Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Ring og få hurtigt svar: 8743 5524

Den første samtale er gratis.

Priser

Hvorfor vælge Sagførerne som advokat til dit projektkøb

Hos Sagførerne arbejder vi for at få vores kunder bedst muligt igennem deres boligkøb. Et projektkøb er en særlig type bolighandel, som kræver særlige forholdsregler. Vi sørger for fyldestgørende rådgivning fra start til slut, så du slipper for bekymringerne om jura og formaliteter. Vi behandler hvert år rigtig mange bolighandler og ved derfor, hvad der skal til for at få dig bedst muligt igennem dit projektkøb.

Advokat til projektkøb

  • Hos Sagførerne tilbyder vi en landsdækkende service, hvor en erfaren, specialiseret boligadvokat har ansvaret for dit projektkøb hele vejen igennem.
  • Ved projektkøb tilbyder vi en fast pris på 8.350 kr.
  • Ingen handel - ingen regning.
  • Alt klares pr. telefon og email, så der er ingen risiko for COVID-19.
  • Din første samtale er gratis, så du kan trygt ringe til os med det samme og få svar på dine spørgsmål om projektkøb. Vores telefonnummer står øverst på siden.
  • Vores telefon bliver besvaret alle ugens 7 dage, og henvendelser på vores kontaktformular besvares senest den efterfølgende arbejdsdag.
Læs mere om, hvad vores juridiske rådgivning ved projektkøb omfatter

Når du vælger rådgivning hos Sagførerne til dit projektkøb, får du den fulde og nødvendige rådgivning fra start til slut. Vi hjælper dig med alt det, der skal til, for at det kan blive en god oplevelse for dig at købe et projektkøb. Som en del af din rådgivning, løser din boligadvokat derfor en række forskellige opgaver for dig. Det gælder navnlig følgende:

  • Gennemgang af købsaftalen og andre relevante dokumenter.
  • Telefonisk gennemgang af sagens dokumenter for klarlæggelse af de for dig vigtige forbehold.
  • Udarbejdelse af godkendelsesbrev og forhandlinger med sælger/mægler på dine vegne om disse forbehold.
  • Rådgivning om nødvendige forsikringer.
  • Koordinering med banker og lignende.
  • Ekspedition/gennemgang og kontrol af skødet.
  • Ekspedition/gennemgang og kontrol af refusionsopgørelse.

Din advokats arbejde ved et projektkøb starter særligt, når du har underskrevet din købsaftale. Det er vigtigt den indeholder et advokatforbehold, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Hvis du er tvivl om advokatforbeholdet er korrekt indsat, er du derfor meget velkommen til at kontakte os, så vi kan se på det, før du underskriver.

Når du har underskrevet købsaftalen, bliver købsaftalen og alle de relevante bilag sendt til din advokat. Alle disse dokumenter kalder man handlens dokumenter. Det består typisk af en række forskellige dokumenter så som salgsopstilling, tingbogsattest, ejendomsdatarapport, købsaftale og lignende og fordeler sig over i alt et par hundrede sider.

Dokumenterne indeholder en lang række oplysninger, hvoraf flere er meget vigtige for at kunne vurdere, om handlen er god eller ej. Der kan let gemme sig meget vigtige oplysninger, som kan gøre hele forskellen. Din advokat gennemgår alt dette og indhenter yderligere oplysninger hvis nødvendigt. Formålet er, at din advokat skal kunne rådgive dig om din retstilling, hvis du ender med at købe. Samtidigt skal din advokat sikre, at der ikke overses noget vigtigt, som kan være af afgørende betydning for dig.

Efter sin gennemgang tager advokaten kontakt til dig. Herefter gennemgår I sammen, hvad din advokat har fundet. Her vil din advokat forklare, hvad handlen vil få af betydning for dig, om advokaten har nogle forbehold eller om der er noget, du bør overveje en ekstra gang.

Når du har fået en gennemgang af handlen og har stillet de spørgsmål, du måtte have, skal der udarbejdes en godkendelsesskrivelse. Det er et dokument, som din advokat sender til sælger hvori det tilkendegives, om advokaten kan godkende handlen.

Det er dig der, med din advokat som rådgiver, vælger, om handlen skal godkendes eller ej. Godkendes handlen ikke, er du frigjort fra aftalen og skylder ikke sælger noget. Godkendes handlen uden forbehold fortsætter handlen og de næste skridt til at få den gennemført tages. Godkendes handlen med forbehold betyder det, at handlen kun godkendes, hvis de forhold der er taget forbehold for ændres.

Hvis der gives en godkendelse med forbehold, vil din advokat forsøge at nå til en løsning med sælger og dennes repræsentanter, så handlen kan gennemføres med de nødvendige ændringer. Om det er muligt, afhænger dog af, om sælger er villig til at indgå kompromis.

