Friholdelse af en personlig erstatning
Du skal som udgangspunkt ikke dele din personlige erstatning med din ægtefælle i forbindelse med skilsmisse. Personlige erstatninger som forsørgertabserstatning, erstatning for varige mén og erstatning for tabt erhvervsevne skal ikke indgå i delingen, da disse betragtes som personlige erstatninger. Erstatninger som ikke kan friholdes fra delingen, er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for uberettiget afskedigelse.
Hvis en personlig erstatning skal kunne holdes adskilt, kræves det, at erstatningen kan identificeres, og at erstatningen ikke allerede er blevet brugt. En erstatning er opbrugt, når den for eksempel er brugt på rejser eller dagligvarer. På samme måde betragtes en erstatning for opbrugt, når det aktiv, man har købt for erstatningssummen, ikke længere har en værdi. Hvis erstatningen bruges til at indfri fælles gæld, kan erstatningen godt senere fritages ved delingen. Det forudsætter dog, at erstatningen kan identificeres, og at det kan dokumenteres med kontobevægelser, hvor erstatningens midler er overført til.
Vælger du at investere din personlige erstatning i fast ejendom eller andet, der kan stige i værdi, er det vigtigt at være opmærksom på, at det alene er beløbet, du har modtaget i erstatning, der vil kunne friholdes fra delingen. Eventuelle værdistigninger vil ikke kunne friholdes fra delingen, og disse vil du skulle dele med din ægtefælle.
Bruger du din personlige erstatning til at investere i et aktiv, der tværtimod falder i værdi, vil du ikke kunne friholde den oprindelige erstatning fra delingen. Her vil du kun kunne friholde, hvad der eksisterer efter et værditab.
Ønsker du at friholde værdistigningerne, er det nødvendigt at lave en ægtepagt, og her kan det blive nødvendigt at kontakte en skilsmisseadvokat, der kan hjælpe dig gennem processen.