Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
.jpg)
Ved adoption skabes et juridisk slægtskab mellem adoptivbarn og adoptanten. Dette betyder, at man tager barnet til sig, som var det ens eget - også i arvemæssig henseende.
Det er helt uforpligtende
Adoption vil sige, at man tager et barn til sig, som om det var ens eget. Der findes tre slags adoptioner:
Hvis du har spørgsmål relateret til adoption, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Sagførerne har vi et stort kendskab til reglerne omkring adoption, og de svære problematikker, som er forbundet hermed.
Adoption meddeles ved bevilling fra Familieretshuset. Det er en forudsætning for adoption, at det forinden undersøges, hvorvidt en adoption er det bedste for barnet. Er dette ikke tilfældet, er adoption udelukket.
Adoptanten, altså den som adopterer, skal som den klare hovedregel godkendes for at være berettiget til adoption. Dette gælder dog ikke, når den der ønskes adopteret er fyldt 18 år, når det drejer sig om en stedbarnsadoption eller når der er et særligt tilknytningsforhold mellem parterne.
Faktorer, der lægges vægt på ved afgørelse om godkendelse til adoption:
Ud over de ydre omstændigheder, har adoptantens alder stor betydning. Det er desuden vigtigt, at denne lever i et sundt parforhold.
Følgende punkter skal som det klar udgangspunkt være opfyldt på ansøgningstidspunktet:
Ovenstående punkter kan undtagelsesvist fraviges, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Adoption etablerer et fuldt familieskifte. Dette betyder, at der indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn. Den fulde forældremyndighed tilfalder herefter adoptanterne, der som følge heraf har forsørgelsespligt. Adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget biologiske barn.
Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt. Dette følger af adoptionsloven. På denne måde adskiller et adoptionsforhold sig fra et biologisk forældreskab.
Er den, som ønskes adopteret under 18 år, må adoption kun bevilges, såfremt ansøgeren er godkendt som adoptant. Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet.
Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysninger om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.
Fremmedadoption er en adoption af et barn under 18 år, hvor man ikke på forhånd kender barnet. Det betegnes derfor også som en anonym adoption. Hvis barnet adopteres fra Danmark, er der tale om en national fremmedadoption. Hvis barnet adopteres fra udlandet, er der derimod tale om en international fremmedadoption.
Hvis I ønsker at fremmedadoptere, skal Familieretshuset indledningsvist godkende jer som adoptanter, inden fremmedadoptionen kan blive aktuel. Godkendelse sker ud fra de generelle godkendelsekrav, hvilket du kan læse mere om ovenfor.
En stedbarnsadoption betyder, at man adopterer sin ægtefælles eller sin samlevers barn.
Det er en grundlæggende betingelse, at adoptionen er til gavn for barnet. Der stilles ikke krav om, at adoptanten er godkendt. Hvis man ønsker en stedbarnsadoption, skal man sende en ansøgning til Familieretshuset.
Betingelser for stedbarnsadoption:
Spørgsmålet om godkendelse afhænger af, om den biologiske far har del i forældremyndigheden. Såfremt dette er tilfældet, skal han samtykke forinden stedbarnsadoptionen kan godkendes.
Har den biologiske far ikke del i forældremyndigheden, skal han ikke samtykke, men afgive en erklæring. Af denne skal det fremgå, hvad farens mening om stedbarnsadoptionen er. Erklæringen kan dog ikke forhindre stedbarnsadoptionen. Der kan ske undtagelse om indhentning af erklæring, hvis det vurderes at være til skade for barnet.
En familieadoption betyder, at man adopterer et barn, som man er i familie med. Adoptionen skal være til gavn for barnet og der stilles ikke krav om, at man som adoptant skal være godkendt.
For at en familieadoption skal kunne gennemføres, skal én af disse grundlæggende betingelser være opfyldt:
Man kan både familieadoptere som enlig og som samlevende. Hvis man vælger at adoptere sammen med sin ægtefælle eller samlever, er det et krav, at der er stabilitet i familien. Man skal derfor have boet sammen i mindst 2,5 år.
Desuden skal man som det klare udgangspunkt være fyldt 25 år, samt være en aldersforskel på mindst 14 år mellem adoptanten og barnet.
Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde meddele adoption uden forældresamtykke. Tvangsadoption kan kun ske, hvis det er sandsynliggjort:
Derudover kan der være særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for en tvangsadoption.
Sager om tvangsadoptioner indledes af Børn- og ungeudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Såfremt, der er hold i indstillingen, vil Børn- og ungeudvalget anbefale Ankestyrelsen, at der sker en adoption uden samtykke.
Da tvangsadoption er en yderst indgribende foranstaltning, foretages behandlingen meget intensivt og af flere forskellige enheder. Grunden til dette er, at der ikke under ingen omstændigheder må være tvivl om, at en tvangsadoption er den bedste løsning for barnet.
Sagen behandles herefter i Ankestyrelsen, som tager stilling til, om der kan gives samtykke til en tvangsadoption. Såfremt forældrene, barnet, eller forvaltningen er uenige i Ankestyrelsens afgørelse, kan afgørelsen påklages til Familieretten.
Bortadoption er en meget svær og stor beslutning. Derfor er det en god ide at søge rådgivning inden den endelige afgørelse foretages. Ved ønske om bortadoption af sit barn, skal man tage kontakt til Familieretshuset. Man kan tidligst give sit endelige samtykke til bortadoption tre måneder efter fødslen. I denne periode kan man fortryde. Barnets biologiske far skal samtykke, såfremt han har del i forældremyndigheden.
Bortadoption kan ske på følgende måder:
Bortadoptioner er oftest anonyme, hvilket betyder, at man ikke har kendskab til adoptivforældrene, samt at disse og barnet ikke har kendskab til de biologiske forældre. Ønsker man en åben adoption, er der mulighed for at holde kontakten til sit barn.
Bortadoption af sit barn inden 32 uger efter fødslen, giver ret til sorgorlov med barselsdagpenge. Dette har man i 14 uger. Sorgorloven løber fra den dag, hvor bortadoption fuldføres.
Uanset om man foretager en åben eller anonym bortadoption, har man mulighed for indsigt i de anonyme opfølgningsrapporter. Den første udfærdiges et år efter bortadoptionen. Desuden har man ret til indsigt ved barnets fyldte 4., 7., 10., 13. og 16. år. Ved ønske om indsigt i opfølgningsrapporterne skal man tage kontakt til Adoptionsnævnet.
Adoption af en voksen er en mulighed, da der ikke gælder nogen aldersgrænse for adoption. Det er dog en forudsætning, at de almindelige krav til adoption er opfyldt. Adoptanten skal være fyldt 25 år, samt være mindst 14 år ændre den, man ønsker at adoptere. Det er væsentligt, at der er en stærk tilknytning, hvorfor man skal have boet sammen i tre år forinden adoptionen og det fyldte 18. år.
Da der ved adoption af en voksen er tale om en myndig person, er et samtykke fra de biologiske forældre ikke påkrævet. Dette følger af adoptionsloven.
Adoptivforældre har samme ret til barsel som biologiske forældre. Dette betyder, at man som adoptant har ret til 6 ugers barselsorlov med dagpenge og 18 ugers forældreorlov med dagpenge. Det er altså 24 ugers dagpenge til hver adoptant.
Der gælder en række regler, alt efter om der er tale om en national eller international adoption.
International adoption:
National adoption:
Er man utilfreds over en afgørelse omkring adoption, skal man henvende sig til Adoptionsnævnet. Hos Sagførerne står vi klar til at hjælpe dig igennem processen, hvis du eksempelvis har fået afslag på godkendelse som adoptant.
Adoptionsnævnet har desuden til opgave at føre tilsyn med Adoptionssamrådet, samt matche børn til national adoption. Udgangspunktet for Adoptionsnævnets arbejde er, at adoptionen skal være den bedste løsning for barnet.
På trods af, at formålet med adoption er at skabe en varig forbindelse, kan adoptivforholdet ophæves ifølge arveloven. Adoptivforholdet kan ophæves af Ankestyrelsen, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Desuden kan det ophæves ved dom, såfremt adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømt sine påhvilende forpligtelser over for adoptivbarnet.
Ved ophævelse bortfalder retsvirkningerne af adoptionen mellem adoptivbarnet og adoptanten og dennes slægt. Herefter kan retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt i visse tilfælde genopstå.
En ophævelse af adoption kan desuden ske, hvis det skønnes at være af væsentlig betydning for adoptivbarnet. Sager om ophævelse skal som udgangspunkt anlægges af adoptivbarnet. Hvis barnet er umyndigt eller på grund af sindssygdom eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, anlægges sagen af barnets værge, af dets oprindelige fader eller moder eller af Ankestyrelsen.
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
