Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4452

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452

Det er helt uforpligtende

Kodicil

Ønsker du at ændre dit testamente og er du i tvivl om, hvordan du gør det? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring kodiciller gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, kan Sagførerne hjælpe med at klarlægge din retsstilling og opnå dine arveretlige ønsker.

Typiske spørgsmål:

    • Hvad er en kodicil?
    • Hvordan ændrer jeg mit testamente?
    • Hvad er fordelene og ulemperne ved en kodicil?
    • Hvad koster det at ændre mit testamente?
    • Kan jeg ændre et testamente efter min ægtefælles død?
    • Kan jeg ændre et fælles testamente?

Kontakt vores specialiserede advokater


Kat Zehava Abrahamovitz, advokat Jeanette Gudmand Jensen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4452 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Kodicil


Hvad er en kodicil?

En kodicil er en testamentarisk disposition, som ændrer eller supplerer et allerede gyldigt oprettet testamente. Ved at vælge at oprette en kodicil til dit eksisterende testamente bevarer selve testamentet sin gyldighed, men med undtagelse af de specifikke bestemmelser, du ønsker at ændre ved hjælp af kodicillen. Dette indebærer, at kodicillen tilføjes som en supplerende tekst til det oprindelige testamente, hvor de nye bestemmelser træder i stedet for de tidligere.


Hvis du ønsker rådgivning i forhold til, hvad en kodicil er eller brænder du inde med andre arveretlige spørgsmål, bør du kontakte en advokat. Sagførerne er eksperter i arveret og vi står klar til at vejlede dig i arvelovens komplicerede regler.

Læs om testamenters generelle gyldighedsbetingelser her

Det er en forudsætning for et formgyldigt testamente, at det er oprettet skriftligt. Det er op til testator selv at beslutte, hvilket sprog testamentet skal oprettes i. Det behøver altså ikke at være på dansk. Det er mest hensigtsmæssigt at datere testamentet, idet man ellers kan risikere at komme i tvivl om, hvilket testamente, der er ældst. Et udateret testamente vil dog stadig være gyldigt.

Et testamente skal desuden være oprettet og underskrevet foran en notar eller to vidner for at være gyldigt.

Testator kan vælge at hemmeligholde testamentets indhold. Notaren eller vidnerne skal dog i et sådant tilfælde være klar over, at det er en testamentsoprettelse som de er vidner til. Har du spørgsmål relateret til testamenter? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vi har mange års erfaring indenfor arveretten, hvorfor vi kan bistå dig ved udformningen af et gyldigt testamente.

Hvordan ændrer jeg mit testamente?

Såfremt du ønsker at ændre i dit tidligere testamente, kan du vælge at tilbagekalde testamentet og oprette et nyt, eller du kan vælge at oprette et kodicil. Det er op til dig selv, hvilken metode du vælger.

Da en kodicil blot er et tillæg til dit allerede eksisterende testamente, er dette et oplagt valg, hvis du udelukkende ønsker at lave små ændringer. Ønsker du derimod at lave større rettelser, kan det være en fordel at tilbagekalde testamentet. Dette gøres ved, at du opretter et nyt testamente, hvori du gør opmærksom på, at du tilbagekalder det allerede eksisterende testamente. Testamentet kan tilbagekaldes helt eller delvist.

Uanset om du vælger at ændre dit testamente ved en tilbagekaldelse eller en kodicil, skal oprettelsen ifølge arveloven foregå på samme måde, som da du oprettede dit første testamente. Dette betyder, at det skal oprettes og underskrives foran en notar eller to vidner for at være gyldigt.

Hvad er fordelene og ulemperne ved en kodicil?

Både at oprette en kodicil og at skabe et helt nyt testamente har både fordele og ulemper, som du bør nøje overveje, før du træffer en beslutning. En ulempe ved at tilføje en kodicil er, at det kan medføre usikkerhed omkring indholdet af både det oprindelige testamente og kodicillen, især hvis formuleringerne ikke er klar i dens forståelse. I tilfælde af tvivl tolkes det normalt således, at hvis kodicillen tydeligt modsiges af det oprindelige testamente, vil kodicillen have forrang.

Hvis det derimod er uklart, hvordan kodicilet skal forstås, kan det oprindelige testamente forblive gældende. På den positive side er en fordel ved en kodicil, at det er betydeligt billigere end at oprette et helt nyt testamente. Det kræver dog stadig notarmæssig registrering for at være juridisk bindende.

Hvis du ønsker absolut klarhed og vil undgå potentielle tvivlstilfælde, er den mest sikre løsning at annullere dit tidligere testamente og oprette et nyt. Dette giver dig fuld kontrol over fordelingen af din arv og eliminerer enhver usikkerhed. Ulempen her er, at der er omkostninger forbundet med oprettelsen af et nyt testamente. 


Du har mulighed for at søge hjælp og rådgivning hos Sagførerne, der er specialiserede inden for testamentsoprettelse og arveret. Vores ekspertise kan hjælpe dig med at træffe den bedst mulige beslutning i forhold til at ændre eller opdatere dit testamente. De kan vejlede dig gennem processen, sikre klare formuleringer og minimere risikoen for fremtidig tvivl.

Hvad koster det at ændre mit testamente?

Prisen for at ændre dit testamente afhænger af flere momenter. Ønsker du at ændre dit testamente ved at oprette et helt nyt testamente, er dette dyrere end et tillæg i form af en kodicil.

Vælger du at oprette og underskrive foran en notar, skal du være opmærksom på, at dette koster 300 kr. Dette beløb er en retsafgift til staten, der betales ved underskriften. I beløbet indgår også en kopi af testamentet eller kodicillen, der opbevares af skifteretten.

Hos Sagførerne står vi klar til at hjælpe dig med ændring af testamente efter dine ønsker og behov. Du er altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet i forbindelse med ændring af dit testamente.

Kan jeg ændre testamentet efter min ægtefælles død?

Ved førstafdøde ægtefælles død, kan længstlevende ægtefælle frit disponere over sin egen friarv. Længstlevende ægtefælle kan dog som hovedregel ikke ændre på arven efter førstafdøde ægtefælle.

Vælger længstlevende ægtefælle derimod at sidde i uskiftet bo, har denne dispositionsret over testamentet. Hvad længstlevende ægtefælle kan ændre afhænger af om denne har børn.

Har længstlevende ægtefælle ikke børn og sidder i uskiftet bo, kan denne ændre på 50 % af den samlede arv efter førstafdøde ægtefælle og sig selv. 


Har længstlevende ægtefælle derimod børn og sidder i uskiftet bo, kan længstlevende ægtefælle kun ændre på 37,5 % den samlede arv.

Ønsker du at vide mere om uskiftet bo? Læs mere på følgende side.

Kan jeg ændre et fælles testamente?

Det er vigtigt altid at overveje om det fælles testamente skal give den længstlevende ægtefælle adgang til at ændre det fælles testamente efter førstafdøde ægtefælles død, samt om der skal være visse begrænsninger i adgangen hertil. Begrænsningerne kan eksempelvis være, at længstlevende ægtefælle kun kan ændre i testamentet i forhold til sine egne livsarvinger.

Tøv ikke med at kontakte Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt videre, hvis du ønsker at oprette et fælles testamente.

Kodicil eksempel

Et eksempel på en kodicil til et testamente kan være følgende:

Du har ved testamente bestemt, at dine børn og din ægtefælle skal arve 40 % af din formue hver, mens din søster skal arve de resterende 20 %. Senere kommer du i tanke om, at du ønsker, at din ægtefælle skal arve en større procentdel end dine børn.

Herefter kan du oprette et kodicil, hvori du bestemmer, at din ægtefælle skal arve 55 % af din formue, mens dine børn kun skal arve 25 % til deling mellem dem.

Kodicillen vil herefter erstatte arvens fordeling i det gamle testamente. Bestemmelsen om arven til din søster vil ikke blive påvirket af kodicillen.

Advokat ifm. kodicil

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet med at ændre dit testamente.

Vores familieadvokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Mød hele teamet med speciale i familieret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon