viser sig, at der er fejl og mangler ved byggeriet, noteres det på en mangelliste, så det er dokumenteret, hvilke fejl, der blev fundet. Det bør samtidig aftales, hvornår de skal være udbedret, og hvordan udbedring skal ske. Din entreprisekontrakt afgør, hvordan du er stillet i forhold til de konstaterede fejl og mangler. Derfor bør du før afleveringsforretningen (og allerhelst før du underskriver din entreprisekontrakt) konsultere en advokat.

    Din advokat kan hjælpe dig med at håndtere afleveringsforretningen og eventuelle fejl og mangler på den optimale måde.

Er jeg berettiget til at få dagbod?

Har du indgået enterprisekontrakt med håndværkere og er dit byggeri forsinket, er der god grund til at overveje muligheden for at kræve dagbod.  Dagbod er din mulighed for at få økonomisk kompensation for håndværkernes forsinkelse.

Kan jeg rejse et krav på for mangelfulde byggematerialer?

Uanset om du selv har købt mangelfulde byggematerialer, eller dine håndværkere har anvendt mangelfulde byggematerialer, kan der være grundlag for at rejse krav.

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Fejl og mangler ved byggeri

Vores entrepriseretsteam, yder dedikeret rådgivning til:

  • Hoved- og totalentreprenører
  • Underentreprenører
  • Erhvervsdrivende bygherre

Vi assisterer ofte med sager som:

  • Erstatningskrav - herunder retssager, syn og skøn og isoleret bevisoptagelse
  • Tvister om manglende betaling
  • Afhjælpningsret
  • Stadeopgørelser
  • Ophævelse af entrepriseaftaler
  • Ekstraarbejder
  • Dagbøder

Hvordan behandler Sagførerne min sag?

Du kommer til at arbejde sammen med advokater med speciale i entrepriseret, og et advokatkontor der er målrettet små og mellemstore virksomheder.

SKJUL FORLØBET HERSE FORLØBET HER
  1. Vi starter med en indledende samtale
    Når du fortæller os, hvad du ønsker hjælp til, vurderer vi, om vi kan hjælpe dig, og hvad det næste skridt skal være.
  2. Vi taler økonomi
    Før vi går i gang, taler vi åbent med dig om, hvad det vil komme til at koste. Læs eventuelt mere om vores priser.
  3. Du får en fast advokat
    Du får tilknyttet en advokat, som lære dig og din virksomhed at kende. Du har dermed en fast kontaktperson igennem hele forløbet.
  4. Vi løser opgaven sammen
    Vi aftaler, hvad der skal ske, inden arbejdet går i gang. Undervejs holder vi dig opdateret om fremdriften og aftaler de næste skridt med dig.
Advokat Anne-Mette Aaris Kappelborg taler i telefon

Hvornår er noget en fejl eller en mangel?

For at finde løsninger på sager om fejl og mangler, skal det konstateres:

  • Om der er tal om fejl og mangler i såvel håndværksmæssig som juridisk forstand?
  • Hvad fejlen eller manglen er?
  • Hvad årsagen til fejlen eller manglen er?
  • Hvad der er den rette udbedringsmetode?
  • Hvad det koster at udbedre fejlen eller manglen?
Advokat Susanne Damouni ved en byggesag

Syn og skøn over fejl og mangler

For at få konstateret, om noget er en fejl eller mangler kan det være nødvendigt at gennemføre et syn og skøn.

Dette kan enten ske som en isoleret bevisoptagelse eller som en del af en retssag eller voldgiftssag.

Under syn og skøn udpeges en uvildig skønsmand, som besvarer de spørgsmål parterne stiller ham på baggrund af en besigtigelse af forholdene. Når skønsmanden har foretaget sin besigtigelse, udarbejder han en skønserklæring.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon