Bodeling

Bodeling

I forbindelse med separation og skilsmisse er det vigtigt at danne sig et overblik over begge parters formueaktiver. Dette er vigtigt, da det kan blive relevant i forbindelse med delingen af parternes formue.

Bodelingen er det regnskab, hvor ægtefællernes formue deles. Her angives, hvad hver af parterne ejer af formue og gæld, og hvad hver part kan tage med sig ud af ægteskabet.

Bodelingsoverenskomst

Bodelingen er selve opgørelsen og regnestykket, der må foretages før en eventuel bodelingsoverenskomst eksisterer mellem ægtefællerne. Bodelingsoverenskomsten kaldes ofte også bodelingsaftalen, da den udgør det endelige resultat af den økonomiske fordeling mellem ægtefællerne i forbindelse med separation eller skilsmisse. Der gælder ingen formkrav til en bodelingsoverenskomst, hvorfor ægtefæller frit kan aftale, hvordan de ønsker, at deres bodelingsoverenskomst skal se ud.

Enighed om delingen

Er der enighed mellem parterne i relation til delingen af formuen, kan parterne dele deres formue frit, uden udefrakommende myndigheder skal indblandes. Skrifteretten og en eventuel bobehandler behøver altså ikke blive involveret i processen, og i mange tilfælde kan det være tilstrækkeligt for ægtefæller blot at indberette skilsmissen og skilles uden at foretage sig yderligere.

Uenighed om delingen

Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om delingen af formuen, kan det blive nødvendigt at involvere Skifteretten. Skifteretten administreres af byretten i den lokale retskreds. En forudsætning for at anmode om Skifterettens hjælp til delingen af formuen er, at der er anmodet om separation eller skilsmisse ved Familieretshuset.

Det koster 750 kr. at anmode om skifterettens hjælp, og praktisk udfyldes Skifterettens anmodningsblanket, som sendes til den retskreds, hvor parterne har bopæl. Er parterne flyttet, sendes anmodningen til retskredsen tilknyttet parternes tidligere adresse.

Når Skifteretten har modtaget anmodningen, indkaldes parterne til et møde. 7 dage før dette møde er det vigtigt at begge parter kan fremsende en oversigt over hver deres formue og gæld. På mødet vil Skifteretten forsøge at få parterne til enighed om delingen. Lykkes dette, afsluttes sagen her.

Skulle der stadig foreligge uenigheder om delingen, vil Skifteretten anmode en bobehandler om at behandle sagen.

Hvad gør bobehandleren?

En bobehandler er en kvalificeret advokat udpeget af skifteretten, der står for behandlingen af et ægtefælleskifte. I forbindelse med ægtefælleskiftet foretager bobehandleren en opgørelse over ægtefællernes formue.

Hvis ægtefællerne er enige med bobehandlerens opgørelse sendes boopgørelsen til Skifteretten. Skifteretten vil afslutte bobehandlingen ved at stadfæste boopgørelsen. Når boopgørelsen er stadfæstet, udgør denne den endelige bodelingsoverenskomst.

Hvis man som ægtefæller ikke kan nå til enighed om de økonomiske anliggender, og dermed ikke kan blive enige om boopgørelsen, kan dette medvirke til et indledende søgsmål. Uenigheder som ikke kan løses ved hjælp af en bobestyrer, må altså dermed afgøres som en civil sag.

Kan man blive skilt uden bodeling?

Det forhold, at man ønsker skilsmisse eller separation, er et forhold, der er bodelingen uvedkommende. Derfor er det også muligt at blive skilt og først behandle eventuelle tvister angående delingen senere.

Reglerne for ugifte samlevende

Formuefællesskabet, som behandles i det følgende, har alene virkning for gifte. Derfor vil ugifte samlevendes formueforhold ikke blive sammenblandet, medmindre parterne for eksempel stifter gæld sammen eller erhverver ting i sameje med hinanden. Ugifte samlevende kan dermed som udgangspunkt tage egne penge og ejendele med sig, når de beslutter sig for at ophæve samlivet.

Skulle der være erhvervet fast ejendom eller andre genstande i sameje, kan det give anledning til flere spørgsmål, når parterne ophæver samlivet. Bistand fra en advokat kan være relevant, hvis der i forbindelse med opløsningen af et sameje, må rejses en civil retssag, og Sagførerne vil i alle henseende hjælpe dig, hvis det skulle være tilfældet.

