Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
Et gensidigt testamente oprettes typisk af par, samlevende eller ægtefæller for at sikre og tilgodese hinanden. Ønsker du at oprette et gensidigt testamente, kan du læse nærmere om reglerne her på siden
Det er helt uforpligtende
Med et gensidigt testamente kan I sikre hinanden, når en af jer går bort. Det ses typisk blandt ægtefæller og samlevende, at man ønsker ved et gensidigt testamente at sikre, at den længstlevende er bedst økonomisk stillet ved et dødsfald. Det arveretlige udgangspunkt er meget forskelligt - alt efter om I er samlevende eller ægtefæller.
Hos Sagførerne er vi eksperter i arveret, hvorfor vi står klar til at hjælpe jer med at oprette et gensidigt testamente, således at jeres arveretlige ønsker bliver opfyldt.
Typiske spørgsmål:
Hvem bliver et gensidigt testamente særligt aktuelt for?
Er I samlevende og går den ene af jer bort, er det afgørende for den længstlevende, at der er taget stilling til de arveretlige forhold - så den længstlevende ikke bliver tvunget til at gå fra hus og hjem. Typisk indeholder de såkaldte gensidige testamenter derfor bestemmelser, der begunstiger ægtefællen eller den samlevende. Formålet med et gensidigt testamente er at sikre den længstlevende økonomiske position ved et dødsfald.
Uanset om I er ægtefæller eller ugifte samlevende bør I derfor forholde jer til den arveretlige fordeling. Hvis I er ægtefæller, opnår I allerede som følge heraf arveret efter hinanden. Det er derudover en grundlæggende misforståelse, at samlevende kan opnå arveret efter hinanden efter flere års samliv. Samlevende opnår aldrig “automatisk” arveret efter hinanden - dette kræver et aktivt valg ved at oprette et testamente.
Alt efter hvilken familiekonstruktion I har, er der forskellige spørgsmål, der bør overvejes.
I et ægteskab bør man overveje, om man ønsker den arveretlige fordeling, som finder sted efter arveloven - hvis ikke andet er bestemt i et testamente. Heroverfor bør ugifte samlevende overveje, om de ønsker, at den længstlevende skal opnå arveret til den førstafdøde. Dette kan være særligt aktuelt, hvis I ejer en fast ejendom i sameje, så I kan sikre den længstlevende af jer muligheden for at blive boende i jeres fælles hjem.
Gensidige testamenter oprettes mellem to parter for at sikre hinanden i tilfælde af, at den ene går bort. Selvom det omtales som et gensidigt testamente, er der tale om, at begge parter opretter hver deres selvstændige testamente, som indeholder gensidige bestemmelser, der begunstiger hinanden.
Hvis en af jer ejer fast ejendom, kan dette give anledning til særlige problemstillinger. I et gensidigt testamente vil der typisk tages stilling til, hvad der skal ske med parrets bolig, når den ene går bort. Som ægtefæller arver længstlevende som udgangspunkt halvdelen af den afdødes arv, men hvis længstlevende ikke har mulighed for at “købe” de andre arvinger ud af ejendommen, kan længstlevende stå i en økonomisk udsat situation. Samme problemstilling vedrørende fast ejendom kan opstå, hvis I er ugifte samlevende, men ejer en fælles bolig i sameje, da førstafdødes del af ejendommen herefter skal tilfalde dennes arvinger.
Herudover kan der indarbejdes yderligere bestemmelser vedrørende arv, fordelingen heraf mv. som i et almindeligt testamente. Et testamente kan som anført indeholde bestemmelser omkring arven eller fast ejendom, men kan også omfatte ønsker til begravelse eller lign. Imidlertid sætter arveloven grænser for, hvad der gyldigt kan bestemmes i et testamente. Dette gælder særligt for reglerne om tvangsarv, som kan være komplicerede. Da et testamente først bliver aktuelt ved et dødsfald, hvor det er for sent at ændre dets indhold, bliver det derfor afgørende, at det er udarbejdet korrekt. Derfor er det altid en god ide at opsøge en advokat i forbindelse hermed, så I er sikre på, at jeres arveretlige ønsker kan opfyldes.
Med et gensidigt testamente oprettes et testamente mellem to personer. Der gælder ingen regler for, hvem der kan oprette et gensidigt testamente, hvorfor det eksempelvis er muligt at oprette et gensidigt testamente med en ven.
Det ses dog oftest, at et gensidigt testamente oprettes mellem ægtepar og samlevende. For ægtepar medfører et gensidigt testamente, at man står endnu stærkere juridisk, herunder f.eks. at længstlevende ægtefælle kan blive i den fælles bolig. Da ugifte samlevende ikke arver efter hinanden i henhold til arveloven, er det ligeledes en god ide at oprette et gensidigt testamente.
Sammenfattende vil formålet med oprettelsen af et gensidigt testamente altid være - at sikre den længstlevende ikke ender i en økonomisk vanskelig situation efter et dødsfald.
Det er derfor særligt aktuelt i tre familiekonstruktioner at oprette et gensidigt testamente:
Som det er anført ovenfor, er det afgørende, at ugifte samlevende opretter testamente, hvis de skal arve efter hinanden. Det er en udbredt misforståelse, at samlevende efter nogle års samliv opnår arveret efter hinanden. Selvom I har boet sammen de sidste 30 år, vil I som udgangspunkt intet arve efter hinanden. Såfremt I ønsker at sikre den længstlevende ved et dødsfald, må I derfor udarbejde et testamente.
Heri kan I begunstige hinanden og dermed sikre, at den af jer, som lever længst, vil stå i den mest økonomisk gunstige situation. Med et testamente kan længstlevende maksimalt opnå retten til 87,5% eller 100% af den afdødes arv - afhængigt af, om afdøde har børn. Hvis man derimod ønsker en tilsvarende arveretlig fordeling som ægtefæller opnå ved arveloven, kan det bestemmes, at børn og samleveren arver lige, dvs. 50% hver. En helt tredje konstruktion kan også bestemmes, hvorefter man skal være opmærksom på, at såfremt afdøde har børn, kan man ikke bestemme over deres tvangsarv.
Det er relevant at bemærke, at selvom der er tale om parrets fællesbørn, vil den samlevende intet arve - hvorimod børnene vil arve hele formuen efter afdøde. Som samlevende har den længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med afdødes formue, hvorfor det er særdeles relevant, at I tager stilling til, hvordan længstlevende egentlig bliver stillet ved et dødsfald. Igen bliver det aktuelt at forholde sig til fast ejendom. Såfremt børnene er de eneste arvinger, og de er under 18 år, kan længstlevende være nødsaget til at sælge familiens faste ejendom, da børn juridisk ikke kan eje fast ejendom. Har den længstlevende ikke i denne situation mulighed for at købe ejendommen selv, kan familien derfor ende i en uoverskuelig økonomisk position.
Når I er gift, opnår I automatisk arveret efter hinanden. Arvelovens regler herom medfører, at ægtefæller med fællesbørn arver halvdelen efter førstafdøde. Med et gensidigt testamente kan I derimod sikre hinandens økonomiske position ved et dødsfald og aftale, at længstlevende skal arve op til 87,5% efter førstafdøde. Dette kan være med til at sikre, at længstlevende kan fortsætte sin livsstil uden at ende i økonomiske vanskeligheder i forbindelse med udredningen af arven til børnene. Da børnene ligeledes har arveret efter længstlevende forælder, så længe der er tale om fælles børn, vil deres resterende arv blot blive udskudt til længstlevendes død.
En anden måde hvorpå den længstlevende ægtefælle har mulighed for at udskyde udredningen af arv til fællesbørn, er det at sidde i uskiftet bo. Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldt i denne forbindelse. Såfremt afdøde havde særbørn, kan ægtefællen som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo, men må udrede særbarnets arv. Dette gælder dog ikke, hvis særbarnet samtykker til, at længstlevende sidder i uskiftet bo. Det kan herudover medføre begrænsninger i den længstlevende ægtefælles liv, da vedkommende ikke kan gifte sig igen - uden herved at skifte boet. De øvrige betingelser for uskiftet bo er behandlet på følgende side, hvorfor du kan trykke her, hvis du mangler flere oplysninger omkring muligheden for at sidde i uskiftet bo.
Som ægtefæller arver I automatisk efter hinanden, når den første afgår ved døden. Dette er en konsekvens af arvelovens fordeling af arv, når I har status som ægtefæller. I dette eksempel har førstafdøde særbørn, hvilket afføder visse juridiske spørgsmål i forbindelse med arven.
Hvis afdøde efterlader sig særbørn, har den længstlevende ægtefælle ikke samme adgang til at sidde i uskiftet bo. Dette vil herefter kræve samtykke og kan medføre vanskeligheder for længstlevendes muligheder for at fortsætte sin hidtidige livsstil.
Med et gensidigt testamente kan I dog sikre den af jer, som kommer til at leve længst. I kan bestemme, at længstlevende skal arve helt op til 87,5% af førstafdødes formue - da den resterende del er tvangsarven til børnene, som der ikke kan testamenteres over. Man skal dog være opmærksom på, at førstafdødes særbørn ikke har arveret efter den længstlevende. Der kan således være et større hensyn at tage til særbørn i modsætning til fælles børn, som også vil arve efter længstlevende. I et gensidigt testamente kan du sikre, at både din ægtefælle og særbørn opnår den arveretlige stilling, som du ønsker, at de skal have.
Det er ikke muligt at udarbejde et konkret eksempel på et gensidigt testamente. Dette skyldes, at der i diverse familiekonstruktioner er forskellige problemstillinger, som skal håndteres. I udarbejdelse af et generelt eksempel er der derfor fare for, at der er væsentlige forhold, som kan overses.
I det følgende kan der imidlertid gives konkrete eksempler på relevante spørgsmål, der kan tages stilling til i et testamente:
Hos Sagførerne udøver vi professionel juridisk rådgivning fra advokater med ekspertise inden for testamenter og arv for at sikre, at testamenter bliver korrekt udformet og opfylder alle relevante krav. Man skal huske, at et gensidigt testamente er en juridisk bindende aftale, og det er derfor væsentligt at håndtere oprettelsen og administrationen korrekt for at undgå problemer i fremtiden.
Som anført umiddelbart ovenfor er det ikke muligt at udarbejde en generel skabelon for testamenter, da der er forskelligartede forhold, som må inddrages i den konkrete situation - alt efter familiens konstruktion og arveretlige ønsker. Derfor har vi hos Sagførerne heller ikke en fast pris på vores arbejde ved udarbejdelse af et testamente, da det kræver, at vi skræddersyer testamentet til jeres families behov. I er dog meget velkomne til rette henvendelse til os - så kan vi efter drøftelse af jeres ønsker give et overslag eller tilbud på, hvad ydelsen vil koste hos os.
Vi er særdeles erfarne på det arveretlige område, hvorfor I trygt kan vælge os og sikre, at jeres arveretlige bestemmelser bliver udarbejdet juridisk korrekt. Da et testamentes gyldighed ofte først bliver anfægtet efter dødsfaldet, er det derfor et juridisk dokument, som er afgørende at få udarbejdet juridisk korrekt i første omgang.
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