Når godkendelse uden forbehold foreligger, skal handlen gennemføres. Her står din advokat for at sikre, at der kommer styr på de juridiske og formelle ting ved overdragelsen. Det indebærer blandt andet udarbejdelse og tinglysning af skøde, refusionsopgørelse og koordinering med banker, så købssummen kan blive frigivet rettidigt til sælger.

Fortrydelsesret ved projektkøb

Uanset hvor godt forberedt du er, og uanset hvor længe du har overvejet dit projektkøb, kan det ske, at du alligevel ender med at fortryde efter underskriften er sat. Derfor er det en god ide, hvis du på forhånd sætter dig ind i, hvilke muligheder du har for at fortryde.

Kort fortalt har du i givet fald to muligheder for at komme ud af handlen igen. Du kan enten bruge den lovbestemte fortrydelsesret eller udnytte dit advokatforbehold, hvis du har husket at få indsat et sådant.

Den lovbestemte fortrydelsesret

Når du som forbruger køber bolig i Danmark, har du en lovbestemt fortrydelsesret. Det omfatter også projektkøb og lignende.

Fortrydelsesretten indebærer, at du indenfor en frist på 6 hverdage frit kan meddele sælger, at du trækker dig fra handlen. Der gælder kun de begrænsninger, at meddelelsen skal gives skriftligt og skal være kommet frem til sælger inden de 6 hverdage er forløbet.

6-dages fristen begynder at løbe, når aftalen er indgået. Det vil normalt sige fra det tidspunkt, hvor både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

Du bør dog også være opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke altid er gratis at gøre brug af. I mange tilfælde vil du skulle betale sælger en godtgørelse på 1 pct. af købesummen som en slags kompensation. Derfor anbefales det, at du i stedet får indsat et advokatforbehold i købsaftalen.

Advokatforbehold

Et advokatforbehold minder på mange måder om lovens fortrydelsesret, da det ligesom fortrydelsesretten også kan fungere som en kattelem ud af aftalen, hvis du af den ene eller anden årsag ender med at fortryde. På visse punkter adskiller advokatforbeholdet og fortrydelsesretten sig dog.

Først og fremmest er advokatforbehold ikke noget, der følger af loven eller på anden vis kommer automatisk. Du skal selv aktivt sørge for at få det skrevet ind i din købsaftale. Det bør dog ikke være et problem. Advokatforbehold bruges da også i de fleste bolighandler i dag.

Advokatforbeholdet fungerer sådan, at når du har underskrevet, får din advokat en vis frist til at gennemgå handlen og derefter meddele sælger, om handlen kan godkendes eller ej. Ønsker du at fortryde handlen, kan du blot få din advokat til at meddele, at den ikke kan godkendes. I så fald er du frigjort herfra.

Hvis du gør brug af fortrydelsesretten, koster det dig ikke noget. Du skal ikke betale nogen form for kompensation, godtgørelse eller lignende til sælger. Du skal blot være opmærksom på, at meddelelsen om ikke-godkendelse gives til sælger indenfor den frist, som er aftalt.

Hos Sagførerne anbefaler vi altid, at du husker at få indsat et advokatforbehold i din købsaftale. Det sikrer dig den bedst mulige retsstilling, og giver os de bedste muligheder for at hjælpe dig. Den store fordel er, at du kan underskrive købsaftalen og så derefter få det hele gennemgået af din boligadvokat. Det giver dig både fleksibilitet til at slå til, hvis et godt tilbud viser sig, men sikkerhed for, at du kan trække dig gratis igen, hvis din advokat råder dig til det, eller hvis du selv fortryder.

Kontakt advokat Henrik Baastrand hvis du vil købet et udbudt projektkøb

Henrik Baastrand

Advokat, afdelingsleder for bolighandler

Ring på tel: 8743 5524

Eller send en mail til bolig@sagfoererne.com.

Læs mere om Henrik her

Gode råd om projektkøb

Sådan gør vi, når du vil købe et udbudt projektkøb

Når du har underskrevet købsaftalen om et projektkøb og oplyst mægler, at Sagførerne er din advokat, sender mægler alle handlens dokumenter til os for vores gennemgang. Viser der sig at være problemer, drøfter vi de konstaterede problemstillinger med dig, så vi sammen kan beslutte vores reaktion.


Som din advokat følger vi dit projektkøb tæt og sikrer bl.a. korrekt refusionsopgørelse og tinglysning, så du kan glæde dig til at flytte ind.

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores advokater inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2021 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Cookie- og persondatapolitik | Almene oplysninger