Formuefællesskabet

Når to parter indgår ægteskab, er udgangspunktet, at der eksisterer formuefællesskab, medmindre parterne bestemmer at aftale andet gennem ægtepagt. Når der ikke træffes afgørelse om særeje gennem ægtepagt, er udgangspunktet ved formuefællesskabet, at parterne ved skilsmisse eller separation deler deres formue lige. Formuefællesskabet er efter dansk ret den legale formueordning, og det betyder at ægtefællerne skal træffe en aktiv beslutning om at fravige formuefællesskabet, hvis de vil undgå en ligedeling. Mens ægteskabet stadig består, kommer formuefællesskabet ikke til udtryk, da hver ægtefælle stadig vil have sin fulde dispositionsret over egen formue, ligesom hver ægtefælle vil hæfte over egen gæld. Mens ægteskabet består, foreligger der altså særråden og særhæften.

Når formuen skal deles i henhold til den legale formueordning, vil hver ægtefælles samlede formue blive opgjort i nettobodele. Hver ægtefælles nettobodel lagt sammen udgør fællesboet. Når fællesboet deles vil hver ægtefælle modtage deres boslod og afhængig af hvem af de to, der har medbragt den største formue i ægteskabet, vil den ene ægtefælle skulle modtage eller afgive formue, for at boet går op.

Formuefællesskabet kommer ligeledes til udtryk ved død, hvor dødsboet ligeledes må skiftes, før arven kan udbetales.

Hvis ægtefællen kun har gæld

Mens ægteskabet stadig består, vil ægtefællerne ikke blive mærket af, at de hver især stifter gæld, da der trods formuefællesskab stadig foreligger særhæften i ægteskabet.

Skulle du og din ægtefælle have stiftet gæld, hvor du hæfter solidarisk, vil det dog være muligt for långiver at kræve pengene af dig.

Har din ægtefælle stiftet gæld til SKAT under ægteskabet, gælder der en undtagelse til princippet om særhæften. Har din ægtefælle gæld til SKAT, vil du blive subsidiært hæftende. Som subsidiært hæftende kan SKAT rette kravet mod dig, hvis de ikke har held med at rette kravet mod din ægtefælle i første omgang. Denne regel gælder dog alene i det tilfælde, hvor gælden er stiftet efter ægteskabets indgåelse.

Hvis den ene ægtefælle har gæld på tidspunktet, hvor fællesboet skal opgøres, vil dennes nettobodel blive fastlagt til 0 kr. i det tilfælde, hvor den pågældendes samlede formue er negativ. Er den anden ægtefælles nettobodel positiv, vil den ægtefælle med den positive bodel skulle afgive halvdelen af sin formue til den anden ægtefælle. Selvom ægtefællen med den positive bodel ikke hæfter for den anden ægtefælles gæld, medfører gælden fra den ene ægtefælle til, at ægtefællen med den positive formue, må afgive en betydelig del af sin formue ved skiftet.

Er der betydelige forskelle i relation til ægtefællers formue, anbefales det, at ægtefællerne indgår ægtepagt om særeje.

Mulighed for skævdeling af formuen?

Når man står overfor en forestående skilsmisse og separation, er det vigtigt altid at huske på, at parterne gennem aftale har mulighed for at foretage en skævdeling af formuen. At der er tale om separation eller skilsmisse, ændrer ikke på parternes aftalefrihed.

Muligheden for skævdeling er også aktuel, hvis andet vil være åbenbart urimeligt. Mulighed for skævdeling grundet åbenbar urimelighed bliver typisk aktuel, hvis to parter har indgået ægteskab, og efter kort tid lader sig skille - hvis den ene i dette tilfælde får andel i en betydelig formue, kan der blive tale om urimelighed.

Betingelserne for skævdeling, fordi andet vil være åbenbart urimeligt:

• Den væsentligste del af ægtefællernes delingsformue tilhørte den ene ægtefælle ved indgåelse af ægteskabet, eller den ene ægtefælle har under ægteskabet erhvervet den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave

• Ligedeling af formuen vil være åbenbart urimeligt, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning

Når der sker skævdeling, fordi andet vil være åbenbart urimeligt er der tale om skævdeling indenfor et bredt spektrum. Det er altså både muligt, at der foretages en betydelig skævdeling, og at der foretages en mere modereret skævdeling, som kun i mindre grad fraviger udgangspunktet om formuefællesskab.

