Huseftersynsordningen
Det er lovbestemt, at hvis du som sælger - uanset om du benytter en boligadvokat eller en ejendomsmægler - fremlægger en tilstandsrapport og en el-installationsrapport, der ikke må være ældre end henholdsvis 6 og 12 måneder, og tilbyder at betale halvdelen af en konkret ejerskifteforsikring, så kan køber som udgangspunkt ikke rette krav mod dig for fejl og mangler ved ejendommen.
Hvis du ikke benytter dig af huseftersynsordningen, er du ansvarlig for skjulte fejl og mangler, der var tilstede på overtagelsestidspunktet i 10 år efter salget.