Når du skal vælge din boligadvokat, bør du selvfølgelig se på prisen. De fleste har jo ikke lyst til at betale mere end nødvendigt. Tjek derfor altid hvilke priser og pakker den pågældende advokat tilbyder.
Når det er sagt kan det hurtigt komme til at fremstå som om, at der er store prisforskelle mellem forskellige boligadvokater. Det er dog ikke helt realiteten. I virkeligheden varierer priserne ikke meget mellem forskellige boligadvokater.
Søger du på nettet efter boligadvokater, er det dog ikke nødvendigvis det billede, du får. Nogle boligadvokater annoncerer med priser, som fremstår en del lavere end gennemsnittet. Det skyldes ikke, at de pågældende boligadvokater lyver. Ofte er forklaringen, at der er forskel på hvad rådgivningen inkluderer, og hvad der eventuelt skal tilkøbes. Derfor kan en umiddelbart meget lav pris sagtens ende i den høje ende, når den endelige regning er klar. Før du vælger din boligadvokat, bør du derfor sætte dig ind i, hvad du har brug for. Når du har sat dig ind i det, kan du bedre vurdere, om din boligadvokats tilbud er det rette for dig, eller om du får brug for at tilkøbe mere, så prisen stiger.
Er du som boligkøbere er flest, er der en række ydelser, du har brug for fra din boligadvokat for at komme sikkert igennem dit boligkøb. Da det er ydelser, du nærmest med sikkerhed får brug for, bør du undersøge om disse er inkluderet, før du kan vurdere, om et tilbud er godt eller ej. De ydelser, du bør tjekke om er inkluderet, er følgende:
- Mulighed for at få indsat et advokatforbehold.
- Advokatgennemgang af handlens dokumenter.
- Hjælp til forhandlinger med sælger og mægler.
- Udarbejdelse af godkendelsesbrev og forhandling med sælger/mægler om eventuelle forbehold.
- Udarbejdelse og kontrol af skødet.
- Udarbejdelse og kontrol af refusionsopgørelsen.
- Koordinering med bank om frigivelse af købesummen og tinglysning mm.
- Rådgivning om forsikringsforhold.
Når særligt disse fremhæves, er det fordi, det er ydelser, som kan være (meget) svære at undvære. Får du eksempelvis ikke en advokatgennemgang af handlens dokumenter, kan du risikere at overse noget vigtigt, som kan ændre forudsætningerne for din bolighandel dramatisk. Tilsvarende kan du ende med at snyde dig selv for mange penge, hvis du ikke får udarbejdet en (korrekt) refusionsopgørelse.
Hvis nogle af disse ydelser ikke er inkluderet i prisen, kan det meget vel blive nødvendigt at tilkøbe dem til en ufordelagtigt høj pris. Er du i tvivl om, hvorvidt disse ydelser er inkluderet, bør du spørge ind til det, før du indgår aftale med din boligadvokat. Viser det sig, at nødvendige ydelser ikke er inkluderet i prisen, bør du få klarlagt, hvad det i så fald koster.
Laver du en grundig gennemgang af de tilbud du finder hos landets forskellige boligadvokater, vil du med sikkerhed nå til den konklusion, at Sagførerne er blandt Danmarks billigste boligadvokater.