Står du midt i en skilsmisse, hvor du og din ægtefælle ikke er enige om delingen af formuen, kan Sagførernes skilsmisseadvokater bistå dig og foretage en juridisk vurdering af din sag.

Genstande købt i sameje

At ægtefæller ejer andele i sameje betyder, at ægtefæller har købt noget, hvor de begge har erlagt midler til betalingen - man har altså købt noget sammen og her sammenblandet økonomien. Et typisk eksempel kan være, at to ægtefæller køber et hus sammen til 3 millioner kroner, og til betalingen af huset hver giver 1,5 million. Hvis et ægtepar køber et hus som ved det angivne eksempel, vil de ved en deling af formuen hver eje, hvad der svarer til halvdelen af husets værdi. Hvad de hver ejer, skal angives i hver af parternes bodel.

Det er muligt at eje ting i ulige sameje, hvor parterne ikke har givet lige meget hver til erhvervelsen af aktivet. I dette tilfælde vil aktivet også blive angivet i hver af parternes bodel, efter hvor stor en andel hver af parterne ejer.

Ejerforholdet bliver etableret på tidspunktet, hvor ægtefællerne køber aktivet. En senere betaling til sin ægtefælle medvirker ikke til, at der er tale om sameje, og relevant for ejerforholdet er altså alene erhvervelsestidspunktet.

Ophørsdagens betydning

Formuefælleskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet en ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset. Alt hvad parterne erhverver efter ophørsdagen indgår ikke i bodelingen. Skulle parterne stifte gæld efter ophørsdagen, skal dette heller ikke medregnes i bodelingen. Da ophørsdagen optræder som en skilledag, for hvad der skal indgå i bodelingen, er det de aktiver og passiver, der eksisterer på denne dag, som danner grundlaget for bodelingen.

Det er muligt at aftale en anden ophørsdag end den reelle, men det kræver begge parters enighed.

Bodeling og skat

Det er vigtigt at tage højde for restskat og overskydende skat for skilsmissens skatteår. Her tages udgangspunkt i ophørsdagen, hvor ansøgningen om skilsmisse eller separation blev indsendt til Familieretshuset. Hvis en eller begge ægtefæller har fået penge tilbage i skat, skal disse indgå i bodelingen. Når disse skal indgå i bodelingen har det sammenhæng med, at ægtefæller er sambeskattede og kan overføre fradrag til hinanden de år, de har været gift.

Mens ægteskabet stadig består

Mens ægteskabet stadig består gælder, at hver af parterne frit kan råde over egne ting - hver af parterne har “særråden”. Du kan altså købe din egen bil uafhængigt af din ægtefælle, ligesom du frit kan vælge at sælge den igen uden at skulle spørge din ægtefælle om lov. Har ægtefæller erhvervet genstande i sameje, kan den ene ægtefælle naturligvis ikke sælge sameje genstanden uden den andens samtykke.

Undtagelsen til udgangspunktet om særråden er, at du ikke må misbruge din formue så meget, at det kommer din ægtefælle til skade.

En anden undtagelse til udgangspunktet om særråden er også, at man ikke egenhændigt kan sælge sin families helårsbolig uden den anden ægtefælles samtykke. En bolig betragtes som værende en families helårsbolig, når det er her familien hovedsageligt bor.

I relation til stiftelse af gæld gælder at i hver især har “særhæften”. Særhæften betyder, at hver ægtefælle hæfter for egen gæld, uanset om gælden er stiftet før eller under ægteskabet.

Har et ægtepar stiftet gæld sammen, således at de hæfter solidarisk for gælden, afviges dette udgangspunkt naturligvis.

Ophørsdagens betydning

Formuefælleskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet en ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset. Alt hvad parterne erhverver efter ophørsdagen indgår ikke i bodelingen. Skulle parterne stifte gæld efter ophørsdagen, skal dette heller ikke medregnes i bodelingen. Da ophørsdagen optræder som en skilledag for, hvad der skal indgå i bodelingen, er det de aktiver og passiver, der eksisterer på denne dag, som danner grundlaget for bodelingen.

Det er muligt at aftale en anden ophørsdag end den reelle ophørsdag, men dette kræver enighed blandt parterne.

Særeje

Udgangspunktet når to parter indgår ægteskab, er formuefællesskab, hvorefter parterne ved skilsmisse må dele den samlede formue mellem sig. Dette udgangspunkt kan fraviges ved at etablere særeje i ægteskabet. Ved etablering af særeje mister du ikke midler i forbindelse med en ligedeling, og du og din partner vil have hver jeres formue registreret. Etablering af særeje kræver enighed, og at ægtepagten underskrives og tinglyses i personbogen.

Ønsker du at læse mere om særeje og de forskellige særejetyper, kan du læse mere her.

Friholdelse af personlige genstande

Alle delingsformue-aktiver skal i princippet indgå i delingen. Dog er der en undtagelse til denne hovedregel, idet en ægtefælle kan udtage personlige genstande fra ligedelingen, hvis genstandenes værdi ikke står i misligholdelse til ægtefællernes økonomiske forhold. De personlige genstande man kan friholde omfatter typisk tøj, smykker, sportsudstyr og andre hobby genstande. En computer eller mobiltelefon vil efter omstændighederne også kunne friholdes fra delingen.

Friholdelse af pensionrettigheder

Når ægtefællernes midler skal deles i forbindelse med skilsmisse, har hver ægtefælle ret til at friholde alle rimelige pensionsmidler.

Hvis du har en pensionsopsparing tilknyttet din arbejdsgiver, og denne svarer til, hvad der er normalt indenfor dit fag eller uddannelsesniveau, vil denne kunne friholdes fra delingen. En overenskomst bestemt pension eller en arbejdsmarkedspension vil altid kunne friholdes fra delingen, da disse kategoriseres som rimelige.

Har ægtefællen med den højeste arbejdsmarkedspension tegnet en yderligere privat pension, vil denne ikke være rimelig, og pensionen vil dermed skulle indgå i delingen. Dog kan oprettelsen af ægtepagt altid medvirke til, at parterne alligevel kan aftale, at de ikke rimelige pensionsmidler alligevel skal friholdes fra deling.

Ægtefællen med den mindste arbejdsmarkedspension har i øvrigt en ret til at lave en tillægspension, således at dennes samlede pension kommer op på samme niveau som ægtefællen med den største pension. Denne ret tilkommer alene ægtefællen med den mindste pension, og reglen ønsker at sikre at begge ægtefæller har mulighed for at sikre lige store rimelige pensionsformuer.

At en rimelig pension er blevet udbetalt på tidspunktet for delingen, ændrer ikke på at den stadig kan friholdes fra delingen. Hvis pensionsopsparingen hæves før tid, vil den dog skulle indgå i bodelingen. Hvis en pensionsopsparing udbetales i månedlige rater, vil den i øvrigt også miste karakter af at være en pensionsopsparing ved udbetalingen. Den resterende del af pensionen, der endnu ikke er udbetalt i månedlige rater, vil dog kunne friholdes.

Da reglerne vedrørende pensionsrettigheder er komplicerede og kan være vanskelige at danne sig et overblik over, kan du med fordel kontakte vores skilsmisseadvokater, der står klar til at rådgive dig i forbindelse med din skilsmisse.

Friholdelse af en personlig erstatning

Du skal som udgangspunkt ikke dele din personlige erstatning med din ægtefælle i forbindelse med skilsmisse. Personlige erstatninger som forsørgertabserstatning, erstatning for varige mén og erstatning for tabt erhvervsevne skal ikke indgå i delingen, da disse betragtes som personlige erstatninger. Erstatninger som ikke kan friholdes fra delingen, er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

Hvis en personlig erstatning skal kunne holdes adskilt, kræves det, at erstatningen kan identificeres, og at erstatningen ikke allerede er blevet brugt. En erstatning er opbrugt, når den for eksempel er brugt på rejser eller dagligvarer. På samme måde betragtes en erstatning for opbrugt, når det aktiv, man har købt for erstatningssummen, ikke længere har en værdi. Hvis erstatningen bruges til at indfri fælles gæld, kan erstatningen godt senere fritages ved delingen. Det forudsætter dog, at erstatningen kan identificeres, og at det kan dokumenteres med kontobevægelser, hvor erstatningens midler er overført til.

Vælger du at investere din personlige erstatning i fast ejendom eller andet, der kan stige i værdi, er det vigtigt at være opmærksom på, at det alene er beløbet, du har modtaget i erstatning, der vil kunne friholdes fra delingen. Eventuelle værdistigninger vil ikke kunne friholdes fra delingen, og disse vil du skulle dele med din ægtefælle.

Bruger du din personlige erstatning til at investere i et aktiv, der tværtimod falder i værdi, vil du ikke kunne friholde den oprindelige erstatning fra delingen. Her vil du kun kunne friholde, hvad der eksisterer efter et værditab.

Ønsker du at friholde værdistigningerne, er det nødvendigt at lave en ægtepagt, og her kan det blive nødvendigt at kontakte en skilsmisseadvokat, der kan hjælpe dig gennem processen.

Din beskyttelse mod økonomisk uret

Bliver det klart i forbindelse med skilsmisse eller separation, at din ægtefælle har haft et betydeligt overforbrug eller gamblet med jeres fælles midler, kan det være ganske uretfærdigt, at der skal ske en ligedeling af den tilbageværende formue. For at beskytte mod den anden ægtefælles misbrug er der i lovgivningen etableret forskellige værn, således at en deling af formuen ikke vil blive uretfærdig for den ægtefælle, der har forvaltet egne midler på forsvarlig vis.

Hos Sagførerne er vi eksperter indenfor skilsmisseret og står klar til at rådgive dig, hvis du mener, at der er grundlag for at rejse et misbrugskrav i forbindelse med skiftet af boet.

Misbrugskrav

Et misbrugskrav kan komme på tale, hvis din ægtefælle har formindsket sin bodel ved at råde uforsvarligt over delingsformuen. Den ægtefælle, der lider et tab og selv har forvaltet sin formue forsvarligt, kan kræve, at den anden ægtefælle erstatter den tabte værdi af delingsformuen.

Dog må et misbrugskrav forudsætte, at den uforsvarlige råden har været særlig groft uagtsom. Hvis den ene ægtefælle har haft et stort personligt forbrug, og for eksempel har brugt mange fælles opsparede midler, vil dette kunne give anledning til et misbrugskrav. Hvis man bevidst undlader at forsikre værdifulde genstande, vil det også kunne medvirke til, at den anden ægtefælle kan rette et misbrugskrav.

Desuden skal det kunne godtgøres, at det økonomiske tab kan sættes i forbindelse med den uforsvarlige råden - altså at der foreligger en sammenhæng mellem den uforsvarlige råden og tabet. Det økonomiske tab er ikke altid nemt at bevise, og ofte vil det kræve, at der inddrages regnskaber, kontoudtog eller lignende.

Da reglerne om misbrugskrav kan være vanskelige at finde rundt i, kan du med fordel kontakte vores skilsmisseadvokater, der står klar til at bistå dig i forbindelse med din skilsmisse.

Reguleringskrav

Et reguleringskrav står i modsætning til misbrugskravet, da reguleringskravet kommer på tale, hvis der er brugt særejemidler til at forøge den fælles delingsformue. Særejemidler er de midler, du har ret til at holde adskilt fra delingen, hvis du har lavet en ægtepagt herom, og denne er gyldigt tinglyst.

Et reguleringskrav kommer også på tale, hvis en ægtefælle har anvendt fælles midler til at betale gæld, som ikke skal inddrages i den fælles deling, eller hvis en ægtefælle har forøget sin egen særejeformue med delingsformuemidler.

Da reglerne vedrørende reguleringskrav kan være vanskelige at finde rundt i, kan du med fordel kontakte en af vores skilsmisseadvokater, der står klar til at bistå dig i forbindelse med din skilsmisse.

Efter bodelingen

Når boet først er skiftet, og der eventuelt er foretaget en ligedeling af formuerne, er den totale mængde af midler på papiret opdelt og opgjort mellem parterne. Dog er parternes fysiske ejendele ikke her fordelt, og hvem der har ret til at udtage bestemte genstande kan give anledning til mange spørgsmål.

I forbindelse med fordelingen af de fysiske aktiver er parterne frit stillet i relation til at aftale, hvem der skal udtage hvad. Selvom du er ejer af en genstand, kan du og din forhenværende ægtefælle godt aftale, at han eller hun skal udtage genstanden, hvis i er enige herom.

Udtager du flere fysiske aktiver end du beløbsmæssigt har krav på, skal du betale forskellen kontant til den anden ægtefælle, som får mindre end dig. Selvom de fysiske genstande skal fordeles, skal parterne stadig stilles beløbsmæssigt, som det fremgår efter bodelingen.

Står du midt i en skilsmisse og ønsker rådgivning fra en skilsmisseadvokat, kan Sagførerne bistå dag i din sag. Hos Sagførerne er vi eksperter indenfor skilsmisseret og er derfor godt klædt på, når dine interesser skal varetages.

Krydsende udtagelsesret

Udgangspunktet når parternes aktiver skal fordeles er, at den ægtefælle, der er ejer af genstanden, har ret til selv at udtage genstanden. Dette udgangspunkt kan fraviges gennem reglerne om krydsende udtagelsesret, hvis der grundet særlige omstændigheder er større interesse i, at den anden ægtefælle udtager genstanden. Reglerne om krydsende udtagelsesret kan altså komme den ægtefælle til undsætning, der særligt har brug for et aktiv, uden at denne er ejer af aktivet.

Følgende aktiver kan udtages efter reglerne om krydsende udtagelsesret:

• Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.
• Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.
• Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.
• Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.
• Løsøre, der særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.
• Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.
• Transportmidler.

Det er alene de opremsede aktiver, der kan udtages reglerne om krydsende udtagelsesret. Er aktiver erhvervet med særeje eller delvist særeje, kan henholdsvis særejeaktivet og særejeandelen ikke deles efter reglerne om krydsende udtagelsesret.

Retten til familiens helårsbolig

Er noget anvendt som familiens helårsbolig, giver det mulighed for at bruge reglerne om krydsende udtagelsesret. Det er alle boligtyper, der er bestemt til at være familiens helårsbolig, der falder ind under reglen, og det er dermed underordnet om der er tale om en ejerlejlighed, en husbåd eller noget tredje. I ejendomme, hvor der er to beboelseslejligheder, kan begge disse være omfattet af reglen, men er der tale om mere end to, vil det falde uden for reglens anvendelsesområde.

Elementer der har betydning for, om den ægtefælle, der ikke er ejer af huset, kan udtage det:

• Hvem har den økonomiske kapacitet til at bo i huset?
• Har den ene gode muligheder for at finde en tilsvarende bolig?
• Har den ene fået forældremyndighed over børnene? Og skal denne have børnene boende hos sig?
• Har den ene ægtefælle en særlig tilknytning til boligen? Er der tale om en slægtsgård, der har været i den ene ægtefælles familie i flere generationer?

Har begge ægtefæller lige gode argumenter for, hvorfor de skal udtage familiens bolig, må man falde tilbage på udgangspunktet. Udgangspunktet er her, at det er den ægtefælle der ejer huset, der har ret til at udtage det.

Retten til familiens fritidshus

Er noget anvendt som familiens fritidsbolig, giver det mulighed for at bruge reglerne om krydsende udtagelsesret.

Elementer der har betydning for, hvem der kan udtage fritidshuset:

• Har den ene fået forældremyndigheden over børnene?
• Hvem har bedst mulighed for at udbytte boligen?
• Hvem har mest interesse i boligen?
• Hvem af ægtefællerne har brugt flest kræfter ved etableringen af fritidshuset?
• Har en af ægtefællerne sørget for vedligeholdelse af fritidshuset?

Har begge ægtefæller lige gode argumenter for, hvorfor de skal udtage familiens fritidsbolig, må man falde tilbage på udgangspunktet. Udgangspunktet er her, at det er den ægtefælle, der ejer huset, der har ret til at udtage dette.

Retten til familiens bil

Biler og andre transportmidler kan udtages efter reglerne om krydsende udtagelsesret. Omfattet af reglen er motorkøretøjer men ikke cykler eller andre mindre køretøjer. I bedømmelsen af, hvem der kan udtage køretøjet, vil der blive lagt vægt på, om det pågældende transportmiddel har en særlig betydning for den ene i forbindelse med opretholdelse af erhverv eller andet relevant.