Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3227 9737
Start din sag

Hør, om vi kan hjælpe: 3227 9737

Det er helt uforpligtende

Personalegoder

Er du i tvivl om beskatning af personalegoder? Her gennemgår vi nogle af de mest almindelige spørgsmål, der opstår i forbindelse med personalegoder. Har du brug for konkret vejledning, eller har du spørgsmål om din virksomheds specifikke situation, står Sagførerne klar til at hjælpe. Vi har mange års erfaring med skatteretlige sager og kan rådgive dig, så både virksomheden og medarbejderne er korrekt afklarede skattemæssigt.

Typiske spørgsmål

      • Hvilke personalegoder er skattepligtige?
      • Hvilke personalegoder er ikke skattepligtige?
      • Hvad er beløbsgrænserne i 2026? 

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3227 9737 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Personalegoder


Hvilke personalegoder er skattepligtige?

Et personalegode defineres ved at være et gode som er betalt af arbejdsgiveren, og som den ansatte har mulighed for at bruge privat. Værdien af et personalegode skal medregnes den ansattes personlige indkomst, idet personalegodet sidestilles med løn. 

Udgangspunktet er, at alle indtægter er skattepligtige. Det betyder, at både kontanter og andre goder som udgangspunkt er skattepligtige. Der findes dog en række undtagelser til dette udgangspunkt, som gennemgås nedenfor.

Skattepligtige personalegoder ses ofte i form af:

    • Gratis telefon
    • Gratis forsikring
    • Gratis bil
    • Fri kost og logi

Hvilke personalegoder er ikke skattepligtige?

Der findes en række personalegoder, som dine ansatte kan modtage skattefrit.

Dette drejer sig eksempelvis om følgende:

    • Uddannelsesudgifter, såfremt de har arbejdsmæssig relevans
    • Parkeringsplads eller BroBizz, som den ansatte bruger i forbindelse med arbejde
    • Enkeltstående firmafester og -arrangementer, frugtordninger og lignende


    Derforuden findes der en række personalegoder, som ligeledes ikke er skattepligtige, da de går under bagatelgrænsen for beskatning. Du kan læse mere om dette i det næste afsnit.

Beløbsgrænserne i 2026

Når det kommer til bagatelgrænsen for, hvornår et personalegode er skattepligtigt, sondrer man mellem personalegoder med og uden konkret sammenhæng med arbejdet.

Såfremt personalegodet har en konkret relation til arbejdet (f.eks. fri avis til brug for arbejdet), skal den ansatte først beskattes, når personalegoderne tilsammen udgør en værdi, der overstiger 7.600 kr. (2026). Er beløbsgrænsen overskredet, bliver den ansatte derimod skattepligtig af hele beløbet. Dette betyder, at såfremt personalegoderne, f.eks. udgør en værdi på 7.700 kr., bliver den ansatte skattepligtig af hele beløbet også altså ikke blot den del, der overstiger bagatelgrænsen.

Har personalegodet derimod ikke en konkret relation til arbejdet (f.eks. adgang til svømmehal), skal den ansatte beskattes, når personalegoderne tilsammen overstiger 1.400 kr. (2026). Her gælder det samme, altså at den ansatte beskattes af hele beløbet, såfremt bagatelgrænsen overskrides. Udgør værdien, f.eks. 1.500 kr., vil den ansatte være skattepligtig af 1.500 kr. og ikke blot de 100 kr., som overstiger bagatelgrænsen.

Er du i tvivl om, hvorvidt et personalegode har en konkret relation til arbejdet? Kontakt Sagførerne for at høre nærmere.

Arbejdsrelaterede personalegoder

Hvis arbejdsgiveren stiller et personalegode til rådighed som led i medarbejderens arbejde, vil medarbejderen som udgangspunkt kun blive beskattet, hvis den samlede værdi overstiger 7.600 kr. (2026). Der er således tale om en bagatelgrænse for, hvornår et personalegode bliver skattepligtigt.

Eksempler på arbejdsrelaterede personalegoder, der omfattes af bagatelgrænsen, er influenzavaccination, mad og drikke i forbindelse med overarbejde, arbejdstøj samt avisabonnementer, der anvendes i arbejdsmæssig sammenhæng.

Det er medarbejderens ansvar at vurdere, om godet er omfattet af bagatelgrænsen, og om den skattefrie grænse er overskredet. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at visse personalegoder – herunder fri bil, fri kost og logi samt fri telefon – altid er skattepligtige, uanset beløbsgrænsen.

Er firmagaver skattepligtige?

Firmagaver er en klassisk type personalegode, og mange arbejdsgivere ønsker at anerkende de ansatte med gaver ved højtider, jubilæer eller særlige begivenheder. Firmagaver er dog som udgangspunkt skattepligtige personalegoder men med visse undtagelser.

Tre vigtige ting at vide om firmagaver og skat:

    • Gaver under 1.400 kr. årligt (inkl. moms) er skattefrie, såfremt der er tale om lejlighedsgaver (f.eks. julegaver).

    • En kontant gave (eller gavekort, der kan ombyttes til kontanter) er altid skattepligtig, uanset beløb.

    • Jubilæumsgaver og fratrædelsesgodtgørelse kan være skattefrie op til 8.000 kr.

    Det er vigtigt at dokumentere firmagaverne korrekt i regnskabet og sikre, at eventuelle skattepligtige personalegoder bliver indberettet til Skattestyrelsen. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sagførerne.

Er rejser skattepligtige?

Firmarejser er som udgangspunkt skattefrie, når de har et klart arbejdsmæssigt formål, f.eks. kundemøder, konferencer, studieture eller kurser. Det forudsætter, at rejsen primært er til gavn for arbejdsgiveren, og at det faglige indhold kan dokumenteres.

Har rejsen derimod et væsentligt feriepræg, eller indgår der private elementer, kan den ansatte blive skattepligtig af hele eller dele af rejsen. Derfor er det vigtigt, at det arbejdsmæssige formål er det bærende, og at rejsens faglige indhold er dokumenteret.

Er du i tvivl om de skattemæssige regler for firmarejser, står vi klar til at rådgive dig.

De skattemæssige regler for repræsentation

Repræsentationsudgifter er udgifter, som virksomheden afholder for at pleje relationer til kunder og forretningsforbindelser, f.eks. i forbindelse med møder, middage, arrangementer eller gaver. 


Sådanne udgifter er som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderne, hvis de deltager som led i deres arbejde.


Har et arrangement derimod overvejende karakter af privat fornøjelse eller forkælelse, kan det udløse beskatning som et personalegode. Det afhænger altid af en konkret vurdering af arrangementets formål og indhold.

Er du i tvivl om reglerne for repræsentationsudgifter eller skattepligtige personalegoder, står vores erfarne skatteadvokater klar til at rådgive dig.

Advokat til personalegoder

Reglerne for personalegoder er komplekse og underlagt løbende ændringer. Vi hjælper med at gennemgå jeres nuværende ordninger, minimere skattepligten og sikre overholdelse af gældende lovgivning.


Hos Sagførerne har vi mange års erfaring med at rådgive virksomheder om personalegoder, skat og ansættelsesret. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om personalegoder. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med personalegoder. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i skatteret

Det siger vores kunder om os

5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God og hurtig hjælp
Jeg fik god og hurtig hjælp med grundig rådgivning.
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God kommunikation og hurtig hjælp
God kommunikation og hurtig hjælp
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Effektiv og hurtig hjælp.
Effektiv og hurtig hjælp. God behandling

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon