Hvad er en tankattest
Som køber af en ejendom, kan du komme ud for, at ejendommen har (eller har haft) en olietank på ejendommen, som enten har været nedgravet, overjordisk eller placeret inde i boligen.
De ”farligste” af disse olietanke er klart de nedgravede, da man jo ikke rigtigt ved, hvad der sker nede i jorden, og her er risikoen størst for, at der kan opstå en forurening fra en sådan.
Normalt er der lavet en tankattest på en sådan olietank, og af denne fremgår blandt andet producentens oplysninger som fx produktionsår og godkendelsesnummer. Godkendelsesnummeret er en kode som bl.a. fortæller, om tanken f.eks. er beskyttet indvendigt eller ej, hvilket har betydning for tankens maksimale levetid.
Olietankens officielle levetid afgøres ud fra momenter som produktionsåret og olietankens udførelsesmateriale.
Når fx en underjordisk olietank tages ud af brug, bliver den normalt sløjfet, hvilket indebærer, at olietanken skal tømmes for indhold, hvorefter den hyppigt opfyldes med sand, så man ikke risikerer, at jorden efterfølgende pludselig giver efter, hvor tanken er nedgravet. Olietanken bliver endvidere afblændet, så der ikke kan fyldes olie på den igen.
Når Sagførernes boligadvokat gennemgår alle handelens dokumenter, som fx består af købsaftalen, salgsopstillingen, evt. tilstandsrapport og el-installationsrapport ved villaer og sommerhuse, ejendomsdatarapport, jordforureningsattest, energimærke, tingbogsattest, BBR-ejermeddelelse mv., og ved samme lejlighed tjekker boligadvokaten også tankattesten, hvis der forefindes en sådan på ejendommen, med henblik på at sikre, at alt er i orden, hvorefter boligadvokaten sørger for at din bolighandel kan komme "trygt i hus".